fredag den 29. november 2013

Fælles Fredag - Storby!

God fredag i blogland :-)

Fredag betyder igen fælles fredag - og i dag stod valget mellem storby eller Movember. Jeg har valgt at vise jer storby-negle i dag, som overskriften også angiver!

Man kan selvfølgelige tolke "storby" på mange, mange måder til en mani, men jeg har valgt at gøre det åbenlyse - nemlig lave en skyline over byen jeg selv bor i: København. Eller det vil sige, jeg har udvalgt nogle tårne som i min optik er meget "Københavnske". Jeg har valgt at lave tårnene på en gradient-baggrund, der skal fungere som en aftenhimmel.

Jeg har brugt følgende farver til gradienten: OPI 'Y'all Come Back Ya Hear', Essie 'Peach Daquiri', Essie 'Recessionista' og Essie 'No More Film'. Resten er af designet er lavet med akrylmaling.





Jeg startede med at lave gradienten med de fire farver ovenpå en hvid lak - som desværre gjorde at stemningen på billederne blev lidt mere 'neon-disco' end 'smuk solnedgang'! Men jeg gik alligevel i gang med tårnene. Jeg håber, at I kan genkende dem, men jeg fortæller jer alligevel, hvorfor jeg har valgt de forskellige tårne:

- Himmelskibet fra TIvoli - har jeg prøvet nogle få gange, men det er det tårn/bygningsværk fra Tivoli, der stikker højest op, og jeg ser det tit, når jeg cykler i byen. Derudover synes jeg, at Tivoli har noget gammel københavnsk stemning over sig. Jeg har tit haft årskort til Tivoli - og for tiden Wildcard, hvorfor jeg altid kan tage ind og tage en gratis tur i forlystelserne :-)

- Rundetårn - var et af de få tårne, som jeg kendte til, inden jeg selv flyttede til København, så bl.a. derfor ser jeg det som et vigtigt tårn i byen. Derudover er jeg vild med udsigten deroppefra - og så har jeg gået til kor i Studenterhuset, som ligger lige ved siden af Rundetårn.

- Tårnet på Vor Frelser kirke - er et tårn, som jeg ser dagligt. Det føles efterhånden som hjemme, når jeg ser dette tårn. Og så er det simpelthen bare fantastisk smukt! Jeg har været oppe i det en enkelt gang - og puha, det gør jeg ikke igen foreløbig… Der er ikke noget sikkerhedsrækværk deroppe, og det er nogle ret gamle trapper og stiger man skal benytte i den sidste del af tårnet. Puha!

- Tårnet på Børsen - er også et tårn jeg ser nærmest dagligt, og så kan jeg huske det fra Olsen Banden film fra da jeg var barn - derfor kom det med på denne mani.

Jeg synes, at det er en sjov mani - og jeg hyggede mig med at lave den. Jeg er dog ærgerlig over, at jeg valgte at skrive CPH på tommelfingeren og ikke bare KBH. Jeg går temmelig meget op i det danske sprog, hvilket er én af grundende til at jeg blogger på dansk, og at forsøger på at holde sproget så dansk som muligt på bloggen… så det var ærgerligt, at den lige smuttede i svinget!




Her får i lige designet med blank topcoat.




Og til sidst får I et (meget) redigeret billede med de farver og stemning, som jeg oprindeligt havde tiltænkt denne mani.




Husk at smutte forbi de andre bloggere!

Hvis I vil vide, hvor noget fra indlægget er købt skal I endelig spørge.

- Maria

14 kommentarer: