fredag den 30. januar 2015

Flere besynderlige laknavne...

Lakken i dette indlæg er virkelig fin, men navnet får mig til at tænke på vorter - fordi lakken hedder 'Whortleberry'. Ja, jeg har mange associationer, og ja jeg ved godt, hvad navnet reelt hentyder til. Men altså... 'Vortebær'.

Nå, nu til lakken. 'Whortleberry' har en mørk støvet blå-lilla farve.




'Whortleberry' dækkede i to lag - og den var ganske, ganske fin at arbejde med. Jeg er jo vild med stort set alle støvede lakker, og denne er ingen undtagelse. Virkelig smuk.

Der kom lidt sky-refleksioner på billederne - det er sådan noget man altid først lægger mærke til bagefter!






'Whortleberry' er sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


onsdag den 28. januar 2015

Tæt på - Nfu Oh, 47

Flakies, flakies, flakies. Nfu Oh laver de skønneste flakies - og '47' er ingen undtagelse.


'47' har en meget transparent jellybase med flakies, der skifter fra orange/rød til gul og til sidst grøn i yderposition. Derudover indeholder lakken også en masse koralfarvet/lyserødt shimmer. I kan se et indlæg med '47' fra bloggens spæde begyndelse lige her.




'47' er for laaang tid siden købt på viis.ee

- Maria



tirsdag den 27. januar 2015

Mere skønhed fra Zoya

Skønheden kommer til jer i form af 'Teigen'. 

'Teigen' er en del af Zoyas Ignite kollektion, som kom ud her i efteråret 2014. Jeg har allerede vist jer 'Remy' fra samme kollektion lige her. Jeg har faktisk endnu to lakker liggende fra den fine kollektion, som jeg desværre ikke har haft tid til at prøve og tage billeder af endnu, men det skal nok komme.

Nå, tilbage til 'Teigen' - hun har en ret pigmenteret jellybase i fuchsia, som bliver transformeret over mod det pink på grund af den store mængde af guldshimmer, der også er i lakken.




'Teigen' er ganske fin at lægge, og den kræver to lag for at dække.

Og nøj, hvor den er fin. Det er sådan en lak jeg med det samme får lyst til at tage på igen, når jeg ser billederne.






'Teigen' er købt på nailpolishdirect.co.uk

- Maria


søndag den 25. januar 2015

Gamle lakbilleder...

... har jeg masser af. Af en eller anden grund har jeg bare tit nogle billeder, som jeg aldrig får vist på bloggen. Og billederne I får her til aften er selvfølgelig i netop dén kategori.

Lakken er selvfølgelig topaktuel - den hedder 'Chillax' og er fra Picture Polish. 'Chillax' er en mintgrøn cremelak, der egentlig er pastel men som læner sig mod noget neon - den er i hvert fald meget saftig at se på!




'Chillax' er ok at lægge, men den drillede faktisk en lille smule - i hvert fald ift. cleanup. Og nej, jeg kan desværre ikke rigtigt sætte en finger på, hvorfor den drillede. Den krævede to lag for at dække, hvilket er godt klaret for en pastelfarve.

Jeg har haft denne lak i flere måneder efterhånden, og jeg har flere gange undret mig over navnet. Det er først nu jeg forstår det. Jaeh... jeg er nok ikke lige typen der med på beatet. Men det har vel også sin charme?






'Chillax' er købt på Cleanskin.dk

- Maria


torsdag den 22. januar 2015

Når en lak har et upassende navn..

... eller i hvert fald bliver tolket (af mig) som et "upassende" navn - så daler charmeværdien (for mig).

Denne lilla skønhed fra Deborah Lippmann hedder 'Do The Mermaid'. Ja, jeg synes altså, at det er et mærkeligt navn. Jeg ved godt, at det kan forstås på flere forskellige måder, men for mig handler det om noget helt bestemt. Og lidt upassende. Eller altså - i hvert fald til en lak.

Nå, men det må jeg jo leve med - for smuk er den altså. Lys lilla base med større mørke lilla glitterstykker samt en masse andet sjov!




Denne lak er smuk, men den er også lidt af en diva. Den er således lidt svær at lægge på grund af alt glitteret - og så skulle den 3 lag for at dække helt.

Men ganske fin er den - især mat, synes jeg!








Denne lak er i tidernes morgen købt på Nelly.com, jeg tvivler dog på, at de stadig har den. Jeg synes dog, at den dukker op forskellige steder fra tid til anden.

- Maria


tirsdag den 20. januar 2015

Polka-fail

Nogle gange bliver tingene bare ikke helt som forventet. Jeg så nedenstående to farver,og jeg tænkte straks, at de da skulle kombineres i et design.

Farverne er fra Appeal4 - de er begge cremefarver i støvede nuancer af lilla. Den mørke hælder mod blå og hedder 'Whortleberry' og den lyse hælder mod mauve (altså mere brun/rød) og hedder 'Lady Banks Rose'. Begge farver er i mine øjne helt fantastiske. 




Designet, tænker jeg, giver sig selv. Noget siger mig bare, at jeg valgte en forkert måde at kombinere disse to. Der er i hvert fald noget ved det, som bare slet ikke fungerer. Måske skulle prikkerne have været mindre?

Jeg kan ikke rigtigt sætte min finger på det, men her får I i hvert fald lidt polka-fail!






Begge lakker er sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


søndag den 18. januar 2015

Vi napper endnu én med tekstur, eller hvad?

Hvad blev der af tekstur-trenden? Er den død? Yves Saint Laurent havde i efteråret to teksturlakker i deres kollektion, men ingen andre større modehuse har, så vidt jeg ved, leget med teksturtrenden. Og for nyligt synes jeg hverken at f.eks. Essie eller OPI er kommet med noget nyt tekstur. Det synes jeg er rigtigt ærgerligt, for jeg kan sgu stadig godt lide tekstur! Nå, og når der ikke er noget nyt tekstur på bedding må jeg jo iføre mig 'de gamle'.

Denne hedder 'Get Your Number' og er fra OPI. 'Get Yur Number' er en aqua-blå jellytekstur proppet med holografisk glitter i forskellig størrelse.




'Get Your Number' var lidt sværere at arbejde med end de andre teksturlakker, som jeg har prøvet fra OPI. Det skyldes formentlig alt det glitter i basen. Den blev heller ikke helt så tekstur-agtig, som jeg ellers bedst kan lide, men den er alligevel fin, synes jeg.






'Get Your Number' er sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


torsdag den 15. januar 2015

Orientgrøn

Jeg tænker ikke, at det er en hemmelighed, at jeg er ret glad for Yves Saint Laurent-lakker. De holder som en drøm på mig, penslerne er gode og flaskerne er fantastisk smukke og eksklusive. Jeg har lyst til at købe dem alle - selvom flere er ens med farver, som jeg allerede har i forvejen. Lige nu er jeg bare meget motiveret for en 'lækkerhedsfølelse' når jeg lægger lak.

Det er lidt fjollet. Jeg ved det godt.

Nå, men i dag skal I se endnu én af slagsen, den hedder 'Vert D'Orient' - så tankerne ledes ud fra navnet straks hen på mystik, vandpiber, sol og sandaler (i mit hoved i hvert fald). Farven er mørk grøn med blålig undertone.




'Vert D'Orient' er naturligvis en drøm at påføre og den kunne egentlig godt dække i et enkelt lag, men den fik alligevel to. Normalt kan denne type farve virkelig efterlade meget restfarve på mine negle, men med denne var der intet problem.

Det er nok ikke den mest spændende lak i verden, men jeg synes, at den er konservativ med et twist af noget kækhed, hvilket jeg rigtig godt kan lide.






'Vert D'Orient' er købt i Magasin

- Maria


onsdag den 14. januar 2015

Tæt på - Foxy Paws, Shady Love

Så skal vi tæt på endnu en skøn lak. Denne gang skal vi tæt på 'Shady Love' fra Foxy Paws. I kan se den på neglene lige her.

Desværre er der fyldt med fedtede-fingre-pletter på flasken, men det så jeg først, da billederne var taget!




'Shady Love' er sponsoreret af Cleanskin.dk

- Maria


søndag den 11. januar 2015

Julelakkerne går stadig an...

... særligt denne - 'Wonderous Star', som egentlig er en del af OPI's julekollektion tilbage fra 2013. 

'Wonderous Star' er en glitterlak i en klar base. Glitterstykkerne består af små sorte sekskantede stykker glitter og helt små guld/partikler/glitterstykker.




Denne glitterlak er rigtig fin at arbejde med. Man kan godt bruge den for sig selv, men jeg foretrækker den ovenpå en base. Her har jeg brugt den mørke mystiske støvede aubergine/blålige lak fra Appeal4, som har navnet 'Whortleberry' (som jeg nok skal vise jer i et indlæg en gang i fremtiden). 'Wonderous Star' er fin at arbejde med omend lidt tyk på grund af, at der er meget glitter i basen. På billederne har jeg et enkelt lag på over 'Whortleberry'.


Og nøj, den er fin - specielt mat (de to sidste billeder). Se selv!








Begge lakker i indlægget er sponsoreret af Cleanskin.dk - som netop nu har udsalg på bestemte varer, f.eks. HK Girl Topcoat.

- Maria


torsdag den 8. januar 2015

Endnu en smuk lak fra Zoya

I dag vil jeg vise jer 'Remy' fra Zoya. 'Remy' er en kompleks lak, som egentlig har en mørk blå base, men som er så fyldt med guldshimmer (tror jeg), at den fremstår mere som petroleumsfarvet.




'Remy' var rigtig fin at arbejde med, og den krævede to lag for at dække. Der er ikke så meget mere at sige. Den er en rigtig fin lak!






'Remy' er købt ved Nailpolishdirect.co.uk

- Maria


mandag den 5. januar 2015

Anmeldelse - dispensere

Vi starter mandagen efter juleferien med en anmeldelse af plastic-dispensere fra Bornprettystore

Jeg fik tilsendt en pakke med to ens dispnsere - jeg har dog kun taget billede af den ene. Hvis de fanger jeres interesse, kan de købes lige her: 177.




I teorien er de virkelig smarte... de kan sikkert anvendes til meget, men jeg valgte, at de skulle bruges til neglelakfjerner - fordi man kan pumpe lidt op ad gangen af dem - så lægger det sig i den lille skål øverst oppe i dispenseren. Dette er oplagt til cleanup - uden at man skal hælde neglelakfjerneren op i en lille skål ved siden af.

I praksis virkede det desværre ikke for mig. Jeg kunne ikke få nogle af de to flasker til at virke - jeg kunne i hvert fald ikke få pumpesystemet til at virke. Ved den ene flaske lagde væsken sig ikke i skålen - men nedenunder, ved den anden, kunne jeg slet ikke pumpe noget op. Som vist på billedet kom der små dråber ud over det hele - også på mit tøj og i hele vindueskarmen, hvor billedet er taget (heldigvis afprøvede jeg først flaskerne med vand, så derfor var det ikke et stort problem). 

Derudover var begge flasker utætte i gevindet, hvorfor der løb væske ud af, når de blev vendt på hovedet eller siden, hvilket efter min mening ikke er optimalt.

Når alt dette er sagt, så kender jeg til mange neglelakglade folk, som er vilde med disse dispensere - så måske var jeg bare uheldig?






Hvis I er interesseret i at se/købe andet grej man kan bruge til nail art fra Bornprettystore - kan I kigge her. I får også lige rabatkoden igen.




- Maria


lørdag den 3. januar 2015

Forsinket julelak

Jeg har af en eller anden grund helt glemt at vise den fine lak, som jeg havde på juleaften! Så den får I nu. Lakken er fra Zoya, og den hedder 'Ariana'. Til jul skal det nemlig være rødt - og gerne med glitter. Synes jeg.

'Ariana' er derfor en rød/fuchsia teksturlak med masse af glitter i forskellige farve og størrelse.




Ligesom 'Arianas' søsterlak 'Noir', som jeg jo viste jer for nogle dage siden, så kræver applikationen mere end ved en almindelig cremelak. Den er altså svær at lægge. Den krævede tre lag for at dække helt. Jeg valgte at lægge topcoat ovenpå denne teksturlak, for virkelig at fremhæve glitteret - hvilket virkede. Til gengæld kræver den maaaange lag topcoat før den er helt jævn. Den fik tre, hvilket stadig ikke var helt nok.

Billederne herunder ligner ikke helt de billeder, som jeg plejer at vise. Dette skyldes, at jeg ikke var hjemme til jul, men hos min mor og hendes mand - derfor blev billederne taget i et andet lys og med en anden baggrund.

Lakken er super fin, synes jeg. Hvis I ønsker at se den uden topcoat, er der mange billeder tilgængelige ved en Google-søgning, som jeg selv ynder at bruge enormt meget.






'Ariana' er købt ved Nailpolishdirect.co.uk

- Maria


fredag den 2. januar 2015

Nytårsmani

Så fik jeg endelig redigeret billeder af min nytårsmani, så I kan se den. 

Jeg havde en meget stille og rolig aften med min kæreste og hans søn på 7. Vi spiste godt, skød lidt af, spiste godt igen, spillede lidt spil - og spiste godt igen. En rigtig fin og hyggelig aften.

Til aftenen valgte jeg at kombinere to lakker/personer fra Picture Polish, nemlig 'Darcy' og 'Lizzie'. 'Lizzie' har jeg ikke vist på bloggen før, men 'Darcy' har jeg tidligere vist her




Jeg har for nyligt fået tilsendt lidt produkter til anmeldelse fra Bornprettystore, ét af produkterne er nedenstående pensler, som I kan finde lige her: 16587

Penslerne er så fine og romantiske - dog undrede jeg mig over, at tre af dem havde plastic-håntag og det sidste et træhåndtag, det virkede lidt mærkeligt og ikke så gennemført. Til designet i dette indlæg brugte jeg den lange tynde pensel, og dertil fungerede den fint.








Jeg lagde først 'Lizzie' som base og dernæst lagde jeg ét penselstrøg af gangen med 'Darcy' - indtil jeg opnåede den fine vandfaldseffekt, som jeg synes er lidt nytårsagtig.

Resultatet blev ok, men jeg var meget tæt på at fjerne det og lave et nyt, da jeg ikke var heeelt tilfreds!






'Lizzie' og 'Darcy' er købt fra Norwaynails

Og lige her til sidst smider jeg også lige en rabatkode ind til webshoppen med pensler og mange andre produkter til nail art




- Maria


torsdag den 1. januar 2015

Velkommen til 2015!

Mit første indlæg i 2015 skal selvfølgelig være af en helt fantastisk lak... så det blev 'Noir' fra Zoya. Billederne er egentlig gamle, men jeg har været lidt bagud med bloggeriet på det sidste grundet de to omgange halsbetændelse, som jeg har været igennem.

'Noir' er en meget kompelks lak. Først og fremmest er det en teksturlak, som dog ikke tørrer 100% mat op. Basefarven er en mørk fuchsia - hen mod det lilla, og derudover er den spækket med glitter i forskellig farve og størrelse.




'Noir' krævede to lag for at dække. Den var ikke helt let at arbejde med. Det kræver altid lidt ekstra ift. applikationen, når der er så meget glitter i en lak, og derudover gør de små teksturkorn i lakken det ikke lettere. Så ja, den kræver lidt ekstra arbejde... men den er det værd.

Den er så fin og kompleks, og hvis man gerne vil have den fuldstændig mat, kan man jo lægge en mat topcoat over.






'Noir' er købt fra Nailpolishdirect.co.uk

- Maria