onsdag den 9. april 2014

Lev, elsk, tag til karneval og flæk en negl!

Eller... Live. Love. Carnival - den flækkede negl kommer vi tilbage til. 'Live. Love Carnival' er smuk koral-cremelak fra OPI's Brasiliens-kollektion.




Lakken dækkede ved to lag og var ganske, ganske fin at arbejde med. Jeg er vild med koral-farvede lakker. Koral er den ultimative sommerfarve for mig, og derfor er jeg også ganske begejstret for 'Live. Love. Carnival'. Jeg kan bare ikke få et ordentligt billede af denne lak. Jeg har prøvet af mange omgange, og det går bare ikke!

I skal alligevel ikke snydes for billederne af denne fine lak, men - den virker jelly-agtig på mine billeder (og det er den ikke!) og derudover virker den også lidt for rød. Men ved et hurtigt kig på Google kan jeg se, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med at fotografere denne lak.

Hvis man ikke har en koral-farvet lak i lakgemmerne er 'Live. Love. Carnival' et godt bud.






Og så til anden del af overskriften. Jeg har flækket en negl. Sådan ret meget. Så de næste par dage/uger vil der være virkelig korte negle på bloggen. Jeg skal åbenbart lade være med at forsøge at gribe ting, der er ved at falde! Sidste gang det skete prøvede jeg at gribe en kuffert i Magasin, og denne gang prøvede jeg at gribe et sofabord. 

Skidt sker.




'Live. Love. Carnival' er købt på Trendsales.dk

- Maria


tirsdag den 8. april 2014

Formula X i Sephora i København

Jeg havde for længe siden begravet min skuffelse over at Sephora ikke solgte Formula X lakker. I starten var jeg sindssygt skuffet, for hvad skulle jeg dog så bruge Sephora til?! Jeg ved godt, at de har Nails Inc. osv, men umiddelbart havde de ikke så meget lak, som jeg ikke i forvejen kunne købe andre steder.

Men så skete det. Som overskriften antyder har de endelig fået Formula X i Sephora! Jubi! Udvalget var ganske fint, jeg vil skyde på at der var mellem 80-100 forskellige lakker at vælge imellem. Jeg blev straks nødt til at købe en enkelt lak med hjem - og jeg valgte den lak som jeg slet ikke kunne få øjnene fra, nemlig en neon/pastel/gul/grøn lak med navnet 'Over The Top'.




'Over The Top' var faktisk ganske ok at lægge, den var lidt tyk og den krævede tre lag. Men altså - af en lak der både er pastel, grøn og neon, ja der kan man bare ikke forvente andet. Så i forhold til hvad jeg havde regnet med, gik applikationen som smurt! Jeg havde den på en del dage - og den chippede ikke. Så med OPI's Nail Envy som base og Poshé som topcoat havde den samme holdbarhed på mig som en normal Essie eller OPI-lak.

Og farven. Farven. Farven. Farven. Den er 'over the top' - men den er fantastisk! Jeg kunne ikke lade være med at kigge på mine negle. Frisk og forårsagtig. Den er en smule mere grøn i virkeligheden, i forhold til hvordan den tager sig ud på billederne. 

Jeg skal helt klart eje flere Formula X lakker. Dejligt at vi endelig har fået Formula X til Danmark!

Blogspot ville desværre ikke uploade det første billed ordentligt - enten blev det helt neon - eller helt støvet. Nu får I det støvede, men det er altså de andre billeder der 'gælder'.








'Over The Top' er som skrevet købt i Sephora i København og kostede 100 kroner. Jeg tror faktisk, at denne lak er en limited edition - så måske man skal skynde sig, hvis man vil have fat i den? Jeg er dog ikke helt sikker! 

- Maria


mandag den 7. april 2014

Halvt af hver

I dag er det igen tid til et design, hvor jeg har brugt to farver: den smukke sø/grå/blå/grønne 'Thanks A Windmillion' fra OPI og den fin-glitrede (hjemmelavet ord?) metalliske 'Ignite The Night' fra Essie.




Jeg startede med 'Thanks A Windmillion' som base. Den er i øvrigt rigtig fin at lægge, og den krævede kun to lag for at være helt dækkende. Dernæst kan man vælge enten at vente i 10-15 minutter eller at lægge en hurtigtørrende topcoat og så kun vente i måske 5 minutter - så kan man nemlig sætte tape ovenpå den grønne base. Jeg valgte at bruge topcoat. Det er ret vigtigt at basen er nogenlunde tør - for ellers kan man komme til at hive lakken med af, når man fjerner tapen.
Jeg valgte at bruge det tynde nail art tape til dette design, men det er ligeså fint og nemt at bruge almindeligt tape. En godt tip er at putte tapen på huden inden man sætter det på neglene - på denne måde optager tapet lidt fedt således at det ikke klistrer ligeså voldsomt, hvorved der er mindre risiko for at man hiver base-lakken med af, når man fjerner tapen.
Da jeg havde placeret tapen nogenlunde - så kanten af tapen sad på midten af neglen - kunne jeg lægge en anden farve over neglen - og her valgte jeg et enkelt lag af 'Ignite The Night'. Jeg lod lakken tørre et kort stykke tid (ca. et minut) og tog så tapen langsomt af. Jeg afsluttede med en topcoat.

Dette design er rigtig fint og simpelt - og alle kan være med på dette niveau. Jeg var fint tilfreds med det.






Begge lakker i indlægget er fra Billigvoks.dk

- Maria

fredag den 4. april 2014

Fælles Fredag - Hvis skoen passer!

Så blev det tid til endnu en udfordring - nemlig et design inspireret af en sko. Og i denne omgang var jeg ikke i tvivl om hvor inspirationen skulle komme fra eller hvordan designet skulle skabes. Jeg har valgt et meget simpelt design med sort og hvid.




Og skoene, som det sort/hvide design er inspireret af er mine Nike Free sko. Når man har dem på (og kigger ned på dem) er de overvejende sorte, men med en hvid ramme omkring. Det kan I fornemme på dette billede - som er taget på en gråvejrsdag på Islands Brygge. Og bare rolig jeg sidder ned - jeg er ikke ved at springe i vandet!




For at genskabe dette look startede jeg med OPI 'Alpine Snow' som base. Dernæst lagde jeg 'Licorice' fra Essie ovenpå, mens jeg lod en en ramme af den hvide lak være tilbage. Det var lidt ligesom at lægge lak på en lille negl. Der var nogle steder, hvor jeg lige gik designet efter med en lille pensel, men med lidt øvelse kan man sagtens lave dette design uden at skulle bruge så meget ekstra tid på at gå det efter i sømmene.

Jeg er ret tilfreds med dette design. Det er funky og det matcher skoene rigtig godt.










Begge lakker er sponsoreret af Billigvoks.dk

Husk at se hvilke sko, der har inspireret de andre bloggere til denne udfordring!

- Maria

onsdag den 2. april 2014

Rød tekstur

I får lige et kort indlæg med en rød tekstur-lak fra OPI - 'Magazine Cover Mouse'.




'Magazine Cover Mouse' er som skrevet en rød/lænende koral-farvet teksturlak med små stykker rød glitter. Jeg synes, at man efter to lag kunne ane en smule neglelinje. Så for en sikkerheds skyld fik den tre lag på venstre hånd - to kan dog sagtens gå. Den var ganske fin at lægge.

Det er en virkelig fin lak, men jeg kunne ikke rigtigt nyde den. Jeg tror, at jeg er så optaget af forår og sommer, at jeg hellere ser friske farver på neglene for tiden! Men til efterår og vinter tror jeg, at denne lak vil være virkelig flot.






Hmm... Jeg kan simpelthen ikke huske, hvor denne lak er købt henne. Men det er jo heldigvis ikke én der er meget svær at få fat i, så det går jo nok.

- Maria


tirsdag den 1. april 2014

Jo flere jo bedre!

Indlægget i dag skal, måske ikke så overraskende, handle om den limegrønne lak fra Essie med navnet 'The More The Merrier'.




'The More The Merrier' var ganske fin at lægge - og den krævede to lag for at dække.

Der er bare et eller andet ved denne lak. Den tiltaler mig meget. Jeg synes simpelthen at den er så fin og frisk! Jeg har dog tidligere vist denne lak på bloggen, hvor jeg var bange for at blive for træt af den for hurtigt - det tænker jeg dog ikke blev tilfældet!

Billederne blev ikke så gode - fordi solen skinnede! Mærkelig nok kan jeg bedst tage gode lak-billeder i gråvejr.






'The More The Merrier' er købt på Trendsales. Husk nu at vogte jer for at blive narret i dag!

- Maria