søndag den 4. august 2013

Essie 'Bottle Service'

Godmorgen :-)

I dag vil jeg gerne vise den anden lak, som billigvoks.dk har sendt til mig. Der er her tale om 'Bottle Service' fra Essies kollektion: 'DJ Play that Song'.

'Bottle Service' har en vild neon magenta/pink farve!





Denne smukke lak er ligeså fin på neglene, som den er i flasken. 'Bottle Service' er dog en jellylak, og den skal derfor have et par lag, før man ikke kan se neglelinje. På billederne herunder har jeg 3 lag på. Man kan også lægge en hvis lak under - på denne måde popper neon-farven mere, og man kan således også være helt sikker på, at man ikke kan se neglelinje. 'Bottle Service' er, som fortalt, neon og tørrer derfor mere mat end normale creme og jelly-lakker. Jeg ville kalde dette for en satin-finish (dette gør også at den tørrer lidt hurtigere, og den er derfor lidt sværere at lægge). På billederne har jeg top-coat på. 

Neon-lakker er altid så svære at fotografere - og billederne med bedst farvegengivelse er billedet af flasken og det første billede nedenunder (eller et sted imellem de to billeder - hvis det giver mening!).

'Bottle Service' er en lak, jeg i lang tid har overvejet at købe - og derfor var det da dejligt, at billigvoks.dk ville forære mig denne sommerlige skønhed! Jeg synes, at den er virkelig fin.











'Bottle Service' er, som skrevet, sponsoreret af billigvoks.dk, men meningen om lakken er min egen :-)

- Maria


2 kommentarer:

  1. Jeg synes virkelig, det er to fine lakker, du har fået fra billigvoks.dk! Jeg bliver helt misundelig ;) Kh. T.

    SvarSlet