onsdag den 17. juli 2013

Klassisk duochrome - Oil slick fra Ciaté

Godaften!

Jeg ville lige hurtigt vise dagens mani. Jeg har været alene hjemme de sidste par dage, så jeg har haft lidt ekstra tid til at prøve lakker, som jeg endnu ikke har haft på endnu - Ciaté 'Oil slick' er én af dem... Der er alligevel en del, som jeg ikke har fået prøvet... Hmm, mon ikke en dag jeg kommer igennem dem alle?!

'Oil slick' er den klassiske duochrome og efterligning af Chanels 'Peridot'. Denne type lak har egentlig aldrig sagt mig så meget, men en dag i Magasin fangede 'Oil slick' altså alligevel min opmærksomhed. Jeg overvejde at købe Chanels istedet, men tænkte, at jeg måske kunne finde noget andet at bruge de 90,- kroner til (De blev så hurtigt brugt på Ciaté Hoopla, som jeg viste i forrige indlæg)!

Prøv at se det flotte farvespil i flasken. Intet under, at den fangede min opmærksomhed!





Jeg brugte 3 lag, selvom den nok godt kunne dække ved to. Meeen det var rimelig mørkt da jeg lagde den, og jeg ville gerne være helt sikker på at man ikke kunne se neglelinje. 

Det er en smuk og interessant lak, men den klæder mig ikke så godt. Jeg fortryder ikke, at jeg har købt den, men jeg tænker, at jeg nok ikke kommer til at bruge den så meget for sig selv.






Og lige her til sidst - et billede af den i solen, så man kan se det fine shimmer!





'Oil slick' er som sagt købt i Magasin.

- Maria


2 kommentarer:

  1. Flot lak!
    Den ville se fantastisk ud over et lag sort ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja det kunne være at man skulle prøve den over sort :-)

      Slet