fredag den 22. november 2013

Fælles Fredag - Galakse!

God fredag!

I dag lyder udfordringen på galakse-negle. Jeg har tidligere holdt mig langt væk fra galakser på neglene, for det første fordi galakser og rummet ikke siger mig så meget - jeg forstår ikke rigtigt hvad rummet egentlig er for noget… derfor har jeg ikke behov for at have det på neglene. For det andet har jeg altid tænkt, at det var for svært for mig at lave. Så det er mit aller første forsøg på at lave galakser på neglene!

Jeg har brugt en del farver til denne mani. Dem jeg primært har brugt er Chanel 'Taboo', Essie 'Jag-U-Are' og Essie 'Lilacism'.



De andre farver jeg har brugt er Estee Lauder 'Rose Apricot', Essie 'Recessionista', Essie 'Splash Of Grenadine' og Essie 'The Lace Is On'.




Jeg startede med at lægge 'Taboo' som base - et enkelt lag, da den i sig selv minder meget om en galakse! Jeg tog dernæst (da 'Taboo' var helt tør) en makeup-svamp, som jeg brugte til at duppe de forskelige farver på neglene, så de dannede mønstre. Men designet blev på en eller anden måde forceret - og det kom til at se lidt kunstigt ud. I stedet  lagde jeg tre dråber fra lakkerne på det første billede tæt op ad hinanden, hvorpå jeg dyppede svampen ned i alle tre farver samtidigt og dernæst duppede farverne skødesløst på neglene - og jeg blev ret glad for resultatet!
Jeg lavede derefter de små hvide prikker. Jeg brugte akrylmaling på en tandbørste, som jeg brugte til at 'skyde' med. Jeg tegnede derefter de hvide stjerne med akrylmaling og en meget tynd pensel. Jeg afsluttede med et lag topcoat.

Jeg er meget tilfreds med resultatet. Jeg havde slet ikke regnet med at det kunne blive så godt, og i virkeligheden synes jeg, at det var ret nemt! En anden gang vil jeg gerne lave stjernerne lidt mere diskrete - men det er helt sikkert ikke sidste gang jeg kommer til at lave en galakse-mani. Jeg er især vild med tommelfingeren!

Det var en virkelig god udfordring for mig. Jeg er vild med, at jeg blev udfordret på noget, som jeg regnede med ville ende med et lidt skidt resultat og som var svært at lave - og hvor jeg fandt ud af, at det jo var helt omvendt!







Hvis nogle vil have oplyst, hvor de forskellige lakker er købt henne - må I spørge :-)

Husk at kigge på de andres bidrag til dagens galakse-udfordring!

- Maria

8 kommentarer:

  1. pisse flot og vildt god farvekombination du endte ud med! jeg tænkte også jeg muligvis ville komme til at bruge flere farver end jeg havde regnet med, men det viste sig at fungere fink nok med dem jeg havde valgt til start. Jeg blev også vildt overrasket over hvor let det egentlig var:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tak! Ja, jeg ved ikke helt hvordan det egentlig kunne lade sig gøre, at jeg fik et fint resultat med tre farver, som jeg ellers aldrig ville have sat sammen! Jeg tænkte fra start, at galakse var meget kompliceret og krævede en hulens masse farver, men det var åbenbart ikke tilfældet :-)

      Slet
  2. De er godt nok fine!! :) Det har du været god til at slippe fra, når det var de første forsøg! :)

    Hilsen Patricia

    SvarSlet
  3. Arhmen - for hulan der blev jeg lige forelsket... LÆKKERT. As usual.. Tak for inspirationen til at prøve igen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha - ja, tænk at man kan blive forelsket i neglelak! Tak for den søde kommentar :-)

      Slet