søndag den 25. maj 2014

Så blev det min fødselsdag!

Så tillykke til mig med mine 28 år!



Billedet af den fantastiske Anders And er lånt lige her


Jeg har altid sat pris på at have fødselsdag i slutningen af maj - syrenerne blomstrer, græsset er grønt og generelt er det godt vejr. Da jeg var barn satte jeg pris på at vi kunne lave skattejagt i skoven til børnefødselsdagen og at jeg kunne prøve min nye kængurustylte med det samme udenfor. Senere hen har jeg sat pris på, at man tit kan sidde udenfor og spise morgenmad (uden at fryse) og at man kan invitere sine gæster med udenfor - så man ikke nødvendigvis skal være fanget i en treværelses-lejlighed hele dagen. 

Nå, men min tanke var at dagens indlæg skulle være en hyldest til maj måned. Både fordi den er fantastisk i sig selv, men selvfølgelig også fordi den er fantastisk at have fødselsdag midt i. Derfor bliver det naturligvis 'May' fra Chanel, som jeg viser på bloggen i dag.




'May' var ikke særlig god at arbejde med. Den lagde sig ikke jævnt på neglene, og  desværre synes jeg, at man kan fornemme ujævnhederne i lakken selv med et lag topcoat. Æv. Derudover var lakken lidt crelly-agtig, så den blev lidt gennemsigtig på neglene efter to lag, men det synes jeg faktisk virkede okay (og ellers kan man jo bare lægge tre lag). Jeg bliver efterhånden mindre og mindre irriteret af at man kan se neglelinje.

Alt i alt synes jeg, at farven er ok til maj måned - dog kunne lakken godt være lidt mere jævn at lægge.








'May' er købt på Trendsales, hvor den stadig dukker op ind imellem. God dag!

- Maria


6 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselsdagen. Ja maj er en skøn måned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Marianne :-)

      Slet
  2. Stort tillykke med dagen! Håber den har budt på masser af lækkerier, solskin, højt humør og måske et par neglelakker i gave ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Lækkerier, solksin og højt humør - helt sikkert... men jeg fik faktisk ikke én eneste lak. Jeg tror måske, at min familie har en klar mening om, at jeg nok ikke behøver flere ;-)

      Slet
  3. tillykke med dagen:) jeg elsker din blog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Amalie, det var en skøn kommentar :-)

      Slet