lørdag den 21. september 2013

Metallisk kobber

Godmorgen i blogland!

Jeg vil i dag vise en lak, som jeg faktisk synes er ganske fin, selvom den ikke umiddelbart falder i min smag. Det er en lak fra Kiko, der hedder 'Metallic Copper' (418). Denne lak er en metallisk shimmer-lak med en rosa bund-farve. Den er fyldt med små stykker guld, sølv og rød glitter - men i heeelt mikro, så det netop kun danner en shimmer-effekt, så det ligner kobber.

Jeg var tiltrukket af denne lak, fra første gang jeg kiggede på den. Jeg kan godt forklare hvorfor - og så alligevel ikke. Lakken minder mig nemlig om min afdøde farmor. Hun døde da jeg var 12 år gammel. Min farmor var damefrisør og havde frisørsalon i København til hun blev gammel. Så hun havde altid ordnet hår og make-up samt en masse fine smykker (og hendes tøj var som oftest meget spraglet!). Jeg tror egentlig ikke, at min farmor var vild med neglelak - og hun havde højest sandsynligt ikke en neglelak i denne farve. Men den skriger altså bare farmor til mig! Og det er ellers sjældent at lak minder mig om andet end... lak :-)




Jeg lagde 'Metallic Copper' over 'Angel Wings', som jeg viste i dette indlæg. Det var mest fordi jeg ikke lige orkede at tage den lyse lak af. Men i hvert fald - så fik den to lag og dækkede ganske fint. Den var også ganske god at arbejde med. Resultatet synes jeg faktisk var ok, selvom det ikke var særlig ungt at se på. Jeg håber, at det er en lak jeg vil gemme - og hive frem når jeg selv engang (måske?) bliver farmor.






Som en lille bonus får I lige et billede af min farmor med mig i hånden. Det fine guldarmbånd hun har på, har jeg været så heldig at arve (jeg ville ønske, at jeg også havde arvet brillerne - de er for fede!). Billedet er ca. fra 1987 :-)




'Metallic Copper' er købt i en Kiko-forretning i Palma, Spanien.

- Maria



2 kommentarer:

  1. Virkelig hyggeligt indlæg! Jeg grinede lidt for mig selv flere gange og kan rigtig godt lide billedet af dig og din farmor :-)
    Kh. T.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak T :-D

      Det er jeg glad for at høre, jeg var nemlig lidt i tvivl, om det sådan blev lidt for "prøv at se min afdøde farmor!" :-)

      Slet