onsdag den 31. juli 2013

Creme-farvede negle i sommerhus

Godaften derude i blogland!

Jeg er netop kommet hjem fra et par hyggelige dage i sommerhus med min kæreste og hans søn. Vejret var skønt - og der blev badet en masse! Huset havde vi lånt af min kærestes forældre.
Min kærestes mor og far er glad for alskens planter (f.eks. vin, som er på det ene billede nedenunder), hvilket gav mig mulighed for at tage nogle billeder med en lidt anden baggrund end herhjemme fra lejligheden, hvor jeg ellers plejer at tage mine billeder.

Jeg vil i dag gerne vise en af mine favorit-lakker. Jeg er ikke så vild med navnet på denne lak, det virker sådan lidt 'bling-bling-agtigt', men efter alt at dømme (i hvert fald mængden af forsvundet indhold i flasken!) er det en lak, jeg bruger en del. Jeg taler om 'Limo-Scene' fra Essie.





Denne lak er meget simpel og elegant på neglene. Den er creme-farvet og lidt gennemsigtigt. Den kan, efter min mening, bruges til alle årstider.

Den er nogenlunde at arbejde med - jeg har lagt 3 lag på billederne. Selvom jeg har 3 lag på kan man dog alligevel stadig se lidt neglelinje. Det er jeg ikke så vild med, men det var ikke helt så slemt i virkeligheden som på billederne (og så kunne jeg jo have haft lagt et fjerde lag, hvis jeg ellers var utilfreds!). Overordnet var jeg dog ikke utilfreds med denne mani - langt fra endda :-)










'Limo-Scene' er købt på billigvoks.dk

- Maria


mandag den 29. juli 2013

Konfetti-fjer på neglene med 'Marshmallow' fra Barry M

Godmorgen, godmorgen!

Jeg ville lige vise 'Marshmallow' fra Barry M ovenpå gårsdagens mani med 'Opal' fra Max Factcor. Denne lak er en del af Barry M's kollektion: 'Confetti-nail effects'.

'Marshmallow' har en klar base og indeholder en masse meget små aflange glitterstykker, som man på engelsk ville kalde for 'bar-glitter'. Eftersom Nails Inc. var nogle af de første til at lave disse lakker - og de kaldte dem 'Feather Effect', tja... så kan jeg ikke lade være med at få associationer til fjer (derfor overskriften på indlægget). Glitterstykkerne er overvejende sart lyserøde, men der er også enkelte få hvide imellem.

I får lige et billede af begge lakker, som jeg har brugt til mani'en:





Da jeg købte 'Marshmallow' var jeg sikker på, at den ville flot på mange forskellige farver lak, men efter at have swatchet den over nogle forskellige pasteller, havde jeg kun fundet nogle få kombinationer, som jeg virkelig var tilfreds med. Da jeg så tog 'Opal' på, tænkte jeg med det samme, at 'Marshmallow' kunne være flot over. Og jeg fik ret! Kombinationen synes jeg er super fin. Tæt på kan man se glitterstykkerne på neglen, men man skal ikke særlig langt væk fra neglene før det bare ligner en lys og lækker mani. Jeg er super tilfreds med denne kombination.

På billederne har jeg ét lag 'Marshmellow' ovenpå 'Opal' fra Max Factor. Dog er der stor forskel på, hvor meget glitter jeg fik på de forskellige fingre - der kom f.eks. helt vildt meget på ringfingeren. Jeg kan bedst lide de steder, hvor der er 'tyndt befolket' med glitter - så jeg må øve mig på at få lidt mindre på børsten! Lakken var ok at arbejde med - en glitter bliver bare aldrig ligeså let at arbejde med som en creme eller jelly-lak.

Begge billeder er i indirekte lys:








'Marshmallow' er købt hos Asos.com, 'Opal' er købt i Matas.
Glædelig mandag til alle :-)

- Maria


søndag den 28. juli 2013

Fløde-nøgne negle med Max Factor 'Opal'

Godmorgen derude!

Jeg ville gerne lige vise jer et kort indlæg med Max Factors 'Opal'.

Jeg har kaldt farven for 'fløde-nøgen' i overskriften, fordi den minder mig om fløde... måske med lidt lakrids i?! Jeg vil nok kalde den for en lys og cremet 'greige' (grå/beige). I hvert fald har 'Opal' et virkelig elegant og nøgent look, der gør den meget brugbar også i arbejdssammenhæng - hvis man da ellers arbejder! Jeg er selv studerende og er netop ved at skrive speciale. Så det er på nuværende tidspunkt kun min specialemakker, der i arbejds-sammenhæng kan have en mening om mine mani'er - og hun er rimelig ligeglad med hvilke farver jeg har på. Nå men altså... for fremtiden.. vil det være en god arbejdslak!

Billederne er taget i indirekte (sol-)lys. Close-up billedet af min hånd gengiver bedst farven. Jeg har to lag 'Opal' på (og selvfølgelig topcoat). Lakken var fin at arbejde med.










'Opal' er købt i Matas. God søndag til jer derude!

- Maria


fredag den 26. juli 2013

Fælles fredag - Mønster

Yay, så blev det fredag igen, hvilket jo er godt på flere måder! :-)

Dagens tema, er som skrevet, mønster. Der var lagt op til stamping med dette tema. Jeg har også lidt stamping plates, men jeg er virkelig ikke god til det endnu. Så jeg tænkte, at jeg ville skåne jer for det syn - og finde på noget andet!

Heldigvis havde jeg en neglelak liggende, som jeg slet ikke havde prøvet før - og som jeg egentlig var ret ivrig efter at få prøvet. Jeg taler om magnetlakken 'Sssssexy' fra Essies 'Repstyle' kollektion.
'Sssssexy' har en smuk rød metallisk farve (bourgogne-farvet måske?), og har et virkelig fint farvespil i flasken:




Jeg tænkte, at det fine reptil-mønster måtte falde ind under kategorien mønster... well, welll...
Mønster og mønster... jeg blev i hvert fald slet ikke tilfreds med resultatet. Jeg synes, at det var vildt svært, at få det magnetiske mønster ud på hele neglen (selvom jeg havde klippet dem helt korte - netop til formålet). Og selvom mønsteret i første omgang så super lækkert ud, ja... så løb lakken ligesom lidt og ødelagde det ellers smukke mønster. Og det var ligesom om, at det heller ikke gjorde noget godt for lakken, da jeg tog topcoat på :-( 

Det var nok lidt for svært for sådan en newbie som mig, men jeg må jo bare øve mig og blive bedre! :-)
Jeg synes til gengæld at farven var virkelig fin - men måske lidt julet?!







I får også lige lidt billeder taget i sollys - farven er altså virkelig smuk!











'Sssssexy' er købt i et stormagasin (der minder om Magasin eller Illum) i Palma - som hedder 'El Corte Ingles'

Husk at se hvad de andre kreative neglebloggere har fundet på til denne fredag!

- Maria

torsdag den 25. juli 2013

Koral-flakie med sort 'tusch'

Hejsa derude

Jeg har en lille forllow-up på mit sidste indlæg. Som tidligere skrevet, så bliver jeg relativt hurtig træt af hele tiden at have det samme på neglene, så jeg tænkte at lidt simpel nail-art måske kunne gøre, at min mani ville holde en dag længere.

Så jeg tog min sorte nail-art pen fra Barry M og tilføjede en tusch-agtig stripe på midten af alle mine negle. Jeg fik ideen fra www.pshiiit.com.
Jeg ved ikke helt med resultatet - det er sjovt, men lidt for 'larmende' til mig! Jeg er nok mere til det klassiske look: med én farve på hele neglen. 






Min sorte nail-art pen fra Barry M er købt på asos.com og resten af tingene, kan I se, hvor er købt i dette indlæg.

- Maria

tirsdag den 23. juli 2013

Koral sommer-ballade med flakies!

Halløjsa, jeg har her til aften et lille indlæg med en fin sommermani.

Jeg synes at koral-farver er fantastiske her til sommer  - og koral er i det hele taget den farve lak, som jeg føler mig mest tiltrukket af, når jeg står foran en masse neglelak. Derfor synes jeg også at 'Sunday funday' fra Essies 'Naughty Nauticals'-kollektion er en super smuk og sommerlig farve. Den er altså koral med diskret sølvshimmer i - og virkelig fin!

Selvom jeg synes, at 'Sunday funday' er virkelig fin... tja, så bliver jeg bare hurtigt træt af en enkelt farve på neglene - og derfor fik den selskab af en smuk flakie fra Nfu Oh, som desværre ikke har et navn men et tal: 47. Denne flakie har en meget transparent jelly-base i koral/lyserød med flakies, der skifter farve - rød-gul-grøn. Der er også shimmer i lakken, der gør den virkelig sommerlig! Jeg havde endnu ikke prøvet denne lak, og da jeg manglede et ekstra pift til 'Sunday funday', synes jeg at denne var et godt bud.




Og her er et par billeder af mani'en, som den kom til at se ud. Den er virkelig fin og sommerlig, desværre synes jeg ikke, at jeg rigtigt kunne fange det smukke farvespil i flakien - selvom jeg prøvede så godt jeg kunne (endda under vand, hvilket desværre heller ikke hjalp så meget!).
I virkeligheden er 'Sunday funday' ikke så rød, men mere koral/lyserød i udtrykket.










'Sunday funday' er købt på Trendsales, '47' fra Nfu Oh er købt på www.viis.ee

God aften til alle
- Maria


lørdag den 20. juli 2013

Gradient og TRIBAL

Hej igen, jeg håber, at I kunne lide min gradient-mani fra i går! I dag har jeg valgt, at lege lidt videre med noget tribal-design.

Jeg tænkte, at det igen var oplagt at bruge min nail-art pen fra Barry M. Jeg skriver for en sikkerheds skyld (igen) alle de ting op, som jeg har brugt til denne mani.

Farverne til gradienten: 'Big yellow taxi' fra Ciate, 'Tart deco' fra Essie og 'Peach daquiri' fra Essie, jeg har brugt en make-up svamp fra Sephora til at lave selve gradienten. Selve tribal-mønsteret, er som nævnt, tegnet med den sorte nail art pen fra Barry M. Ud over dette har jeg brugt 'Matte about you' fra Essie til at give mani'en et mat look. Det var en fuldstændig ny flaske 'Matte about you' - og mærkeligt nok synes jeg, at den blev mere satin end mat - i forhold til de flasker jeg tidligere har haft... Det blev jeg lidt mystificeret over!





Jeg har ALDRIG lavet tribal nail art før, og derfor er jeg faktisk blevet virkelig glad for resultatet! Der er lidt fejl hist og her - og mønstre, der ikke er så gode, fordi jeg lavede dem om og sådan. F.eks. synes jeg ikke at langemanden blev så god i det yderste mønster, men jeg var til gengæld ret tilfreds med både lillefinger og tommeltot!

Alt i alt, så synes jeg, at det er en rigtig fin mani.
I øvrigt kan jeg virkelig anbefale den sorte nail art pen fra Barry M, den er meget let at arbejde med, og så tørrer den super hurtigt, så man ikke kommer til at 'hive' i designet når man lægger topcoat på.











'Big yellow taxi' var med i Ciatés julekalender fra 2012 (købt i Sephora), 'Tart deco' er købt i Matas, 'Peach daquiri' er købt i Bahne, 'Matte about you' er købt i Matas og den sorte nail art pen er købt på ASOS (køb den, den er virkelig god!!!)

- Maria


fredag den 19. juli 2013

Fælles Fredag - Sommer mani/pedi!

Yay endelig fredag igen!

I dag består udfordringen i at lave en sommer-mani eller sommer-pedi. Og eftersom jeg ikke er heeelt vild efter at vise billeder af mine små elefanttæer... ja, så bliver det altså en sommer-mani :-)

Tja, det giver jo rimelig frie tøjler! Jeg har tænkt på at lave rigtig meget forskelligt, men  jeg blev alligevel hængende ved tanken om troperne. Jeg har set mange gradients med orange/koral og palmer omkring i negleblogger-verdenen - og det var denne stemning jeg gerne ville genskabe. Jeg overvejede palmer... meeen jeg er ikke vildt dygtig til at tegne - og godt nok har jeg en stamping plate med en palme, men jeg har endnu ikke prøvet at stampe, så jeg tænkte at gradienten måtte stå alene og være sommeragtig!

Jeg har brugt følgende farver til gradienten: Ciaté 'Big yellow taxi', Essie 'Tart deco' og Essie 'Peach daquiri'. Jeg brugte en makeup-svamp til at male på - og dernæst duppe på neglene.





Jeg synes, at resultatet blev rigtig fint, specielt fordi det kun er 4. eller 5. gang jeg overhovedet laver en gradient. Farverne minder mig om de der sorte Passoá-flasker med det der mærkelige tropiske likør!

For mig er det helt klart en sommer-mani :-)








'Tart deco' er købt i Matas, 'Peach daquiri' er købt i Bahne (dengang de stadig solgte Essie), 'Big Yellow Taxi' er fra Ciatés julekaldender fra 2012, dog kan samme farve dog købes i stor - makeup-svampen, som jeg har brugt, er købt i Sephora.

Tænker I også på sommer, når I ser denne mani? Følg i øvrigt med på bloggen i morgen, hvor jeg vil lege lidt videre med designet - jeg tror, at det bliver godt!

Husk at se hvad de andre dygtige piger/kvinder/damer/mødre har fundet på til denne fredags tema!

- Maria

torsdag den 18. juli 2013

Shatter!

Godaften herfra!

Jeg vil lige hurtigt vise, hvordan jeg udviklede gårdsdagens mani, som jo var 'Oil Slick' fra Ciaté.

Som jeg skrev i går, så synes jeg, at 'Oil Slick' for sig selv blev lidt for... guld... måske? I hvert fald tænkte jeg, at jeg gerne ville lege lidt med, hvordan jeg så kunne bruge den. Og selvom det er en gammel trend, så kom jeg i tanke om min sorte shatter-lak fra OPI. 





Jeg synes faktisk, at kombinationen blev rigtig fin! Jeg har ikke brugt top-lak til disse billeder - for det synes jeg ødelægger shatter-effekten.








'Oil slick' er som sagt købt i Magasin, 'Black Shatter' fra OPI er købt hos billigvoks.dk

- Maria


onsdag den 17. juli 2013

Klassisk duochrome - Oil slick fra Ciaté

Godaften!

Jeg ville lige hurtigt vise dagens mani. Jeg har været alene hjemme de sidste par dage, så jeg har haft lidt ekstra tid til at prøve lakker, som jeg endnu ikke har haft på endnu - Ciaté 'Oil slick' er én af dem... Der er alligevel en del, som jeg ikke har fået prøvet... Hmm, mon ikke en dag jeg kommer igennem dem alle?!

'Oil slick' er den klassiske duochrome og efterligning af Chanels 'Peridot'. Denne type lak har egentlig aldrig sagt mig så meget, men en dag i Magasin fangede 'Oil slick' altså alligevel min opmærksomhed. Jeg overvejde at købe Chanels istedet, men tænkte, at jeg måske kunne finde noget andet at bruge de 90,- kroner til (De blev så hurtigt brugt på Ciaté Hoopla, som jeg viste i forrige indlæg)!

Prøv at se det flotte farvespil i flasken. Intet under, at den fangede min opmærksomhed!





Jeg brugte 3 lag, selvom den nok godt kunne dække ved to. Meeen det var rimelig mørkt da jeg lagde den, og jeg ville gerne være helt sikker på at man ikke kunne se neglelinje. 

Det er en smuk og interessant lak, men den klæder mig ikke så godt. Jeg fortryder ikke, at jeg har købt den, men jeg tænker, at jeg nok ikke kommer til at bruge den så meget for sig selv.






Og lige her til sidst - et billede af den i solen, så man kan se det fine shimmer!





'Oil slick' er som sagt købt i Magasin.

- Maria


tirsdag den 16. juli 2013

Hoopla med glitter

Hejsa igen!

Jeg ville lige hurtigt vise den glitter gradient, som jeg har lavet over gårdsdagens mani med den fersken/lyserøde 'Hoopla' fra Ciaté.

Jeg har brugt en makeup-svamp og 'As gold as it gets' fra Essie, som er en klar toplak med fine guld-glitterstykke/guld-shimmer i samt 'Antique Broche' fra Ciaté. 'Antique Broche' er også en klar toplak - bare med guld/grøn shimmer/små glitterstykker og større rosafarvede stykker glitter. Det er sådan en smuk lak. Og navnet er så passende og vintage-agtigt. Det er nok min yndlings-glitterlak for tiden.





Jeg blev okay tilfreds med resultatet, især fordi jeg kun har lavet glitter gradients meget få gange. Dog må jeg må indrømme, at jeg altså bedst kan lide når glitteret er på hele neglen - og ikke kun på spidserne. Jeg er nok en smule konservativ (og undskyld i øvrigt mine neglebånd - de driller lidt for tiden)!

Anyways - her kommer billederne af manien:









'Hoopla' og 'Antique Broche' er begge købt i Magasin, 'As gold as it gets' er købt på billigvoks.dk

- Maria


mandag den 15. juli 2013

Ciaté Hoopla!

Halløj og god mandag :-)

Jeg vil i dag vise en af mine nyeste lakker.
Den er en del af Ciatés 'Fairground-kollektion' bestående af forskellige creme- og glitterlakker. I virkeligheden kunne jeg tænke mig dem alle, men til at starte med har jeg måttet nøjes med at købe 'Hoopla'.

Denne farve er en mellemting mellem fersken og lyserød - og den er virkelig yndig! 




'Hoopla' er egentlig en creme-lak (synes jeg, at jeg har læst mig til), men den vil alligevel gerne lidt være en jelly! I hvert fald er den ret gennemsigtig, hvorfor man stadig kunne se neglelinje ved 3 lag - som er det antal lag jeg har på, på billederne. Den drillede også lidt da den skulle lægges på, og det var faktisk først ved det 3. lag at den jævnede sig ordentligt ud.
Jeg har i øvrigt topcoat på, på billederne (det har jeg faktisk altid, hvis ikke andet er nævnt!).

Resultatet blev fint - og det er helt sikkert en lak, jeg vil blive rigtig glad for. Dog synes jeg, at mine negle så lidt 'større' ud end de plejer med denne lak på! Det var dog ikke så slemt endda... Jeg synes stadig, at det er en meget yndig lak!








'Hoopla' er købt i Magasin.

- Maria

fredag den 12. juli 2013

(Min første) Fælles Fredag - Inspireret af et billede, maleri eller foto!


Jaahh! Jeg har glædet mig SÅ meget til dette indlæg :-)

Jeg har gennem nogle uger fulgt en gruppe danske bloggere, der sammen har dannet Fælles Fredags-gruppen. Det går i al sin korthed ud på, at alle bloggere i gruppen, hver fredag, skal lave en mani ud fra et tema, som er bestemt af gruppen - og så skal mani'en selvfølgelig vises på bloggen.

Og nu er jeg selv med i gruppen (juhuu)! Hvilket kommer til at betyde, at jeg fremover, hver fredag, vil have en fælles fredag-mani at vise frem. Og den første kommer så i dag.

Som overskriften siger, skulle dagens mani være inspireret af et billede, et maleri eller et foto. Og puha, jeg synes det var en lidt svær første opgave... Specielt fordi jeg jo ikke tidligere rigtigt har lavet nail-art (men det er jo derfor jeg er med i gruppen nu - for udfordringens skyld!).
Jeg var til gengæld MEGET glad for, at der i opgaven indgik ordene: 'inspireret af'... Det synes jeg (heldigvis) gav mig lidt frie tøjler.

Jeg lod mig inspirere af nedenstående plakat, der hænger i min lejlighed. Plakaten er fra en Louisiana udstilling fra 1982 med Poul Kjærholm, hvor min kæreste så købte denne (meget) røde plakat - dog købte han den ikke i 1982! Plakaten er rød i grundfarven, men fader over i orange - og med få bølgede sorte linjer fremstår en stol i forgrunden på plakaten:






Jeg tænkte, at en gradient med sorte bølgende, organiske striber ville kunne gå under kategorien 'lade sig inspirere af'! Gradienten lavede jeg med Essies 'Meet me at sunset' som base - og med Essies 'A list' ovenpå. Til de sorte linjer (som gerne skulle minde lidt om dem på plakaten) benyttede jeg mig af min helt nye Nail art pen fra Barry M.






Og så til billeder af mani'en! Jeg blev ganske godt tilfreds med resultatet, selvom gradient'en ikke er så tydelig (dog matcher farverne meget godt gradient'en på plakaten), og at de sorte streger blev lidt for tykke. Der kom også lidt bobler i lakken, men altså... Jeg er bare ligeglad - jeg er bare så glad for at jeg kunne løse opgaven!! :-)











Jeg viser også lige et billede af hver af mine tommelfingre, så man bedre kan se at der reelt er en gradient på neglene. På den orange negl er kun Essies 'Meet me at sunset':









Jeg glæder mig allerede til næste fredag!! Se her nedenunder, hvad de andre dygtige og kreative bloggere har fundet på til denne Fælles Fredag.

- Maria