søndag den 14. september 2014

Metallisk gradueret stamping

Til dagens indlæg vil jeg vise jer et stamping-design med en sort base og tre lakker fra Essie.

De tre lakker er alle kromlakker, den ene er kobberfarvet og hedder 'Penny-Talk', den anden er lys lilla og hedder 'Nothing Else Metlas' og den tredje er lys blå og hedder 'Blue Rhapsody'. Dagens indlæg er udarbejdet i samarbejde med Billigvoks.dk.




Jeg lagde som sagt ud med en helt sort base. Da denne var tør stampede jeg med de tre farver samtidigt - og det er selvfølgelig svært at forklare på skrift hvordan jeg gjorde, men nu gør jeg alligevel et forsøg. 

Jeg brugte stamper og stamping-plader fra MoYou London (plade: Pro Collection 06). Jeg lagde de tre farver ved siden af hinanden over mønsteret og skrabede et par gange - således at farverne kom til at overlappe hinanden lidt. dernæst samlede jeg mønsteret op med min stamper og stampede det over på neglen. Når man stamper på denne måde skal man være opmærksom på, at vende stamperen den samme vej hver gang man stamper - og at lakken skal placeres i samme rækkefølge (med mindre man ønsker, at gradienten skal være forskellig fra negl til negl).

Og... det er det - så rensede jeg af i kanterne med acetone og tilføjede en top coat. Hvis du er fast læser af bloggen, er du klar over, at jeg er vild med gradients... og det gør sig også gældende som stamping.

Jeg er meget tilfreds med dette design.






Lakkerne i dette indlæg er sponsoreret af Billigvoks.dk

- Maria


2 kommentarer: