mandag den 29. juli 2013

Konfetti-fjer på neglene med 'Marshmallow' fra Barry M

Godmorgen, godmorgen!

Jeg ville lige vise 'Marshmallow' fra Barry M ovenpå gårsdagens mani med 'Opal' fra Max Factcor. Denne lak er en del af Barry M's kollektion: 'Confetti-nail effects'.

'Marshmallow' har en klar base og indeholder en masse meget små aflange glitterstykker, som man på engelsk ville kalde for 'bar-glitter'. Eftersom Nails Inc. var nogle af de første til at lave disse lakker - og de kaldte dem 'Feather Effect', tja... så kan jeg ikke lade være med at få associationer til fjer (derfor overskriften på indlægget). Glitterstykkerne er overvejende sart lyserøde, men der er også enkelte få hvide imellem.

I får lige et billede af begge lakker, som jeg har brugt til mani'en:





Da jeg købte 'Marshmallow' var jeg sikker på, at den ville flot på mange forskellige farver lak, men efter at have swatchet den over nogle forskellige pasteller, havde jeg kun fundet nogle få kombinationer, som jeg virkelig var tilfreds med. Da jeg så tog 'Opal' på, tænkte jeg med det samme, at 'Marshmallow' kunne være flot over. Og jeg fik ret! Kombinationen synes jeg er super fin. Tæt på kan man se glitterstykkerne på neglen, men man skal ikke særlig langt væk fra neglene før det bare ligner en lys og lækker mani. Jeg er super tilfreds med denne kombination.

På billederne har jeg ét lag 'Marshmellow' ovenpå 'Opal' fra Max Factor. Dog er der stor forskel på, hvor meget glitter jeg fik på de forskellige fingre - der kom f.eks. helt vildt meget på ringfingeren. Jeg kan bedst lide de steder, hvor der er 'tyndt befolket' med glitter - så jeg må øve mig på at få lidt mindre på børsten! Lakken var ok at arbejde med - en glitter bliver bare aldrig ligeså let at arbejde med som en creme eller jelly-lak.

Begge billeder er i indirekte lys:








'Marshmallow' er købt hos Asos.com, 'Opal' er købt i Matas.
Glædelig mandag til alle :-)

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar