fredag den 1. november 2013

Fælles Fredag - Ikat!

Så blev det fredag igen!

Jeg vil starte med at sige, at min far er i bedring - og at han nu ikke længere ligger på en intensiv afdeling, så det går den rigtige vej. Det var netop også derfor jeg tænkte, at jeg kunne tage mig lidt tid til noget neglelak. 

Dagens udfordring er ikat. Jeg har selv foreslået dette tema, og jeg var derfor ked af, hvis jeg ikke kunne være med på denne udfordring. Jeg troede, at ikat var et mønster, men jeg har sidenhen fundet ud af, at ikat i virkeligheden er en måde at farve stoffer på. Jeg forbinder selv ikat-mønster med tørklæder, så det er netop, hvad jeg har forsøgt at genskabe i dag.

Jeg har brugt følgende lakker til designet:
Hvid - 'Alpine Snow' fra OPI (som jeg ikke har fået med på billedet)
Blå/mint - 'Where's My Chauffeur' fra Essie
Lyserød - 'Off The Shoulder' fra Essie
Lilla - 'Using My Maiden Name' far Essie
Muldvarpegrå - 'Miss Fancy Pants' fra Essie
Fersken - 'Tart Deco' fra Essie
Sort nail art pen far Barry M




Jeg har haft lyst til at lave et ikat design siden jeg så dette indlæg hos den dygtige Pshiiit (som også laver nogle fantastiske tutorials!). 

Min inspiration kommer altså fra hendes indlæg - og især fra dette billede, som jeg har nuppet fra selvsamme indlæg, der viser lige præcis min tanke om et ikat-tørklæde (som jeg faktisk gerne ville eje!):




For at genskabe dette look på mine negle, lagde jeg ud med en hvis base. Derefter brugte jeg en lille pensel til at male pletter med forskellige farver neglelak. Da mønsteret var nogenlunde tørt, dyppede jeg en pensel i acetone og penslede over neglene på samme måde, som hvis jeg skulle lægge lak - det fik farverne til at flyde lidt mere sammen - men stadig med definerede grænser mellem hinanden. Da det var nogenlunde tørret op, tog jeg min sorte nail art pen og lavede nogle tilfældige striber. Jeg afsluttede det hele med en mat topcoat.

Jeg er meget tilfreds med resultatet. Det blev faktisk lige som jeg havde forestillet mig, at det skulle blive. Jeg er rigtig glad for, at jeg tog mig tid til at lave dette design (og det var endda super nemt!). Det ser meget kært ud, at jeg har fået lavet et hjerte på langefingerneglen - men det var faktisk ikke min intention!

Det var lige ved at blive mørkt da jeg skulle tage billederne, så derfor er de ikke så gode… men jeg synes stadig at de gengiver designet meget fint :-)






'Alpine Snow' og 'Where's My Chauffeur' er begge fra billigvoks.dk. Nail art pen er købt på ASOS.com. 'Miss Fancy Pants' og 'Using My Maiden Name' er købt hos billigvoks.dk. 'Off The Shoulder' og 'Tart Deco' er købt i Matas. Puha - der var mange!

Husk at kigge forbi de andre damer :-)

- Maria

8 kommentarer:

  1. Hvor er de blevet seje! Fed måde at gøre det på :)

    SvarSlet
  2. Super sejt, og flot tørklæde :-) Lækre farver. Og hvor lyder det godt, din far er i bedring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Og jo tak - vi kan i hvert fald forstå, at det skrider fremad, så det er dejligt.

      Slet
  3. Hvor er det godt at høre, at din far er i bedring - og det design er blevet helt fantastisk flot!!!

    SvarSlet
  4. Hvor er det fint! Og rigtig god bedring med din far!

    SvarSlet