tirsdag den 28. juni 2016

Dior dotting - uden dotting i første omgang

Dior er udkommet med tre sommerkits med to mini-lakker i hvert kit samt en lille dotter/dottigtool. Dior kalder sættene for 'Polka Dots - Colour and Dots Manicure Kit'. Jeg har købt et enkelt sæt. Sættet hedder 'Pastilles' og rummer en azurblå crellylak med nummeret 795 og en lys nude beige crellylak med nummeret 212.  Desværre har lakkerne ikke rigtige navne, hvilket aldrig er et plus i min bog.

Flakonerne er små, men penslerne er de samme som i de store Dior-lakker. Det er altid sværere med applikation når flakonen er lille, men det kan lige gå - særligt når penslen holder 100%.

I dag vil jeg kun vise jer et billede af den azurblå lak da det var den der gjorde, at jeg måtte eje sættet. Jeg vil senere lægge billeder op af begge farver i en dotticure. Lakken er som beskrevet crelly i formulaen, så den starter ud med at være lidt sheer, men dækker fuldstændigt i to lag. Og nøj en farve! En voldsom, på grænsen til neon, blå lak, der indbyder til sol og sommer. 

Desværre er farven sindssygt kamerasky, og jeg kunne altså ikke fange den rigtigt. Så i virkeligheden er den altså en del flottere. Kig evt. på den i en butik, den er så smuk!






Sættet er købt i Magasin.

- Maria



mandag den 20. juni 2016

Stopper man med at blogge, når man fylder 30?

Nej, man (læs: jeg) stopper så absolut ikke med at blogge! Men der har været voldsomt stille her siden min 30-års fødselsdag af den simple grund, at min computer har drillet. Den er blevet rygende varm i løbet af fem minutter - og jeg kunne dårligt nå at redigere et billede før den spassede ud, hvilket jeg ikke har tålmodighed til. Så jeg valgte istedet at bruge lidt ekstra tid i det gode vejr. Nu er computeren på ganske magisk vis stoppet med at spasse ud, og jeg krydser fingre for at det fortsætter sådan i lang tid.




Jeg har en stor kærlighed til en helt særlig type nail art - nemlig gradients. Jeg bliver bare ikke træt af dem. I dag har jeg en fin pastel gradient at vise jer, som er lavet med hvid base (naturligvis) og derudover den grønne 'That's Hula Rious' fra OPI, den gule 'Loop The Loop' fra Ciaté, den lyserøde 'Strawberry Milkshake' fra Ciaté samt den blå 'Ferris Wheel' fra Ciaté. 

Altså hvor jeg er vild med gradients. Og denne er faktisk næsten et remake af denne gamle fælles-fredag mani. 

Og til ekstra bonusinfo - så var dette neglene som jeg valgte til en venindes polterabend.




Lakkerne er efterhånden så gamle, at jeg ikke kan huske hvor de er fra. OPI'en skulle dog stadig være til at få fat på - min blev vist købt i Magasin. 

- Maria