tirsdag den 10. september 2013

OPI Alcatraz... Rocks

I dag vil jeg vise jer en OPI-lak fra 2013 efterårskollektionen.

Denne lak er ret svær at beskrive. Det er først og fremmest en tekstur-lak. Basefarven er mørkeblå, men derudover... ja, så er den svær at beskrive. Den har så mange forskelligfarvede små stykker glitter i sig, at det ikke ligner én farve. Den har f.eks.  glitter i guld, grøn, lilla etc. Så det er en super speciel lak, som også ser ret anderledes ud på neglene, i forhold til hvordan den ser ud i flasken.

Jeg havde set denne lak hos en masse andre bloggere, ser alle skrev at man altså skulle eje denne lak. Og så tænkte jeg, at jeg jo hellere måtte lytte! Også selvom jeg egentlig ikke syntes at OPI's efterårskollektion var sådan... sindssygt fed. Jeg ved ikke selv om man skal eje denne, men jeg tror at de fleste ville sætte pris på at have den :-)




Den var let at arbejde med og krævede 2-3 lag for at blive jævn og flot! På de to første billeder er det bare 'Alcatraz... Rocks' for sig selv, men på det sidste har jeg to tykke lag top-coat på. Jeg synes, at den er smukkest uden top-coat. I solen var den dog flottest med top-coat, jeg kunne slet ikke få øjnene væk fra mine negle, desværre kunne jeg ikke få et godt billede af det. Øv.








Hov og en lille ekstra-ting!

Rijah har, som hun så tit har(!), en giveaway kørende, hvor jeg gerne ville deltage. For at deltage skulle man 'bare lægge en kommentar til indlægget, hvor man skulle skrive hvilken neglelak, der var ens yndlins-neglelak... nogensinde'... Det synes jeg ikke var en let opgave. Så jeg bryggede lige en MEME sammen, der gerne skulle afspejle min frustration og vrede ved sådan en svær opgave ;-)




'Alcatraz... Rocks' er købt på Beautybay.com

- Maria


2 kommentarer:

  1. Ha, du er sjov med den der MEME! Jeg er spændt på at høre, hvilken lak du valgte som din yndlings (mon det er Chinchilly...? Eller Miss Fancy Pants...? Eller en flot glitterlak...?)!
    Kh. T.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er vildt skæg ;-)

      Tja, jeg burde jo nok have haft valgt Chinchilly eller Miss Fancy Pants... en af de to ville jeg jo vælge, hvis jeg kun kunne eje en enkelt lak, meeen favourite polish of all time (lige nu i hvert fald) det blev faktisk denne her:

      http://misschinchilly.blogspot.dk/2013/08/its-beginning-to-look-lot-like.html

      Slet