mandag den 30. juni 2014

Grønne sommerprikker

I dag har jeg valgt at vise jer et fint og diskret prik-design, hvor jeg har brugt to farver fra Essie: den hvide base er selvfølglig (igen) 'Blanc' og den grønne er 'Fashion Playground'.




Designet er meget simpelt... først lagde jeg den hvide base - 'Blanc' - som kræver to lag for at dække, og derefter tog jeg et dottingtool og lavede en række af buede prikker ned over hver negl med 'Fashion Playground'. Bagefter lavede jeg hver negl færdig, hvor jeg fortsatte systematikken med en række prikker ved siden af den foregående række - men altså i mellemrummene. Lidt ligesom jeg har gjort i dette indlæg, men bare hvor rækken af prikker buer. Til sidst fik det hele en gang topcoat.

Jeg synes, at resultatet er rigtig fint i forhold til, hvor lang tid jeg brugte på at lave det. Selv min kæreste synes, at det var et rigtig fint design.






Begge lakker benyttet i indlægget er som skrevet fra Billigvoks.dk

- Maria


lørdag den 28. juni 2014

Mr. Darcy...

Årh ja, hvem elsker ikke den mystiske Mr. Darcy fra 'Stolthed og Fordom'? Selvom jeg kun har set serien fra 1995 med Colin Firth, så må jeg sige, at jeg er stor fan af Mr. Darcy. Jeg var derfor også nødt til at eje 'Darcy' fra Picture Polish.




'Darcy' er en sort lak med spredt holografisk effekt. Den er en del af en mindre kollektion, hvor 'Lizzie' også er med. Og der er selvfølgelig også en 'Bridget'.

'Lizzie' har jeg også anskaffet mig, og den vil jeg snart gerne vise på bloggen. Og selvom jeg også er vild med Bridget Jones (hvor jeg igen kun har set filmen... ehem), så har jeg en lak, der minder for meget om 'Bridget'-lakken. De tre lakker: 'Lizzie', 'Bridget' og 'Darcy' er nemlig en kollektion, der skal være nye udgaver af tre lakker fra 600-serien fra Ozotic... og der nåede jeg jo netop at købe 621, som 'Bridget' er en ny udgave af. Lidt øv. Det er lige før jeg overvejer at sælge 621 for istedet at købe 'Bridget'. 'Darcy' er i øvrigt en ny udgave af Ozotics 623, og 'Lizzie' er en ny udgave af 606.

Jeg har hørt rundt omkring, at de minder meget om de oprindelige Ozotic-lakker, men at de holografiske partikler er en smule mindre. Nå men skal vi ikke se at komme til herren, som dagens indlæg handler om?

Jeg synes, at 'Darcy' er en fantastisk fin lak! Og den kræver to lag for at dække. Og så navnet... den vinder en del på navnet.






'Darcy' er købt på Norwaynails.com

- Maria


onsdag den 25. juni 2014

French Charcoal

For noget tid siden var min kæreste en uge på Ibiza med sin søn. Tidligere, når min kæreste har rejst uden mig, har jeg givet ham en liste med over Kiko-lakker, som han gerne måtte købe. Men i denne omgang havde jeg helt glemt at undersøge, om der overhovedet var en Kiko-forretning på Ibiza... men det fandt min kæreste altså ud af at der var. Så han og hans søn valgte nogle ud til mig, som de tænkte, at jeg godt kunne lide - jeg tror, at det blev til omkring 12-13 stykker. Det var virkelig sødt, synes jeg. Og så var der ingen af dem, som jeg havde i forvejen... og jeg har ellers en del.

Den første jeg havde lyst til at prøve var fra Kikos Denim-kollektion, som er kendetegnet ved at lakkerne tørrer halv-mat op. Denne her hedder 'French Charcoal' og har nummer 466. Den er helt mørkegrå med shimmer og en let blålig undertone.




'Franch Charcoal' var rigtig fin at lægge, og den krævede to lag for at dække. Jeg lagde ud med at lægge topcoat på lakken, fordi jeg skulle have den på på arbejde. Men efter at have haft den på et par dage fik jeg lagt et lag ovenpå igen - så I kan se hvor smuk den er, når den er halv-mat. Det er i hvert fald helt klart sådan jeg bedst kan lide den.

Først får I lige et billede af den med topcoat (den nåede desværre at chippe lidt inden jeg fik taget billedet).




Og så får I lige et billede taget indendørs med blitz, for at vise hvor meget shimmer der egentlig er i den (på dette billede har jeg ingen topcoat på).




Og til sidst får I et billede, hvor I ser den i al sin glans... eller halv-mathed. Super flot og speciel lak (dog lidt mere blå på billedet end den er i virkeligheden).




'French Charcoal' er som sagt købt i en Kiko-forretning på Ibiza (som min kæreste I øvrigt mente, var den største Kiko-forretning han overhovedet havde været i).

- Maria


mandag den 23. juni 2014

Lyserøde striber

Så blev det igen tid til et design til Billigvoks. I dag har jeg valgt et enkelt design med lyserøde og sorte striber.

Den sorte lak, som jeg har brugt, er endnu en gang 'Licorice' fra Essie og den lyserøde er fra OPI og hedder 'Sweet Heart'.




Jeg startede med 'Sweet Heart' som base. Og uha - det er virkelig en fin nude-agtig farve, men den er lidt dum at lægge. Den kræver minimum tre lag for at dække - og på billederne har den faktisk fået fire. Derudover var den lidt mærkelig at lægge, den trak på en eller anden måde mere i det underliggende lag lak, altså mere end jeg normalt oplever. Nå, men som sagt, så er farven virkelig fin. Efter basen havde tørret et par minutter tog jeg en lang tynd pensel (en striper brush), som jeg brugte til at lave nogle tilfældige striber med sort lak. Da striberne havde fået lov til at tørre lidt afsluttede jeg med topcoat.

Jeg synes, at resultatet er fint og enkelt. Til gengæld var lyset ikke så godt da billederne skulle tages - så de er desværre lidt kedelige.






Begge lakker er fra Billigvoks.dk

- Maria


lørdag den 21. juni 2014

Min første A England

Så fik jeg endelig købt lidt fra A England. Jeg har længe haft kig på mærket, men har ikke rigtigt fået taget mig sammen til at prøve det af. Da så Norwaynails havde voldsomt udsalg... ja, så var jeg jo nødt til at slå til!

Så her er hun: 'Briar Rose' fra A England. Hun har en rødlid/pink/bordeaux base og så en masse holografisk sjov. Jeg kan ikke rigtigt blive enig med mig selv om hvorvidt det er en lineær eller en spredt holografisk lak. den ligger nok et sted imellem de to definitioner, men hælder nok mod det lineære.




'Briar Rose' var ok at arbejde med. Hvis man lægger et tykt lag kan den dække i første omgang, men jeg valgte nu alligevel to lag. Tørretiden var også ok.

Jeg er altid lidt i tvivl om hvorvidt jeg kan lide holografiske lakker eller ej. Jeg er vild med basefarven på denne lak - og jeg er vild med den i solen. Men i skyggen... der synes jeg, at den bliver lidt for kedelig og grå. Nå, men heldigvis var solen fremme da jeg tog billederne, så jeg kunne vise den fra sin bedste side!






'Briar Rose' er som sagt købt hos Norwaynails.com

- Maria


onsdag den 18. juni 2014

Fersken og fløde

... eller bare 'Peaches 'n Cream', som er navnet på dagens lak. Lakken er fra Picture Polish og det er en ferskenfarvet (med lidt lyserøde undertoner) cremelak.




'Peaches 'n Cream' er okay at arbejde med - og den kræver to lag for at dække. Jeg kan godt lide at lægge denne farve lak - for det er meget let at rette op på fejl, hvor hvis lakken f.eks. er mørkeblå, så kræver det større forsigtighed.

Jeg er ret vild med denne lak. Det er den type lak, som man ikke rigtigt kan beslutte farven på. bevares - den hælder mest mod den ferskenfarvede side, men den kan se meget lyserød ud i den forkerte? rigtige belysning. Jeg er vild med de der 'hvilken-farve-har-den-egentlig' - lakker: Er den blå? Eller en den lilla? Er den grøn eller er den blå? ... små hjerner, små glæder siger man. Tror jeg nok.

Nå, men jeg kan i hvert fald rigtig godt lide denne lak.






'Peaches 'n Cream' er købt hos Norwaynails.com

- Maria


søndag den 15. juni 2014

Når lak matcher læbepomade!

I dag har jeg et lidt pudsigt indlæg til jer. Billigvoks.dk spurgte om jeg havde lyst til at lave et billede med noget lak, der kunne matche nogle af deres eos-læbepomader. Jeg sagde "jo tak" til udfordringen.

Det endte med at blive eos 'Strawberry Sorbet', som kunne matche den lyserøde 'Need A Vacation' fra Essie samt eos 'Sweet Mint' som kunne matche den turkise 'Turquoise and Caicos' fra Essie:




Selve læbepomaderne er mest til pynt i dette indlæg. Jeg er vild med deres form, men personligt synes jeg, at de dufter lige kraftigt nok. Men det er der jo andre, der er helt vilde med!

Til selve designet valgte jeg at lave en gradient. Jeg startede ud med en hvid base, hvor jeg brugte 'Blanc' fra Essie. Bagefter tog jeg en makeupsvamp hvorpå jeg lagde de to forskellige farver - og så blev der ellers duppet løs - én negl ad gangen. Da alle neglene var duppet færdigt startede jeg forfra, for en gradient skal typisk have flere gange før farverne står stærkt. Jeg afsluttede med to lag topcoat. 

Jeg synes at designet matcher eos-læbepomaderne ganske fint... men hold da op, det var lidt svært at få gode billeder af (sådan nogle læbepomader er svære at holde på!). 










Både lakker og læbepomader i dette indlæg er fra Billigvoks.dk

- Maria


fredag den 13. juni 2014

Twinkle, Twinkle Little Star

For en del år tilbage lavede Chanel en lak, der hed 'Ciel De Nuit'. 'Ciel De Nuit' var en smuk mørkeblå lak med små sølvfarvede stykker glitter i. I dag er den voldsomt svær at få fat på - og selvfølgelig meget dyr. Essie lavede (også for en del år siden) en lak, der minder ret meget om 'Ciel De Nuit' - nemlig 'Starry Starry Night'. 'Starry Starry Night' blev revet væk - og er, ligesom 'Ciel De Nuit', nu ret svær at få fat på, dog ser jeg den en gang imellem poppe op på ebay til en pris på mellen 500 - 1000 kroner. Er en smuk lak så mange penge værd? Måske... måske ikke.

Selvom jeg bedst kan lide at få fat i originalerne - så synes jeg at 500-1000 kroner er mange penge. Og Chanel-lakken har jeg endnu slet ikke set til salg. Men heldigvis (for mig i hvert fald) har Llarowe lavet en lak, der indfanger essensen af disse smukke og HTF lakker. Lakken hedder 'Twinkle Twinkle Little Star', og LLarowe beskriver den som en eksakt dupe af Essies 'Starry Starry Night'. 'Twinkle Twinkle Little Star' er derfor en mørkeblå jelly/crelly-lak med en masse små stykker sølvfarvet glitter (som jo kommer til at virke blå pga. af lakkens basefarve). Og det er selvfølgelig denne lak, jeg vil vise jer i dag.




'Twinkle Twinkle Little Star' krævede to lag for at dække og den var fin at arbejde med. Den krævede til gengæld også to lag topcoat før overfladen var helt jævn (på grund af glitterstykkerne).

Jeg er ret betaget af denne lak.





I får også lige et billede af flasken, hvor I måske kan fornemme dybden i lakken...




... og også lige et stemningsbillede fra en pinseaften i sommehus.




'Twinkle Twinkle Little Star' er købt på Llarowe.com. Det er en god ide at følge LLarowe på Facebook, hvis man gerne vil have mulighed for at købe denne lak en dag, for lige nu er den udsolgt.

- Maria


mandag den 9. juni 2014

Grøn marmor

Så blev det atter mandag - og atter tid til et design til Billigvoks.dk.

Til dagens design har jeg brugt den mørkegrønne lak fra Essie 'Stylenomics' samt den støvede blågrønne lak fra OPI 'Thanks A Windmillion'.




Jeg startede med at klippe stykker af saran wrap (husholdningsfilm) - og rulle dem til små kugler. Dernæst lagde jeg to lag af 'Thanks A Windmillion', og da disse lag var nogenlunde tørre, lagde jeg et lag af 'Stylenomics' på en enkelt negl, som jeg hurtigt tværede ud med en lille bold husholdningsfilm. Jeg gentog processen på alle neglene. Man kan også vælge at vente til underlakken er helt tør og dernæst lægge prikker af den anden lak, som man så tværer rundt med husholdningsfilmen på samme måde.

Vær opmærksom på at denne type design kræver en del lag topcoat før overfladen bliver jævn. Jeg brugte tre lag.

Resultatet med de to grønne farver minder mig om grøn marmor. Her i pinsen har jeg været i sommerhus, og derfor har jeg kunnet tage lidt andre billeder (med det nye kamera).








Begge lakker i indlægget er fra Billigvoks.dk

- Maria


torsdag den 5. juni 2014

Søn af en fersken

Ja, det giver nok mere mening med 'Son Of A Peach', som er navnet på denne neon-ferskenfarvede sag fra China Glaze.




Holy banana - denne lak er svær at arbejde med. Altså virkelig svær, måske en af de sværeste jeg nogensinde har arbejdet med. Den var ujævn og ikke særlig dækkende. Virkelig bøvlet lak. Den dækkede nogenlunde efter tre lag.

Men når det så er sagt - så er den faktisk det meste a bøvlet værd, for det er en fantastisk og vild lak! Den er fuldstændig umulig at fange på billeder - men jeg tror godt at I kan fornemme hvor neon der er - og det er jo endda uden en hvid base.

Så alt i alt en speciel og vild lak, hvis udseende vejer op for hvor umulig den er at lægge.






'Son Of A Peach' er købt på Beautybay.com

- Maria


mandag den 2. juni 2014

Koral stamping

I dag har jeg valgt at vise jer et stampingdesign, hvor jeg har brugt to lakker fra Essie, nemlig den hvide 'Blanc' og den koral-farvede 'Peach Daiquiri'.




Jeg startede med to lag af 'Blanc'. Da disse var var tørre stampede jeg med 'Peach Daiquiri' et motiv fra en MoYou London plade - Back To The 70's (nummer 2).

Og øhm, det gik ikke super godt! Fordi mine negle efterhånden har fået noget længe på, så skal jeg presse ret hårdt for at få hele motivet med på neglen... men dette betyder, at jeg kom til at ødelægge mønsteret (især på ring-fingeren). Så løsningen på det problem er en ny og blødere stamper. Jeg har for lang tid siden bestilt én på ebay, men den er ikke dukket op igen. Så måske bestiller jeg bare en ny.

Men ud over det - så er jeg helt vild med farverne og stampingmønsteret. Og i farten synes jeg ikke, at man lægger mærke til, at mønsteret ikke er perfekt.






Og så får I lige endnu et billede af mine smukke lyserøde blomster på altanen.




Lakkerne er fra Billigvoks.dk, pladen, som jeg har brugt er købt hos MoYou London, og mit stampinggrej er købt på en ferie i Palma, Spanien.

- Maria


søndag den 1. juni 2014

Rio - rød og varm

... eller bare 'Red Hot Rio' som lakken, jeg vil vise jer i dag, hedder. Den er fra OPI's brasiliens-kollektion - og den er sjovt nok rød.




'Red Hot Rio' er ganske fin at arbejde med og kræver to lag for at dække. Det er en crelly-lak, så man kan stadig ane neglelinjen efter to lag - men jeg synes faktisk, at det går.

Jeg synes, at den har en dejlig rød farve. Skøn lak!






'Red Hot Rio' er købt i Rema 1000, da de havde et særtilbud på OPI. Den kan dog købes en hulens masse steder.

- Maria