onsdag den 30. december 2015

Det der med at være hurtig...

...har vist aldrig rigtigt været mig. Jeg vil derfor nu vise jer en lak fra Diors efterårskollektion, som formentlig har været udsolgt langt de fleste steder længe. Trendsætter - det er mig!

'Métropolis' er navnet. 'Metropolis' er mørk støvet grøn.




Denne lak er fin at lægge og kræver to lag for at dække. Dior laver altså bare virkelig gode lakker. De holder i øvrigt fantastisk på mig, hvis jeg ikke skulle have nævnt det tidligere.






'Metropolis' er købt i Magasin

- Maria


tirsdag den 29. december 2015

Og glædelig jul!

December løber tit hurtigt. I år er ingen undtagelse, men desværre har december i år også medbragt en del ærgerlige ting for mit vedkommende. Generelt ved jeg, at december kan være svær - det er den mest travle tid på mit arbejde og (egnes og andres) forventninger til jul, hygge, sne og gaver kan som oftest ikke opfyldes for alle.

Et ældre familiemedlem tog sin afsked med denne verden for nogle uger siden, jeg har mistet to rigtige dejlige og vigtige kollegaer (til andre jobs) i december, jeg har fået ny leder på mit job pr. 1. december, jeg har fået set et minimum til familie og venner denne december, min computer døde efter et halvt års periodisk rallen (farvel 2500,- til reparation af patienten) og min hårtørrer døde med en ordentlig eksplosion i hænderne på mig en travl morgen... eller okay - måske er eksplosion for voldsomt beskrevet, men der stod i hvert fald rigeligt med gnister ud - og min ene hånd var ret sort som følge deraf (farvel 1400,- til ny hårtørrer). Ak ja - og så har vores internet/tv herhjemme været nede tre aftener i træk, hvor vi skulle se julekalender! Nå ja, en smule sygdom kommer jeg åbenbart heller ikke udenom i december. Så der har været kaos, tårer og frustration af forskellig kaliber.

December har heldigvis også bragt mange gode ting med sig - jeg har indtaget store mængder glögg med min kæreste diverse steder rundt omkring i byen, jeg har fået set julekoncert med Caroline Henderson i Christians Kirke med min søster, jeg har fået set Post- og Telemuseets udstilling om DR's julekalendre gennem tiden med en god veninde, jeg har set en del til Torvehallerne (min lidt for gode og dyre ven), jeg har fået pyntet op herhjemme, jeg har fulgt med i både Juleønsket og Absalons Hemmelighed, jeg har spist meget risengrød, jeg har fået købt en fin limited edition dug fra Gerog Jensen til mit julebord, jeg har fået købt en praktisk god vinterjakke, jeg har haft både adventskrans og kalnderlys (som begge dele er blevet passet!) og jeg har faktisk haft råd til at købe lige præcis dét Ole Mathiesen ur til min kæreste som jeg længe har ønsket at give ham. 

Nå, men det faktum at min computer døde har skabt en stor pause i min blogging (som nogle måske har bemærket), hvilket jeg er ærgerlig over. Og samtidig må jeg jo sige, at jeg ikke havde haft så meget tid i december til at blogge alligevel. Så det er måske blevet til et tiltrængt pust og en tiltrængt tænkepause. Der kommer dog snart igen lak på bloggen, når jeg lige har fået vist lidt zoom-billeder af julestemning fra hjemmet. 

Så et forsinket glædeligt jul til jer derude!







- Maria

fredag den 11. december 2015

Rød fra Dior

Denne røde fine lak fra Dior var vist en del af deres efterårskollektion. 'Wonderful' er navnet, farven er meget rød med shimmertendens. 




'Wonderful' er helt fantastisk at lægge - og det er faktisk en one-coater. Jeg har dog for en sikkerheds sjyld to lag på på billedet. Jeg tænker faktisk, at denne lak også kunne være rigtig god til stamping.

Virkelig en fin og klassisk lak.




'Wonderful' er købt i Magasin

- Maria

onsdag den 9. december 2015

G. G. G.

Guld. Glitter. Gradient.

Så behøver jeg faktisk ikke at sige så meget mere! Til denne mani har jeg brugt den smukke mørke oliven-grønne 'Power Clutch' og den fine topcoat med guld-glitter-stykker 'Rock At The Top'. Begge lakker er fra Essie.




Begge er gode at arbejde med. Resultatet er fint og julet.




Begge lakker er fra Billigvoks.dk

- Maria


mandag den 7. december 2015

Picture Polish Fest 2015

Så skal der skydes gang i Picture Polish Fest 2015!

Jeg er blevet udvalgt til at lave noget nail art til Picture Polish (blandt mange andre) - og jeg har fået tilsendt tre lakker fra firmaet til at lave noget spændende nail art. De tre farver, som de sendte, ville jeg aldrig selv have valgt at sætte sammen - den mørkelilla 'Violet Femme', den orange 'Citrus' og den røde spredte-holo 'O'Hara'.




Først tænkte jeg water marble, da det var den eneste kombination, som jeg rigtigt kunne forestille mig de tre farver gøre sig godt i (i selskab med hinanden). Og jeg var slet ikke i tvivl. Det var dét det skulle være! Desværre var det kun én af farverne der sådan rigtigt egnede sig til at sprede sig ordentlig i vandet (Violet Femme, hvis nogen skulle være interesseret i dén information) - de to andre lagde sig helt anderledes dårligt på overfladen. Og så måtte jeg jo finde på noget andet. 

Så det blev en slags smoky mani istedet. Jeg lagde en hvid base, hvorefter jeg dryppede lidt af her farve på squishy stamper - som jeg så lavede tilfældige mønstre på neglene med - mens lakken stadig var våd. Resultatet blev meget galakse-agtigt, og jeg besluttede mig for ikke at gøre mere ved looket andet end selvfølgelig clean-up (der ikke var super nemt), top coat - og på nogle af billederne også en mat topcoat. 

Og det var så mit bidrag til neglelaksfesten! Jeg er selv fint tilfreds, men stadig ærgerlig over at det ikke blev til en ordentlig omgang water marble!

Det sidste billede er i øvrigt et overzoomet billede af min pegefinger. 


 







Lakkerne er sponsoreret af Picture Polish - og er en del af deres faste sortiment

- Maria


lørdag den 5. december 2015

Effekt-topcoat fra Chanel

Denne topcoat er en limited edition fra Chanel og er en del af deres julekollektion, som man netop nu kan få i f.eks. Magasin.

For en gangs skyld var jeg faktisk med på beatet og fik spurgt efter kollektion inden den overhovedet var kommet frem. Da jeg købte denne topcoat, havde de netop fået den nye kollektion ind. De måtte godt sælge fra den, men de måtte endnu ikke sætte den frem. Så jeg var for en gangs skyld i god tid med at få noget 'nyt' på bloggen. Sådan lige indtil jeg ikke lige fik prøvet lakken... og lige indtil billederne af den i lang tid lå uden at blive redigeret... og lige indtil jeg faktisk var vildt lang tid om at oprette et indlæg om denne lak! Min pointe er egentlig, at jeg ikke er den hurtigste, så man nok ikke skal følge min blog for at se 'det sidste nye'!

Hele navnet er simpelthen for fjollet at skrive, så jeg kalder den 'Gold Sparkle Nail Coat'. 'Gold Sparkle Nail Coat' er en lak der deler sig i tre lag, når man ikke bruger den - det øverste lag er en klar base, dernæst kommer en mørk rød farvet base og til sidst et lag af guld-flager (ikke rigtigt guld). Når lakken skal bruges, skal den rystes. Så alt det der delehalløj er vist mest for opmærksomhedens skyld. Jeg må dog også indrømme, at det er relativt fascinerende at ryste lakken og opsplitte dens lag - det er som at være 5 år igen! 












Lakken giver - i mine øjne en tilpas mængde af guld-flager, og basen er ikke så mættet af rød farve, at den ikke kan lægges over andre farver end Chanels mørke 'Rouge Noir' - som den primært er tiltænkt. 

'Gold Sparkle Nail Coat' er fin at arbejde med. Jeg valgte at lægge denne topcoat over en af mine favoritter inde for rød neglelak - 'Massaï' fra Dior. Og jeg kan faktisk rigtig godt lide den. Her følger lidt forskellige billeder - med og uden mat topcoat.








'Gold Sparkle Nail Coat' er købt i Magasin

- Maria


tirsdag den 1. december 2015

Glædelig 1. december!

December. Jeg er vild med december. Dén måned kan bare et eller andet. Mørke på gaderne, lys i vinduerne, risengrød til aftensmad, gran i stuen, julen. Jeg er dog efterhånden 29 år gammel og kan ikke længere læne mig tilbage ved skolens klippe-klistre-dag, have nissevenner og holde lang juleferie. Voksen... kalder man det vist. 

1. december skal alligevel, trods voksenhed med dertilhørende alt for travlt arbejde, fejres på bloggen med en rigtig fin rød lak. Den er fra YSL og hedder 'Rouge Pop Art'. 




'Rouge Pop Art' er rigtig fin at påføre, men nøøøj, hvor den er jelly at arbejde med. Den skal således have tre lag for at dække, og selv på billederne anes stadig neglelinje. Det tager dog ikke det smukke fra farven, som i mine øjne er den der klassiske, smukke, vilde røde farve.

Perfekt til julen - og december!






'Rouge Pop Art' er købt i Magasin - igen glædelig første december!

- Maria


tirsdag den 24. november 2015

Tilbage fra ferie!

Min kæreste og jeg har tilbragt en uge på Gran Canaria (igen). Og det var så dejligt. Vejret var bedre end hvad jeg nogensinde har oplevet dernede, og min kæreste og jeg var på rigtig fin bølgelængde. Nu er jeg tilbage og på arbejde - hvor vi er midt i den mest travle tid overhovedet, så jeg blev budt velkommen tilbage med samlet set knap 100 mails i indbakken. 

Jeg føler derfor behov for lige at se tilbage på ferien med lidt billeder på bloggen.

Vi var et voldsomt turistet sted, men vejret var fantastisk, promenaden var smuk, poolen var dejlig kold (det er dejligt at blive dyppet i 18-19 graders kølighed efter en løbetur i 29 graders varme) og vi tog en dag i Las Palmas, hvor vi købte absurd store mængder af sindssyg lækker håndskåret sortfods-skinke til en ok pris. I Danmark køber vi det typisk hos i Torvehallerne, hvor man giver 160 kroner pr. 100 gram. Ja, 160 kroner pr. 100 gram - så det siger sig selv, at det var luksus at sidde og spise det hver dag på ferien - nogle gange både til frokost og aftensmad. Det blev i øvrigt skyllet ned med rosévin og tiramisu (købt i supermarkedet) til dessert. Jeg kunne godt have haft taget en uge mere.

Først lidt billeder af promenaden






Jeg er voldsomt glad for close-up billeder - så de følgende er af min nye Samsonite kuffert i Liberty-print og dernæst lidt vegetation fra øen








Og selvfølgelig blev der købt lidt lak - og en enkelt parfume!





Et billede af mig - det får I så sjældent!




Og naturligvis et mere traditionelt neglelaksbillede - i øvrigt af 'Porcelaine' fra Dior



'Porcelaine' er i øvrigt købt brugt på Trendsales

- Maria


lørdag den 7. november 2015

Og så den sidste matte... med topcoat

Den sidste i rækken af matte lakker fra Yves Saint Lauren er 'Le Fuchsia Mat'. I kan se to andre lakker fra kollektionen her og her.

'Le Fuchsia Mat' er en fuchsiafarvet mat lak. Ikke de store overraskelser i det.




'Le Fuchsia Mat' er også jellyagtig i konsistensen, hvilket gør, at den først dækker i tre lag. Den er dog rigtig fin at arbejde med. Den fik et lag topcoat for holdbarheden. Farven var meget, meget kamerasky - så i virkeligheden er denne lak en del mere lilla.

Farven er rigtig fin. Det er dog skuffende, at den først dækker i tre lag.




'Le Fuchsia Mat' er købt i Magasin

- Maria


torsdag den 5. november 2015

Vi napper endnu en mat... med topcoat

Jeg viste jer i sidste indlæg den smukke nude matte lak fra Yves Saint Laurent. Hvis I missede den, kan I se den lige her

Den næste i rækken er en varm orange. Eller orangerød vil jeg måske kalde den. Specielt når den kommer på neglene, er den mere rødlig, ift. når den er i flasken. 'Le Orange Mat' hedder den. Og øv, mærket er nærmest kradset af, så man dårligt kan se navnet. Jeg var lige ved at aflevere den tilbage, da jeg så det. Men min kæreste fik mig overtalt til at lade være.

Jeg ved ikke, om jeg er helt tilfreds med den beslutning.




'Le Orange Mat' er meget jelly-agtig i det og med neon-base. Den dækker først i tre lag og bliver mindre neon-agtig, når den først er på neglene. Den har samme mathed, som lakken i det sidste indlæg, men jeg valgte at smække en topcoat på, da det simpelthen holder bedre.

Jeg blev lidt skuffet over, at farven tørrede så relativt mørkt op og at den krævede så mange lag for at dække, men den er alligevel vældig fin og efterårsagtig.




'Le Orange Mat' er købt i Magasin

- Maria


torsdag den 29. oktober 2015

YSL Mat

YSL har lavet en mat efterårskollektion. Jeg har fået fat i tre af lakkerne. Den første fik jeg for noget tid siden, da min kæreste havde været i Berlin. Og det er den første I får at se på bloggen.

'Le Nu Mat' er, måske ikke overraskende, en nude mat farve. Farven er en mørk rosa nude. 




'Le Nu Mat' er rigtig fin at lægge, hvilket faktisk er lidt en overraskelse, når den er mat. Farven dækker fint i to lag - og tørrer meget hurtigt.

Farven er smuk og meget klassisk - og så passer den smukt til efteråret. Tænk at min kæreste valgte den farve til mig. Det havde jeg aldrig regnet med skulle ske.








'Le Nu Mat' er som skrevet købt i Berlin, den kan dog også købes herhjemme - f.eks. i Magasin. Men vær opmærksom på, at de matte farver er limited edition.

- Maria


søndag den 25. oktober 2015

N E O N

Så blev det efterår - og neonfarvernes tid! ... Nej? Nej, det synes jeg heller ikke selv. Men jeg har bare gennem længere tid sukket efter mærket Cirque. Og da de kom ud med deres neonkollektion i sommer, så var jeg solgt. Jeg var dog af en eller anden grund lidt langsom til at få den købt - og af en eller anden grund endnu mere langsom til at få farverne på bloggen. 

Nå, men her kommer så en slags forsmag på alle farverne, for jeg valgte at bruge dem alle i et gradueret stampingdesign. Jeg har brugt en hvid base, hvor jeg har stampet med en plade fra MoYou London - deres Holy Shapes kollektion (nr. 08) - og alle farverne fra Cirques Vice sommerkollektion. Farverne hedder, den grønne 'C.R.E.A.M', den lilla 'Lean', den blå 'Miami Dade', den pink 'Nympho' og den orange/ferskenfarvede 'Vitamin D'.




Farverne fungerer alle rigtig godt til stamping - og de står virkelig flot frem på den hvide base. 

Designet, synes jeg selv, fungerer virkelig godt.








Alt stampinggrej er købt på MoYou Londons egen hjemmeside, Cirque-lakkerne er købt ved Prettypolish.nl

- Maria


fredag den 23. oktober 2015

Næsten ikke syg længere

Jeg har været syg hele ugen.

Det vil sige, at denne uge har været en uge, hvor jeg har set tonsvist af Frasier, taget middagslure, spist store mængder kage, tjekket Instagram en gang i timen og redigeret billeder til bloggen, hvilket jeg stort set altid er bagud med.

I dag har været en rigtig god dag. Jeg er næsten ikke syg mere - jeg hoster kun en smule og snotten løber kun så lidt, at jeg godt tør lakere neglene uden at skulle tænke over, at næsen måske skal pudses midt i det hele. Jeg glæder mig til en helt almindeligt forhåbtlig sygdomsfri uge i næste uge.

Nogle af de billeder jeg har redigeret i denne uge er billederne af Diors 'Be Dior'. Det er en smuk mørk lilla lak med shimmer og fuchsia undertoner.




Der er ikke så meget at sige om påføring - den gled fint og med to perfekte lag.

Og så er det en meget, meget fin farve. Jeg begynder mere og mere at vænne mig til lilla. Shimmeret er ikke så tydeligt, men det fornemmes helt klart.

Jeg håber, at I alle får en fantastisk weekend!






'Be Dior' er købt i Magasin

- Maria