fredag den 31. oktober 2014

Essie og EOS

For noget tid siden spurgte Billigvoks.dk, om ikke jeg kunne lave nogle billeder til et nyt 'produkt' hos dem. Produktet som sådan er ikke noget nyt, det er nemlig bare Essie og EOS kombineret - det skal forstås på den måde, at de sælger en EOS og en matchende Essie-lak til 99 kroner. Og det ville jeg selvfølgelig gerne støtte.

Til at starte med får I lige det overordnede billede, hvor de alle er samlet - og så vil de efterhånden få hvert deres indlæg. 

Samlet ser det hele således ud:




Alle lakker og læbepomader er sponsoreret af Billigvoks.dk

- Maria


onsdag den 29. oktober 2014

Tæt på - OPI, Lights of Emerald City

'Lights of Emerald City' har noget magisk over sig. Måske er det navnet. Måske er det sammensætningen af glitter (den faste læser ved, at jeg er vild med iriserende glitter) og måske er det på grund af denne kombination, som jeg fik lavet med denne lak tilbage i juli.

En virkelig fin lak.




'Lights of Emerald City' er købt i Magasin

- Maria


tirsdag den 28. oktober 2014

Selv Dior kan skuffe...

Helt tilfældigt så jeg denne Dior i en Matas. Sidste år var jeg lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik købt Minuit, så i år ville jeg købe dens pendant - som er 'Smoky'.

'Smoky' er en meget mørk auberginefarvet cremelak med en smule shimmer i. 'Smoky' er limited edition, så hvis man vil have den, ja så skal man se at få den købt.




Først og fremmest er jeg nødt til at sige, at jeg er vild med flakonen. Guld og rund passer rigtig godt til vinter/jul, og jeg vil nyde at se den stå fremme i de kommende måneder.

Selve penslen var ok at holde på og applikationen gled nemt. Og så kommer vi til det ærgerlige. Selvom lakken er så mørk er den nærmest ikke pigmenteret nok til at kunne dække i to lag, hvilket er virkelig irriterende. På billederne har jeg to lag på, så det kan dog gå an. 

Og så er der farven... Ved første lag ser det lovende ud - aubergine med shimmer. Ved andet lag bliver det hele næsten sort, og farven skifter fra lilla til brunlig - og shimmeret forsvinder. Jeg ved godt, at Dior er kendt for deres lette shimmer i cremelakkerne, som man næsten ikke kan se på neglen, men jeg håbede bare sådan, at den ville have samme skønhed som sidste års 'Minuit'.

Det havde den ikke.

Jeg endte med (efter ca. 24 timer - det er også derfor lyset er så forskelligt på billederne) at lægge lidt ægte guld over 'Smoky' i form af Dance Legends guld-topcoat. Dette synes jeg, gjorde det hele meget bedre.








'Smoky' er købt i Matas, Dance Legens guldtopcoat er købt på deres egen hjemmeside.

- Maria


mandag den 27. oktober 2014

Cuckoo For This Color!

'Cuckoo For This Color' er en klassisk lak fra OPI. Den er mørk grøn med blålig undertone, og den indeholder nogle små flager, som gør lakken meget interessant. Navnet til lakken er velvalgt, for den er meget smuk!




'Cuckoo For This Color' krævede to lag at dække, og den var rigtig god at arbejde med. 

Og den er så fin! Da jeg tog billederne var lyset også rigtig fint til at fremhæve lakkens gode sider, og i virkeligheden må jeg nok indrømme, at den er en tand mere kedelig. Men den er selvfølgelig stadig smuk!






'Cuckoo For This Color' er vistnok købt på Billigvoks.dk for laaang tid siden.

- Maria


lørdag den 25. oktober 2014

Lyserød marmor

Marmor er jo meget oppe i tiden - når det kommer til boligindretning i hvert fald. Men sjovt nok hænger tendenser sammen, så når marmor er moderne i stuerne er det også moderne på neglene. Personligt synes jeg, at en metoden 'saran wrap' (som egentlig bare betyder husholdningsfilm) giver en fin marmor-effekt. Så det har jeg selvfølgelig lavet i dette indlæg!

Jeg har brugt to lakker - den lyserøde 'Pink It Through' fra OPI og den bærfarvede 'Cover Shot' fra FNUG.




Jeg startede med at klippe stykker af husholdningsfilm - og rulle dem til små kugler. Dernæst lagde jeg to lag af 'Pink It Through', og da disse lag var nogenlunde tørre, lagde jeg et lag af 'Cover Shot' på en enkelt negl, som jeg hurtigt tværede ud med en lille bold husholdningsfilm. Jeg gentog processen på alle neglene. Man kan også vælge at vente til underlakken er helt tør og dernæst lægge prikker af den anden lak, som man så tværer rundt med husholdningsfilmen på samme måde.

Vær opmærksom på at denne type design kræver en del lag topcoat før overfladen bliver jævn. Jeg brugte to lag i denne omgang.

Jeg synes, at dette design er rigtig fint.







Lakkerne i dette indlæg er sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria

torsdag den 23. oktober 2014

Mat orange

Halloween er jo lige om hjørnet, så i dagens indlæg har jeg fundet en lak, som jeg synes matcher halloween rigtig fint.

Lakken hedder (måske ikke så passende!?) 'Beach Chic' og er fra FNUG. Den har en smuk orange farve. Ovenpå har jeg lagt den matterede toplak 'G'day Matte' fra Picture Polish.




'Beach Chic' dækkede i to lag og var ok at arbejde med. Den tørrede også nogenlunde hurtigt. Ovenpå lagde jeg som sagt Picture Polish's matte toplak, den var også fin at arbejde med.

Lyset var så mærkeligt, da jeg skulle tage billeder. Så min hud fremstår meget lys på billederne. Men det passer måske også ok til Halloween.






Lakkerne i indlægget er sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


onsdag den 22. oktober 2014

Tæt på - Orly, Cupcakes and Unicorns

Det navn... det navn... Det er et fantastisk navn, hvis nogen skulle være i tvivl!

I kan her se et gammelt indlæg, hvor 'Cupcakes And Unicorns' er i aktion (hvis man overhovedet kan sige sådan på dansk?).




'Cupcakes And Unicorns' er i sin tid købt på Beautybay.com

- Maria


søndag den 19. oktober 2014

Havfruens kys

Èn af de lakker, der fik mig til at få øjnene op for Deborah Lippmann var den smukke 'Mermaids Dream'. Desværre er den af uransagelige årsager aldrig blevet en del at min samling.

Det er til gengæld 'Mermaids Kiss', som var en del af en lille kollektion som hyldede netop 'Mermaids Dream'. 'Mermaids Kiss' er en meget lyserød lak, som I så tæt på forleden. Og der kunne I se, at basen er spækket med lyserød og guld - samt større stykker af pink og lyserødt glitter.




Jeg må med skam i stemmen indrømme, at jeg faktisk ikke kan huske, hvordan denne lak var at påføre. Jeg mener, at kunne huske, at den drillede lidt, men kun krævede to lag. Til gengæld tror jeg, at den krævede to lag topcoat, da den ellers tørrer lidt ujævnt op.

Denne lak er en fantastisk ide i teorien. I praksis er jeg sjovt nok ikke specielt vild med den. Den er ikke særlig god til min hudfarve. Jeg er dog ikke helt klar til at give slip på den endnu. Den skal have en chance mere.

Og I skal selvfølgelig have billederne.






'Mermaids Kiss' er i tidernes morgen købt på Nelly.com

- Maria


lørdag den 18. oktober 2014

Trekanter

I dag vil jeg vise et fint trekants-design med to lakker fra FNUG.

Den ene 'Cover Shot' viste jeg jer her. Den anden hedder 'Royal Smushi' og er en effekt-toplak, der umiddelbart ser mælkehvid ud, men som indeholder små glass-flecks (som jeg ikke ved, hvad man kalder på dansk), der changerer i lyserød/pink.






Jeg lagde naturligvis 'Cover Shot' som base, og dernæst lod jeg den tørre godt og grundigt - man kan evt. bruge en hurtigtørrende toplak. Derefter satte jeg tape på fingrene, så det dannede en trekant på hver negl (sørg for at tapen sidder godt fast, dog ikke så godt, at den ødelægger lakken når du hiver den af). Så lagde jeg 'Royal Smushi' i trekanten og ventede ca. 2 minutter - så tog jeg tapen af. Dette gjorde jeg på alle negle. Jeg afsluttede med topcoat.

Jeg kan virkelig godt lide resultatet! Fint og simpelt.






Begge lakker i indlægget er sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


torsdag den 16. oktober 2014

Flakien man skal eje

... og det skal man selvfølgelig ikke. Men i min optik er dette en nærmest mytisk lak, som jeg er meget glad for at have i min laksamling. Der er tale om den lilla flakie-lak fra Nfu Oh - som bærer det helt igennem fantastiske navn '51'.

Jeg har tidligere vist den her.




Jeg valgte at lægge den over Gothic Purple fra Kiko, som jeg i øvrigt viste for sig selv i dette indlæg.

'51' er fin at arbejde med. Og lakkerne fra Nfu Oh har en duft, som jeg faktisk godt kan lide. Jeg er dog den eneste i familien om at have den holdning.

Jeg synes, at kombinationen af de to lakker er ganske fin.








'51' er købt på www.viis.ee

- Maria


onsdag den 15. oktober 2014

Tæt på - Nfu Oh, 53

I dag skal vi tæt på en smuk flakie fra Nfu Oh. Basen er en meget gennemsigtig blå - og så er den ellers spækket med flakies. En mærkelig og samtidig betagende lak!




'53' er købt www.viis.ee

- Maria


mandag den 13. oktober 2014

FNUG

FNUG er et dansk mærke, som jeg tidligere har kigget en del på, men som jeg aldrig har fået nosset mig sammen til at købe.

Og nu skulle det altså prøves af, så derfor fik jeg tilsendt to fine FNUG-lakker fra Cleanskin.dk, som jeg havde forelsket mig i. Den første, som jeg vil vise jer, hedder 'Cover Shot'. 'Cover Shot' er en let støvet bærfarvet cremelak. Desværre VIL mit kamera ikke fange lilla korrekt på billeder, så i virkeligheden er den mindre rød - og altså mere lilla.




Penslen i FNUG-lakken kunne godt være lidt bredere, men når man lærer den lidt at kende, er den ok at bruge. Selve lakken er lidt tynd, til gengæld er den meget pigmenteret - og næsten en one-coater. Men alt i alt bliver lakken lidt levende at arbejde med, på en måde, som jeg ikke lige er vant til.

Nå, men den var i hvert fald fin jævn, let at 'rydde op efter' og dækker virkelig godt. På billederne har den fået to lag.

Jeg kan virkelig, virkelig godt lide farven. Den passer så fint til efteråret.






'Cover Shot' er som sagt sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


søndag den 12. oktober 2014

Mørk tekstur

God søndag derude!

I dag vil jeg vise jer en smuk tekstur-lak fra OPI. Den hedder 'Stay The Night', og den var min allerførste teksur-lak. Den har en sort jellybase og røde stykker glitter. Den er perfekt til Halloween!




Den er lidt skidt at arbejde med og den kræver tre lag for at dække. Og så er den hundrede år om at tørre... eller i hvert fald noget, der føles som hundrede år. 

Resultatet er til gengæld virkeligt fint, og eftersom det er en teksturlak med glitter, så holder den virkelig godt. Desværre har de røde glitterstykker tendens til at tabe farven (og blive sølvfarvede) på de mest udsatte steder. Men så skal man også have haft lakken på i en del dage.

Jeg tænkte, at jeg ville være rigtig bruge min peel-off base fra Isadora. Det var en dårlig ide. Inden jeg overhovedet nåede at tage billeder af lakken (hvor lakken havde haft over to timer til at tørre), fik jeg stødt neglen på noget, som gjorde at en stor del af lakken faldt af. Øv.

Jeg viser billederne alligevel - fordi det også siger noget om, hvordan Isadoras basecoat virker forskelligt fra gang til gang. Indtil videre har mit problem jo været, at den faktisk har holdt for godt, hvorfor den hev lidt af det øverste lag af mine negle med af, når jeg fjernede lakken.

Så det tog en del af glæden ved oplevelsen, og lakken blev også fjernet med det samme. Øv. Det er ellers en smuk lak.






Jeg kan simpelthen ikke huske, hvor jeg har købt 'Stay The Night' - det er vist første gang, at det er sket i bloggens historie!

- Maria

torsdag den 9. oktober 2014

Kiko byder på efterår

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Efterårslakker er de smukkeste i min optik. Jeg er vild med det gyldne, det mørke, det diskrete shimmer, der tit er en del af en efterårskollektion. 

Denne lak fra Kiko er ganske vist ikke en del af en efterårskollektion, men den passer smukt til efteråret alligevel. Den hedder 'Tribal Purple' og har en mørk støvet fuchsia/lilla farve. Billederne gengiver den mere rød end den reelt er.




'Tribal Purple' var god at arbejde med, og den krævede to lag for at dække. Den tørrer halvmat op, hvilket er virkelig fint, desværre holder det ikke ligeså godt som med topcoat, så derfor fik den et lag - hvilket man også kan se på billederne. Her kan I se en lak fra samme kollektion (hvis I er nysgerrige på lakkens finish).

Jeg siger det endnu en gang - smuk lak til efteråret!






'Tribal Purple' er en gave fra min kæreste, som han har købt i en Kiko-butik på Ibiza. 

- Maria


onsdag den 8. oktober 2014

Tæt på - Deborah Lippmann, Kiss The Mermaid

'Kiss The Mermaid' er i øvrigt en del af Lippmanns havfrue-kollektion, som er spækket med glitterlakker. Det er nogle super smukke og komplekse lakker.




'Kiss The Mermaid' er vistnok købt på Nelly.com

- Maria


tirsdag den 7. oktober 2014

Oktoberfest

Jeg har personligt aldrig været til en oktoberfest... det er måske en fejl. Jeg har dog en lak fra OPI, der hedder 'Every Motnh Is Oktoberfest'. Og det er en fantastisk lak! Så hvis en oktoberfest er ligeså skæg som denne lak er smuk - så er jeg frisk.

'Every Month Is Oktoberfest' er fra OPI's forrige efterårskollektion - der havde Tyskland som tema. Denne lak har en smuk mørk vampet farve - den har egentlig en blå base, men grundet en masse små stykker røde glitter/shimmer-stykker fremstår lakken mest af alt lilla. I flasken fremstår den nærmest rødbrun - men det er grundet glitterstykkerne, der sætter sig fast til glasset og 'overdøver' den blå base.




'Every Month Is Oktoberfest' er god at arbejde med og dækker i to lag. Og den er så smuk - hvilket desværre er rigtig svært at fange på billeder.

Jeg har prøvet at tage et billede af penslen, men jeg fik desværre fokuseret lidt skævt. Man kan dog alligevel godt ane farvespillet i lakken.








'Every Month Is Oktoberfest' er i sin tid købt på Trendsales.

- Maria


mandag den 6. oktober 2014

Nimbus

God morgen derude i blogland!

I dag vil jeg vise jer et design inspireret af Nimbus-maniuren. Jeg har valgt at bruge en hvid base og tre grønne/turkise Essie-lakker til at danne nimbus-effekten.

Fra venstre: 'Blanc', 'Where's My Chauffeur', 'Turquoise And Caicos' og 'Ruffles And Feathers'




Jeg startede ud med den hvide base, hvorefter jeg lagde en dråbe lak på et underlag og blandede lakken med acetone fra en gennemvædet vatpind. Da jeg opnåede den ønskede fortynding af lakken, lavede jeg prikker på den hvide base. Jeg gjorde det samme med alle farverne. 

Derudover prøvede jeg, at koncentrere prikkerne omkring bunden af neglene, hvorved jeg opnåede en slags gradueret effekt. 

Jeg kan rigtig godt lide denne mani, den minder mig om vandfarver, fra da jeg var barn. Jeg fik min kæreste til at tage et billede til bloggen. I kan nok gætte hvilket. Tænker jeg.








Lakkerne i indlægget er sponsoreret af Billigvoks.dk

- Maria


søndag den 5. oktober 2014

En lak, der ikke passer til årstiden

Den passer - i teorien - ikke, fordi den hedder 'Snow In Summer'. Derudaf afleder jeg, at det er en lak, der primært passer til sommer og/eller vinter. Men jeg er selvfølgelig en rebel og viser den nu, hvor det lige er blevet efterår. Uha.

Lakken er fra Appeal 4 og den er lyseblå med grønne undertoner - så den bliver lidt mintfarvet i det. Den indeholder bitte små stykker af lyseblå glitter, som gør at lakken fremstår som en let shimmer-lak. Det kan især ses på billedet af flasken, det kan dog også anes på neglene.




'Snow In Summer' fik i denne omgang to lag for at dække - og den var ok at arbejde med.

Jeg synes at farven er virkelig fin. Også selvom jeg efterhånden har en del blå/mintfarvede/grønne-lakker. Så skiller den sig alligevel ud.






'Snow In Summer' er sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


fredag den 3. oktober 2014

Lyserød med lyserød på

Dagens manicure indeholder, som overskriften, antyder en ordentlig omgang lyserød. Jeg har valgt at kombinere to lakker fra OPI.

Den første er den lyserøde/pink-farvede cremelak, som jeg viste for et par dage siden, med navnet 'Pink It Through', den anden er en glitterlak med klar base med navnet 'You Glitter Be Good To Me', den er spækket med små rosa-farvede glitterstykker og større fuchsia-farvede glitterstykker. 




Jeg behøver vist ikke at forklare så meget om fremgangsmåden for denne manicure - base og så glitterlak.

Glitterlakken indeholdt virkelig meget glitter, også lige i overkanten til min smag, det gør at det er sværere at styre, hvor meget man får på neglene. Men de fleste vil nok synes, at det er fantastisk med så meget glitter. Det betyder også umiddelbart, at man kan bygge glitterlakken op for sig selv - altså uden en basefarve.

Resultatet er jo nærmest en prinsesse værdig!






Begge lakker er fra CleanSkin.dk

- Maria