mandag den 17. juli 2017

Og så skete det igen...

Altså at jeg købte en Louboutin-lak. Jeg valgte nemlig at købe søsteren til den lak, som figurerede i mit første indlæg, som hed 'Loubichrome III' (I kan i øvrigt se det første indlæg her). Søsteren, som vi i dag skal se nærmere på, hedder 'Loubichrome II'. 'Loubichrome II' er en minilak indeholdende 6 ml., og en del af en limited edition på tre lakker. 




'Loubichrome II' er ligesom sin søster heller ikke en kromlak, men en metallisk lak med fin glitterfinish. Umiddelbart er mit bud, at den består af mindre sølvfarvede glitterpartikler i en kobber/koral/orange base. 




Applikationen var fuldstændig samme skuffende oplevelse som ved søsteren. Penslen var ikke god at holde på, penslen for lille, tynd og helt rund, hvilket gjorde, at jeg tit skulle tilbage og hente mere lak til mere lak til hver negl, hvilket ellers stort set aldrig er et problem for mig. Lakken var i sig selv medgørlig og dækkede i to lag og let at lave clean-up efter. Lakken havde god holdbarhed. 

Selve lakken fremstår lidt mere koral på billeder end den i virkeligheden er. I virkeligheden er den mere orange, hvilket er lidt ærgerligt, for jeg kan bedre lide koral end orange - særligt når der ikke er tale om almindelige cremelakker. 






Så igen må jeg sige at dette køb er mere for sjov, end en lak hvor jeg tænker, at jeg får brug for en back-up, fordi jeg får brugt den hele. Men flakonerne er jo så sindssygt smukke! Er det ikke ligesom nok?

Nå, jeg håber ikke, at mit Louboutin eventyr er overstået, og jeg vil således stadig gerne prøve én fra deres normale serie. Måske man skulle gå efter deres helt klassiske røde? 


'Loubichrome II' er købt i Christian Louboutin i København. 

- Maria