lørdag den 22. december 2018

Lyserød i sneen

Åh, kunne vi ikke godt bruge noget sne inden juleaften? Jeg synes godt nok de sidste år har været sne-sløje i Danmark. I foråret kom der dog pludselig sne, da vi havde planlagt påsketur i sommerhus. Smukt var det, men ikke helt forventet - og en hel masse måneder forsinket, i min optik. Nå, men jeg ser tilbage på dagene med sne med glæde, nu hvor jeg synes, at den mangler. Billederne nedenfor er taget netop i påsken med masser af sne. Så smukt det var!

Lakken er 'Tra la la' fra Dior - en meget sart lyserød cremelak fra deres faste sortiment. Jeg har ikke fået skrevet ned hvordan lakken var at arbejde med - ej heller hvor mange lag den krævede. Sjusket, men fin er (og var) den i hvert fald. Lyserød uden at blive for 5-år-gammel-lyserød.






Prøv lige at se! Helt eventyrligt, jo.




'Tra la la' er købt i Magasin

- Maria


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar