torsdag den 30. juli 2015

Enlig stribe

Så blev det igen tid til lidt nail art. Jeg har ferie for tiden, hvilket giver lidt mere tid til bloggen. Det virkelig er dejligt.

Til dagens indlæg har jeg lavet en super simpel mani. Jeg brugte to lakker fra Essie til dette design. 'Boom Boom Room' som base og 'Haute In The Heat' ovenpå.




Det eneste jeg har brugt ud over de to lakker er striping tape - så det er virkelig en simpel mani. Trin: læg base - vent på at den tørrer - læg tape - læg den mørkere farve ovenpå - hiv tapen af. Bum.

Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke lavede et par striber på hver negl. Den ene stribe forsvinder ligesom lidt på neglen. Farverne er dog rigtig fine sammen, og 'Haute In The Heat' er virkelig pigmenteret og let at arbejd med.




Lakkerne er fra Billigvoks.dk, hvor de selvfølgelig også kan købes.

- Maria


onsdag den 29. juli 2015

Er det ikke snart efterår?

Sommeren er gået alt for hurtigt, synes jeg. Men altså... alligevel kan jeg mærke, at jeg på neglene er begyndt at søge efter mørkere farver. Efterårskollektioner er mine yndlingskollektioner, når det kommer til neglelak - glødende orange, guld-glitter, mørkeblå, dyb rød, flaskegrøn. Årh, efterårslakker er bare lige mig - og jeg glæder mig sådan til alle efterårskollektionerne!

Jeg faldt over nogle lidt ældre billeder af en ok efterårslak fra Picture Polish - 'Kryptonite'. Kryptonite er en flaskegrøn jellylak med spredt holografisk effekt. Hvis det skulle være en "ægte" efterårslak, så skulle den dog have indeholdt grøn eller guld-farvet glitter og ikke sølvfarvede holografiske partikler.




'Kryptonite' krævede to lag for at dække og den var fin at arbejde med. Som sagt - en ok efterårslak.






'Kryptonite' er købt ved Norwaynails

- Maria


mandag den 27. juli 2015

Endelig noget nail art!

Jeg har ikke længere så meget tid til nail art, som jeg havde ved bloggens spæde begyndelse - for to år siden. Siden da er jeg blevet færdig med mit studie, og jeg har nu et fuldtidsjob i København. Men et fuldtidsjob i hverdagstimerne giver bare mindre tid til nail art. Og sådan bliver det nok desværre. Heldigvis har jeg da stadig weekender og fridage, hvor jeg nogle gange føler mig inspireret til at lave noget ekstra ud af neglene.

Dette design har jeg ikke selv fundet på. Det er en ren kopi af en mani, som den dygtige Chelsea Queen lavede for lang, lang tid siden. Faktisk lavede hun mani'en med OPI's brasilianske kollektion fra sidste sommer.

Jeg var for doven til at bruge tape til designet, hvilket man desværre godt kan se, men jeg synes,at designet er meget tro mod Chelseas originale. Jeg brugte en tynd pensel til at lave mønstrene.
Jeg har i brugt præcis de samme farver som Chelsea - den taupe 'I São Paulo Over There', den orange 'Where Did Suzi's Man-go', den koralfarvede 'Live. Love. Carnival' samt den lækre smækre nude-agtige 'Don't Bossa Nova Me Around'.

Farverne er så fine sammen, synes jeg. 






Lakkerne i indlægget er købt forskellige steder - f.eks. Trendsales.

- Maria


fredag den 24. juli 2015

Majestæt...

... er virkelig et mærkeligt ord. Sådan virkelig - det ligger dårligt i munden og hænger ligesom ikke rigtigt sammen. Eller det er måske bare mig, der er lidt sær!? Det bliver lidt bedre, når man skifter over til engelsk, så kan man pludselig fornemme noget reelt majestætisk over ordet. Igen - måske mest bare mig der er sær?

Dagens lak hedder i hvert fald 'Majesty' og er fra Dior. 'Majesty' er en lys og fersken/laksefarvet cremelak.




'Majesty' dækkede i to lag og den var fin at arbejde med.

Det er en fin og ret konservativ farve, da den ikke "råber" så meget. Jeg synes, at den passer bedst til forårsmånederne. Og apropros årstider... hold nu op, hvor kan jeg bare slet ikke forstå, at det nærmest snart er efterår. Hvor blev sommeren lige af? 






'Majesty' er købt Magasin, hvor den vistnok er udsolgt på nuværende tidspunkt. Jag har dog set den i et par Matas forretninger.

- Maria


mandag den 20. juli 2015

Kobber og lilla

Jeg er gået helt stamping-amok på det seneste. Jeg synes simpelthen, at stamping er en dejlig og relativt let måde at dekorere sine negle på. Så I kan se frem til flere stamping-designs fra mig.

Dagens stamping er lavet med den kobberfarvede 'Penny Talk' fra Essie - ovenpå en anden Essie-skønhed, nemlig den fine lyse lilla 'Under Where?'.




'Under Where' krævede tre lag for at dække, og det var så absolut ikke den letteste lak at arbejde med.  'Penny Talk' er til gengæld fantastisk til stamping. Jeg har brugt stampingplade fra MoYou London.

Personligt synes jeg, at disse farver rigtig fine sammen. Kombinationen er meget diskret også. På billederne er der i øvrigt afsluttet med mat topcoat.




Lakkerne er fra Billigvoks.dk

- Maria


tirsdag den 14. juli 2015

Favoritglitter

... Ja, det tror jeg faktisk at det er. Denne glitterlak er helt igennem fantastisk. Den er fra Picture Polish og den hedder 'Columbia'.

'Columbia' er en meget sammensat glitter. Basen er en rød jelly og så er der ellers dømt rød og mørk pink-farvet glitter i forskellige stykker.




Mange har jeg set lægger lakken alene, hvilket sikkert er fint, men jeg er især vild med at bruge den over mørkere lakker. Her har jeg lagt et enkelt lag over 'Nuit' fra Dior, som jeg faktisk ikke har fået vist her på bloggen endnu. Det skal jeg dog nok få gjort.

'Columbia' er naturligvis ikke den letteste lak at have med at gøre - på grund af alt glitteret. Men den er det hele værd. 

Favortiglitter.






'Columbia' er købt ved Norwaynails

- Maria

onsdag den 8. juli 2015

Holo-tid!

I de varme sommerdage nåede jeg at påføre neglene lidt holo og nyde dem i solen. For det er jo det. Holo - især lineære hololakker - er jo FANTASTISKE i solen. I skyggen er de knapt så fantastiske. Jo flottere de er i solen, jo mere grå og kedelige er de i skyggen. Derfor har jeg heller ikke så tit holo på - fordi jeg bruger så meget af min tid på at være indendørs.

Nå, men denne holo er én af de meget kedelige i skyggen - og derfor helt fantastisk i solen. Den har det helt igennem møgkedelige navn '63' og er fra Nfu Oh. Den har en lyserød base.




Hololakker kan være svære at lægge. Denne dækkede med ét lag (men den fik for en sikkerheds skyld to) over en aqua-base. Jeg lagde topcoat på, selvom det lige tager toppen af effekten.






'63' er købt viis.ee - og er vist for længst udsolgt. De popper dog op en gang imellem på f.eks. Lovely-shop på Facebook.

- Maria


mandag den 6. juli 2015

Den gule YSL

Jeg har været lidt fraværende - og jeg har ikke rigtigt nogen grund. Jeg tror egentlig bare, at jeg har hygget mig med en masse andre ting. Men nu kommer der lidt lak igen.

Denne lak er den anden del af den lidt besynderlige sommerkollektion fra YSL. Lakken hedder 'Jaune Babouche' og er stærk gul (og åbenbart med orange undertoner).




'Jaune Babouche' var rigtig fin at lægge og den dækkede i to lag. Endnu en kvalitetslak fra YSL.

Og så til farven... Gul klæder mig bare ikke, men, men, men... Faktisk virkede denne mere orange på neglene end den gør i flasken, hvilket jeg ikke rigtigt kan forklare, men det var en fin detalje. Måske er det til min hud, at den fremstår mere orange?

Hvis man kan lide farven kan denne lak så absolut anbefales (men prøv den lige på en negl, inden den købes)!

I øvrigt - hvis I ikke aner hvad 'jaune babouche' betyder - så prøv lige at google billeder. Jeg blev en anelse overrasket over at nogle vil opkalde en lak efter netop det!




'Jaune Babouche' er købt i Magasin

- Maria