lørdag den 29. november 2014

Sammenligning

Det er vist første gang i bloggens historie, at jeg laver et sammenligningsindlæg, men disse tre lakker minder en del om hinanden - og så er de alligevel vidt forskellige. Jeg er vild med alle tre - og jeg synes, at en sammenligning er ganske relevant. Alle tre lakker er mørkeblå med sølvglitter.

I den ene ende har vi 'Rolling In The Deep' fra Deborah Lippmann, dernæst har vi 'Twinkle Twinlkle Little Star' (som er en tro kopi af 'Starry Starry Night' fra Essie, som Llarowe valgte at lave fordi 'Starry Starry Night' desværre var en limited lak), og til sidst har vi 'Orbit' fra Picture Polish.




Det er svært at se glitteret i 'Rolling In The Deep' - så det er helt klart den mest konservative af de tre. Men jeg synes, at den er fantastisk! Den er så klassisk og smuk - og så har den lige det lille twist. Skøn lak. Den kan ses i aktion lige her.

'Twinkle Twinkle Little Star' er efter også virkelig fint sammensat. Den er mere partyuartig end 'Rolling In The Deep', men uden at glitteret fylder alt for meget. Jeg synes, at denne lak er fantastisk til f.eks. nytår. Den kan ses i aktion lige her.

'Orbit' er den mest festlige af de tre. Det er glitter for alle pengene! Til hverdag bliver det lige i overkanten for mig, men hvis man godt kan lide at neglene glimter, jamen så er det denne man skal gå efter. Denne har en lidt mere lilla base i forhold til de to andre. Den kan ses i aktion lige her.

Hvis jeg kun måtte eje én af de tre - ville det blive 'Twinkle Twinle Litte Star', fordi den giver det bedste fra begge verdener.

Alle lakker har fået to lag på billederne.






I kan se i de forskellige indlæg, hvor lakkerne er købt.

- Maria


onsdag den 26. november 2014

Tæt på - Lush Lacquer, Twinkle, Twinkle Periwinkle

I dag skal vi tæt på en lak, som jeg synes er virkelig godt sammensat. Og hvis det bare var lettere at fjerne glitterlak - så ville jeg have den på meget oftere end jeg har.

'Twinkle, Twinkle Periwinkle' er så fin! I kan se den ovenpå en anden lak lige her.




Denne fine glitterlak er købt på etsy.com. Jeg er i ørvigt nødt til at eje nogle af de nye flakie-lakker fra Polish Me Silly (som Lush Lacquer har skiftet navn til).

- Maria


tirsdag den 25. november 2014

Det er hårdt at være blogger...

... i hvert fald om vinteren. Det er nærmest UMULIGT at få taget gode billeder, fordi der er så lidt lys - og i så få timer ad gangen. Øv. Det irriterer mig altså en del.

Nå, men I dag vil jeg vise jer et design, som jeg faktisk har lavet tidligere - i dag er det bare med gule prikker... og i et dårligere lys. I kan se det oprindelige indlæg her.

Jeg har brugt to lakker - 'Hollis Milkweed' og 'Baby Of Cadiz' begge fra Appeal4.




Designet giver sig selv - hvid base, og så lidt prikker med den gule lak. Jeg afsluttede med en topcoat og denæst en mat topcoat. 

Denne mani er meget smukkere i virkeligheden i forhold til hvordan den fremstår på billederne.






Lakkerne i indlægget er sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


mandag den 24. november 2014

Essie og EOS - Grøn

Så er der match mellem Essie 'The More The Merrier' og EOS 'Honeysuckle'. 

'Honeysuckle' dufter dejligt af honningmelon, den kan jeg faktisk virkelig godt lide. 'The More The Merrier' er en af de der skøre farver, som de fleste enten elsker eller hader - den er grøn med gule undertoner. Og jeg har faktisk vist den tidligere på bloggen lige her.




'The More The Merrier' krævede to lag for at dække, og den var fin at arbejde med. Og så kan jeg rigtig godt lide farven. Den er skæv på den rigtige måde. Det er dog en farve man skal have lidt mod for at turde bære.








Lak og læbepomade er sponsoreret af Billigvoks.dk

- Maria


lørdag den 22. november 2014

Rose Renaissance

Så har jeg endnu en gang fået handlet en lak fra Yves Saint Laurent. Denne hedder 'Rose Renaissance'.

'Rose Renaissance' har en højest besynderlig farve, hvilket var det jeg faldt for! Den er selvfølgelig rosa-farvet, men med et twist af fersken og lidt støvet... og måske lidt blå? Ja, det var virkelig dårligt forklaret, men det er altså en besynderlig farve. Hvis der er nogen der har et godt bud på farvens navn er I velkomne i kommentarfeltet (vær opmærksom på, at billederne desværre ikke gengiver farven særlig godt).




Den krævede to lag for at dække - og som altid er det jo en drøm at lægge YSL-lakker. Og farven er som beskrevet smuk... og besynderlige. Og den er, som beskrevet, desværre lidt svær at fange -  så på billederne ser den helt koralfarvet ud. Så prøv at google - eller smut evt. forbi en YSL-stand, hvis du vil se den helt rigtige farve - og give mig en klog tilbagemelding!






'Rose Renaissance' er købt i Magasin.

- Magasin


fredag den 21. november 2014

Identitetskrise

... på neglene i hvert fald.

Eegentlig kan jeg bedst lide, når mine negle er helt korte og runde i det - det føles naturligt, og på denne måde kan man også lettest bruge sine negle og hænder, hvilket jeg synes bliver besværligt, når ens negle bliver længere. Siden jeg startede bloggen har jeg tænkt, at det selvfølgelig var fint, at jeg tænkte sådan om mine negle, men at jeg synes, at de var pænest, når de var lidt længere - og squoval. Så det er det look, som jeg er gået mest efter.

Men tit med squoval negle - så er det kanterne der typisk knækker først (i hvert fald for mig)... og så laver jeg tit neglene mandelformede. Når man har mandelformede negle er det til gengæld tit spidsen, der knækker først... og så bliver de filet ned, og så starter cirklen forfra.

Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke har fundet én negleform som bare er 'mig', men omvendt synes jeg faktisk også, at det er ok med variationen.

Lige nu er mine negle mandelformede, men den faste læser har nok lagt mærke til, at det skifter hele tiden. Det skifter også nogle gange fordi jeg ikke altid lægger billederne på bloggen op i den 'rigtige' rækkefølge.

Nå, så til dagens design!

Jeg har stampet med FNUG 'Cover Shot' oven på Appeal4 'Hollis Milkweed'. Jeg har brugt stampinggrej og plader fra MoYou London.




Designet tænker jeg giver sig selv. Jeg vil dog lige sige, at 'Cover Shot' var helt fantastisk at stampe med fordi den er så pigmenteret. Til gengæld var Hollis Milkweed en anelse for lidt pigmenteret til min smag. Den dækkede nogenlunde ved to lag (som der er brugt på billedet), men den kunne godt have fået tre lag.

Udseendet på designet synes jeg er fint, men jeg glæder mig til at de mandelformede negle vokser sig lidt længere.






Lakkerne i indlægget er sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


onsdag den 19. november 2014

Tæt på - Deborah Lippmann, Stairway To Heaven

Så skal vi tæt på en klassiker fra Deborah Lippmann - nemlig den skønne 'Stairway To Heaven'. Jeg er altså voldsomt glad for irirserende glitter... og 'Stairway To Heaven' er ingen undtagelse.

I kan se i aktion her.




'Stairway To Heaven' er vistnok købt på Beautybay.

- Maria


mandag den 17. november 2014

Essie og EOS - Gul

Så blev det igen tid til lidt Essie og EOS.

Den gule EOS, som der er billeder af i indlægget hedder 'Lemon Drop' og lakken som sælges sammen med denne EOS hedder 'As Gold As Is Gets' - dette er egentlig en topcoat med små iturevne guldglitterstykker. 




For at give et godt billede af den smukke 'As Gold As It Gets' lagde jeg den ovenpå en hvid base. Men denne topcoat kan bruges over alle farver, jeg er især også vild med den over rød - til jul.

'As Gold As It Gets' er rigtig fin at arbejde med og dækker fint (som topcoat) efter et enkelt lag, man kan dog også vælge at give den to.

Personligt er jeg meget glad for 'As Gold As It Gets', og jeg er meget glad for at have den i samlingen!






Lak og EOS er sponsoreret af Billigvoks.dk

- Maria


søndag den 16. november 2014

Let It Go

Sidste år d. 23. december var jeg i biografen for at se Frozen/Frost med min kærestes søn. Og selvom han på daværende tidspunkt var 6 og jeg var 27, kunne vi begge to rigtig godt lide filmen og dens univers. Generelt kan jeg godt lide Disney-film, og Disney-film, der har noget vinter/jul over sig er - for mig - kun en bonus

Så da jeg så, at Foxy Paws havde opkaldt en lak efter den smukke sang  "let it go", tænkte jeg, at jeg var nødt til at eje den. Jeg har været så heldig, at Cleanskin.dk jo for nyligt fik Foxy Paws på deres hjemmeside, hvorfor jeg kunne få netop denne fine lak sponsoreret.

'Let It Go' som lakken hedder, er en lyseblå lak med små stykker iriserende glitter og hvide stykker glitter. Derudover lyser den i mørket, hvilket simpelthen bare ser så fantastisk sjovt ud! Desværre kunne jeg ikke få godt et billede af det.




Nå, men først til applikationen... som ikke var god, overhovedet. Den var klumpet at arbejde med og lagde sig enormt ujævnt på neglen. Lakken havde ligesom nogle små partikler i sig - ud over glitteret (måske er det de partikler, som gør at den kan lyse i mørket?), der gjorde den virkelig besværlig at arbejde med. I et kort øjeblik overvejede jeg, om det skulle være en teksturlak, men det synes jeg ikke, at jeg kunne finde nogle informationer om - eller billeder af. 

Den skulle have tre lag for at dække - og minimum to lag topcoat for at ligge jævnt, hvilket den har fået på billederne, hvor jeg stadig synes, at man kan fornemme ujævnheden. Hvilket er lidt ærgerligt, for lakken er ellers så fin, sjov og kompleks i sit udseende.






'Let It Go' er som skrevet sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


onsdag den 12. november 2014

Tæt på - OPI, Minnie Style

Ahh... 'Minnie Style'... det er en lidt pudsig lak. Det er en klar lak med masser af glitter i forksellig form og farve. Jeg elsker at kigge på den, jeg er knap så vild med den på. Jeg har i hvert fald kun brugt den én gang.

Jeg synes dog, at det blev et fint resultat, da jeg havde den på. I kan se netop dét design lige her. Og ellers bare nyde billedet herunder.




'Minnie Style' er købt på Trendsales.

- Maria


tirsdag den 11. november 2014

Shady Love

Cleanskin.dk er for nyligt begyndt at sælge Foxy Paws på deres hjemmeside. Og i den anledning har jeg valgt et par stykker ud, som jeg kan vise her på bloggen. 

I dag vil jeg vise 'Shady Love'. 'Shady Love' er en sort lak med sekskantede stykker pink mat glitter i forskellige størrelser (som dog ser runde ud på neglene).




Jeg havde en forventning om, at 'Shady Love' kunne blive lidt svær at lægge på grund af glittermængden, så jeg startede med et enkelt lag af en almindelig sort lak. 'Shady Love' var dog ikke så slem at arbejde med som jeg havde regnet med. Den fik to lag over den sorte base, hvilket jeg synes gav et passende resultat og en fin dybde ift. glitterstykkerne. Det hele fik to gange topcoat for at blive jævnt. 

Jeg er virkelig vild med denne lak - og især navnet gør den endnu bedre. Det passer bare så godt! Jeg kan godt lide at glitteret er så relativt diskret, som det nu en gang er. Super fin lak.






'Shady Love' er sponsoreret af Cleanskin, hvor den selvfølgleig også kan købes.

- Maria


mandag den 10. november 2014

Essie og EOS - Claret

Så blev det tid til endnu en omgang Essie og EOS.

Dette match - med Essie 'Head Mistress' og EOS 'Pomegranate' - har billigvoks valgt at kalde claret. Jeg kendte faktisk slet ikke farven claret, men det giver jo nok sig selv, at det er en dyb mørk rød, som jeg ville kalde bordeaux.




Som tidligere sagt vil jeg ikke gøre så meget ud af af fortælle om læbepomaderne, men mere om lakken.

'Head Mistress' var ok at arbejde med - og den dækkede nogenlunde ved 2 lag. 'Head Mistress' er dog åbenbart en crelly-lak, så derfor er den en anelse gennemsigtig. Jeg vil af denne grund anbefale tre lag - så kan man i hvert fald ikke se neglelinjen.

Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik givet den et lag mere, for det er virkelig en smuk rød farve.








Lak og læbepomade er sponsoreret af Billigvoks.dk

- Maria


lørdag den 8. november 2014

Et umage par

Kan I huske da jeg viste jer den smukke 'Orbit' fra Picture Polish? Hvis ikke kan I se den lige her. Samme dag, som jeg tog netop de billeder, lavede jeg også en kombination med en anden lak fra Picture Polish - nemlig 'Columbia'. Og så glemte jeg at poste dem. Heldigvis havde jeg gemt billederne, så jeg kan vise dem til jer i dag.

'Columbia' er i ørvigt en glitterlak med røde og fuchsia-farvede stykker glitter i forskellig størrelse i en næsten klar base - med let fuchsia-farvede undertoner.




Jeg havde så absolut ikke regnet med at disse to lakker ville passe sammen, og jeg lavede mest af alt kombinationen for sjov. Men jeg synes faktisk, at det blev rigtig fint!






Begge lakker er købt ved Norwaynails

- Maria


onsdag den 5. november 2014

Tæt på - Nfu Oh, 54

Så er der endnu en gang en flakie på onsdagsprogrammet. Denne '54' har jeg faktisk aldrig fået vist på bloggen, og det er simpelthen fordi, jeg aldrig har haft den på.

Den er lidt min back-up til min Nfu Oh '39', som ser nogenlunde sådan ud. Det er samme typer flager, bare i en let turkis base. Men essensen er det samme, når den lægges over mørke farver.

Jeg kan virkelig godt lide flakies, hvis nogen derude skulle være i tvivl.




'54' er i sin tid købt på viis.ee

- Maria


mandag den 3. november 2014

Essie og EOS - Blå

Så blev det tid til det første Essie og EOS indlæg.




Den første kombination er Essie 'Strut Your Stuff' og EOS 'Blueberry Acai'. 'Blueberry Acai' duftede fint - men som somgle måske kan huske, så bruger jeg ikke som sådan læbepomade med så meget duft, så derfor vil jeg koncentere mit indlæg om 'Strut Your Stuff'.

'Strut Your Stuff' er en crelly i blå-turkis. Den er så frisk i farven, at den hælder en smule over mod det neon.

'Strut Your Stuff' var ok at arbejde med, men den skulle dog have tre lag for at dække helt. Farven er virkelig fin og ret sommerlig.

Men jeg er lige nødt til at nævne, at denne lak har tendens til at give smølfefingre - på trods af basecoat. Dog er det meget forskelligt, hvilke lakker folk reagerer på - og hvor meget. Jeg er typen, der kan få gule/røde/blå negle bare af at kigge på en lak.

Men fin er den.  






Lak og EOS er sponsoreret af Billigvoks.dk

- Maria


søndag den 2. november 2014

En ægte sørøverskat...

... det er i hvert fald, hvad denne lak minder mig om - en sørøverskat, der ligger på havets bund i et tropisk paradis. I virkeligheden henviser 'Fool's Gold', som lakken hedder, til pyrit, der ligner guld men ikke er det. Så navnet passer vel ganske fint til denne lak.

'Fool's Gold' er en turkis lak med - måske ikke overraskende - guldglitterstykker, som alle er små, men stadig i forskellig størrelse.




'Fool's Gold' var helt fin at arbejde med - og den krævede tre lag for at dække. Og nøj, hvor den er fin. Picture Polish laver altså nogle helt igennem fantastiske lakker!






'Fool's Gold' er købt på Cleanskin.dk 

- Maria