torsdag den 8. august 2013

Gradient med mintgrøn og lyserød

Hejsa derude!

Jeg har været lidt i tvivl om jeg skulle vise denne mani, for den blev ikke helt, som jeg havde regnet med. Dog blev billederne ok :-)

Jeg ville gerne lave en tekstur-gradient med to farver fra Barry M: 'Ridley Road', som har en smuk næsten neon mintgrøn farve og 'Kingsland Road', der har en fin pudder-lyserød farve. Dette er to tekstur-lakker, som jeg synes er virkelig smukke for sig selv.

'Ridley Road' viste jeg i gårsdagens indlæg.





Well... Jeg havde jo allerede 'Ridley Road' på, så det var bare om at duppe 'Kingsland Road' ovenpå. Jeg har lavet gradients før, men aldrig med teksturlakker.

Jeg fik desværre det problem, at den grønne lak, som jo på sin vis er basen for gradienten, lå pænere end det jeg duppede på. Så resultatet blev virkelig mærkeligt.
Jeg tænkte, at jeg så kunne lægge et par lag topcoats for at udjævne den underlige tekstur min mani på dette tidspunkt havde. Men eftersom en sådan udjævning krævede 3 lag topcoat (og at der herunder efterhånden var mange lag tekstur-lak)... Ja, så blev mine negle virkelig, virkelig tykke. Det så meget mærkeligt ud!

Nå, i virkeligheden er der en del bobler i top-coaten og neglene ser voldsomt tykke ud, men eftersom farverne var virkelig fine sammen og billederne blev ok, så viser jeg jer denne mani alligevel :-)







Jeg tror for fremtiden, at jeg vil holde mig til at lave gradients med creme-lakker!

Både 'Ridley Road' og 'Kingsland Road' er købt på ASOS.com

- Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar