mandag den 2. september 2013

Taboo og mit forhold til neglelak fra Chanel

I aften vil jeg vise jer en fin lak fra Chanel og lige fortælle lidt om mit forhold til Chanel-neglelak.

OBS: spring næste passage over, hvis du bare vil direkte til lakken!

Min første Chanel-lak hed 'Orange Fizz' - og den har jeg stadig. Jeg var (engang) meget glad for den, så den er efterhånden godt brugt. Jeg købte den inden man kunne købe Essie og OPI i Danmark (i hvert fald i fysiske butikker), og udvalget var derfor ikke så stort, når man gik i Matas. Jeg var laaang tid om at komme på det der internet, så derfor vidste jeg slet intet om, at man kunne købe lak i nethandler og på ebay - det ved jeg heldigvis i dag! Nå, men da jeg så begyndte at komme på internettet, blev jeg forelsket i en lak... men det var farligt, for det var nemlig  (suk)... 'Jade' fra Chanel. Jeg er stadig vild efter at eje denne lak, men altså... sidst jeg kiggede på ebay kostede den over 500 dollar! Der skal jeg nok have været et par år på arbejdsmarkedet - før jeg får råd til sådan én!
Nå, men noget tid efter, at alle havde kigget langt efter 'Jade', kom Chanel med en anden grøn lak - nemlig 'Nouvelle Vague'. Den skyndte jeg mig at forbestille, men... det var jo ikke jade. Og da jeg i forvejen havde 'Mint Candy Apple' og 'Turquoise and Caicos' fra Essie, ja så solgte jeg 'Nouvelle Vague' igen. Jeg har egentlig ikke savnet denne lak, men så sad jeg forleden og tænke, at det jo alligevel var et samlerobjekt, og så blev jeg lidt irriteret over at jeg havde solgt den... og den er så imens steget til over 100 dollar på ebay. Suk... man skal bare ikke sælge sin (Chanel-) lak igen, når man først har købt den. Det ved jeg nu!
Sidenhen har lakkerne fra Chanel ikke sagt mig så meget. Jeg ville gerne have fest og farver på neglene - og der var Essie jo et godt sted at henvende sig, så derfor har jeg efterhånden en del Essie-lak. Jeg ved ikke, om det nu er fordi jeg er ved at være så voksen, at jeg snart skal i fast arbejde (og ikke længere skal rende til forelæsninger), at jeg er begyndt at crave Chanel-lakker igen. Men i hvert fald har jeg her i sommer købt både 'Bel-Argus', 'Azure' og 'Taboo', som er den, jeg vil vise jer i dag.
Nu glæder jeg mig til at se, om jeg kommer til at bruge en masse penge på Chanel i fremtiden :-)

'Taboo' er en meget mørk lilla lak. Den har en blå base med en masse rødt pigement i - derfor fremstår den lilla farve. I flasken ligner den en hel galakse.




På neglene er den ikke helt ligeså smuk, men det er virkelig fin alligevel! På billederne nedenfor, har jeg to lag på, men et enkelt lag havde faktisk også været nok. Jeg er ikke så glad for penslen i Chanel-lakkerne, jeg synes, at den er lidt for smal. Men 'Taboo' er alligevel ok at arbejde med. På neglene ser denne lak helt anderledes ud end i flasken: den er mørkere, mere lilla kan man se en masse fin blå shimmer. Desværre kan man ikke helt se, hvor smuk den er på disse billeder. 






'Taboo' er købt i Magasin

- Maria


2 kommentarer:

  1. Hvor hyggeligt med en historie om dit forhold til chanel-neglelak! Jeg husker tydeligt alle dine suk over 'Jade' ;)
    Kh. T.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, ha - ja, du har vist måttet lægge øre til en del sukken fra min side :-)

      Slet