fredag den 31. januar 2014

Fælles Fredag - Noget om mig!

God fredag

Dagens challenge er ret speciel og bred. Jeg har været meget i tvivl til denne omgang - ikke fordi jeg var i tvivl om, hvad jeg ville lave, men fordi jeg var i tvivl om hvor personlig denne blog skal være - og om jeg ville dele designet, som jeg havde i tankerne (et design som siger meget om mit liv lige nu). Jeg prøver at holde bloggen relativ "upersonlig", fordi jeg forsøger at være opmærksom på, at det ikke bare er en dagbog, som ligger skjult i skuffen - men noget som alle kan læse - også om flere år. Derfor holder jeg igen på bloggen med personlige ting og holdninger. Jeg har gjort mit bedste for at lade bloggen handle om neglelak - som den jo netop er lavet til!

Nå, men summa summarum - jeg har besluttet at lave et design, som viser hvad jeg netop har gennemført af uddannelse. Nogle vil sikkert grine af, at jeg er så dramatisk omkring hvem jeg er - men vi er jo forskellige.

Jeg har valgt at bruge den mørkegrønne cremelak 'Dark Green' fra Kiko som base til designet - og så har jeg ellers brugt hvid akrylmaling og mat topcoat.




Så til designet... Et simpelt design med det græske bogstav psi som accent. Psi fungerer som symbol for mange ting - men for mig (og mange andre - se bare her) symboliserer psi psykologi. Og det er netop den uddannelse, som jeg lige har gennemført på Københavns Universitet. Så nu har jeg fået den fine titel: 'Cand.psyk' - eller 'psykolog' på almindelig forståeligt dansk.

Designet synes jeg selv er rigtig fint - jeg kan godt lide enkeltheden i det. Og så kan jeg også godt lide den smukke grønne base. Puha - det var grænseoverskridende!






'Dark Green' er købt i en Kiko-forretning i Berlin - og var en gave fra min kæreste.

Jeg glæder mig til at se, hvad de andre har fundet på til denne gang.

- Maria

10 kommentarer:

  1. Hold nu wow hvor er det flot altså! Stort tillykke med den flotte flotte titel :)

    SvarSlet
  2. Tillykke :D Jeg synes bestemt ikke det er for meget at dele, men vi er jo også forskellige ;) Og sikke et fint symbol at have tilknyttet ens fag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Og ja, det er jo netop det - viva la difference!

      Slet
  3. Du er nu officielt min rollemodel! Du er skide dygtig til neglelak og du har lige gennemført min drømmeuddannelse (som jeg forhåbentligt kommer ind på næste år). Du er sej! :)
    http://nailsalwayspolished.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Louise! Jeg har netop set din blog - og du har fået en følger på Bloglovin ;-) Hvor vil du gerne læse psykologi henne? Også på Københavns Universitet?

      Slet
    2. Selv tak da! Og tak igen :)
      Jeg vil gerne læse i Aarhus. Kan København anbefales?

      Slet
    3. Jeg kender jo kun selv til Københavns Universitet, som jeg har været ok tilfreds med. Undervisningen foregår (mestendels) i det nedlagte kommunehospital i København - hvilket vil sige, at lokalerne ikke er helt optimale (de kan f.eks. være kolde og mørke) - der blev for få år siden blevet bygget et nyt auditorium, som desværre er lidt mørkt (til min smag). De fleste undervisere er engagerede - og timerne interessante, men desværre bliver en større og større del af undervisningen på bachelor-delen foretaget af studerende på kandidat-delen, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt. Derudover har jeg haft år, hvor jeg måske kun har haft 8-12 timers undervisning om ugen - hvilket betyder (når det jo er et fuldtidsstudie), at resten af tiden skulle gå med næsen i en bog. Så studiet (i hvert fald på Københavns Universitet) er altså meget teoretisk orienteret. MEN jeg har selvfølgelig lært en masse - og jeg har med tiden kunnet sætte pris på stedet, menneskerne og undervisningsformen.

      Hvis du gerne vil læse i Aarhus, og det er det letteste for dig - så vil jeg ikke umiddelbart anbefale dig Københavns Universitet - mest af alt fordi jeg tænker, at der nok ikke er den helt store forskel kvalitetsmæssigt på uddannelsen - om du tager den i København eller Aarhus. Københavns Universitet lå tættest på hvor min familie og venner var, så derfor blev det mit valg.

      Slet
    4. Jeg tror jeg søger i Aarhus, eftersom det ligger tættest på hvor jeg bor nu!
      Tusind tak for hjælpen og fortsæt det gode arbejde (både negleblogsmæssigt, men også psykologmæssigt) ;)

      Slet
  4. Den grønne lak er virkelig flot, især med mat topcoat. Meget enkelt og diskret, men stadig noget man kan kigge på, og jeg elsker det.
    Www.thelittlenailfairy.blogspot.dk

    SvarSlet