lørdag den 18. januar 2014

Pure

God lørdag på bloggen!

I dag vil jeg ganske kort vise jer en fin topcoat fra OPI med navnet 'Pure 18K White Gold And Silver Top Coat'. Det er en klar lak med hvidguld- og sølvstykker i.




Jeg lagde et enkelt lag af denne lak over 'Don't Make Me Wine' fra China Glaze (som jeg havde på, da jeg modtog lakken). Jeg afsluttede med en almindelig topcoat. Jeg synes, at 'Pure 18K White Gold And Silver Top Coat' var ganske fin at arbejde med - jeg synes dog, at der er lidt for mange stykker metal i basen. Men det er jo en smagssag. Måske skal jeg bare lige vænne mig til det.






'Pure 18K White Gold And Silver Top Coat' er købt på tilbud hos beautybay til 130 kroner. Desværre lader det til, at lakken er udsolgt hos dem nu. Så jeg ville satse på ebay, hvis man skal have fat i den.

- Maria


fredag den 17. januar 2014

Fælles Fredag - Yndlingsteknik/Go to mani

God fredag på bloggen!

I dag vil jeg vise jer min yndlingsteknik - som er gradient. Det er ikke min go to mani, fordi der er så meget rengøring (i øvrigt er go to mani for mig bare en enkelt farve, da det er det letteste). Gradient er blevet min yndlingsteknik fordi det var noget af det første nail art jeg lavede, som jeg rent faktisk syntes fungerede. Derudover er der så mange muligheder for at ændre farverne - og en gradient kan let bruges som et lærred til f.eks. en tribal mani, tape mani eller med et lag glitter over. Og sidst men ikke mindst - så er det ikke specielt svært at lave en gradient. 

Jeg har brugt følgende Essie-lakker til denne gradient: 'Again?!', 'Lovie Dovie' og 'Fiji'.




Jeg startede med en hvis base - og malede derefter de tre farver på en makeup-svamp fra Sephora. Jeg duppede alle neglene af to omgange - og så fik de et lag topcoat. Som beskrevet, så er rengøringen af neglebånd det mest tidskrævende ved en gradient mani. 

Jeg synes at resultatet er rigtig fint!






'Again?!' og 'Fiji' er købt på beautybay, 'Lovie Dovie' er købt i Matas.

Jeg glæder mig til at se hvad de andre bloggere har af yndlingsteknikker/to go mani'er.

- Maria

mandag den 13. januar 2014

Elegant jelly sandwich

Hej på bloggen!

Jeg har til i dag lavet et meget simpelt design - nemlig en jelly-sandwich, hvor man først lægger en jellylak og dernæst en glitterlak og til sidst jellylak igen. Jellylakken til dette design er fra Essie, og den hedder 'Limo-Scene' - 'Limo Scene' har en cremet mælke/fløde-farve. Jeg har valgt OPI's 'Pirouette My Whistle' som glitterlakken til dette design. Jeg har efterhånden vist denne lak mange gange på bloggen, men for kort at opsumere: en klar lak med helt små stykker sølvglitter og større stykker hvid sekskantet glitter.




Jeg startede med at lægge tre lag af 'Limo Scene' - dernæst lagde jeg et enkelt lag af 'Pirouette My Whistle' (jeg kunne godt have lagt to, hvis effekten skulle have været mere fremtrædende). Jeg afsluttede med endnu et lag af 'Limo-Scene' og til sidst topcoat. Begge lakker var ganske lette at arbejde med. Man skal ved denne type mani være opmærksom på, at der skal mange lag til, men de skal ikke lægges for hurtigt - for så kan der komme bobler i lakken. Så selvom designet er meget let at lave skal man alligevel have tålmodighed.

Effetkten er elegant og meget diskret. Jeg kigger på mine negle hele tiden! I øvrigt er mine negle ret korte for tiden, hvilket faktisk er meget rart.








Begge lakker er som skrevet fra Billigvoks.dk.

- Maria


søndag den 12. januar 2014

Nfu Oh 53

God søndag på bloggen!

I dag vil jeg vise jer hvordan Nfu Oh '53' ser ud ovenpå den lak, som jeg viste jer i går: 'Butler Please'. '53' er en flakie-lak, med flakies der changerer mellem rød/orange/gul/grøn (og til allersidst blå!), derudover indeholder lakken en masse helt små blå flager. Basen på lakken er blå, men eftersom det er en jelly-lak kræver den en del lag før man ikke længere kan se neglelinje. Jeg foretrækker personligt, at lægge '53' over en anden lak.




Jeg lagde et enkelt lag af '53' over 'Butler Please' og afsluttede med topcoat. Jeg kunne sagtens have laft et lag eller to mere, men jeg kunne godt lide det mere diskrete look.






I får også lige et billede med mat topcoat:




'53' er købt på viis.ee, hvor den desværre er udsolgt nu. Hvis man vil have fat i denne lak, vil jeg derfor anbefale at handle på ebay.

- Maria


lørdag den 11. januar 2014

Butler please...

Halløj!

I dag vil jeg hurtigt vise jer en blå lak fra Essie, som har navnet 'Butler Please'. Jeg har tidligere vist denne lak, hvor den fungerede som base for Deborah Lippmanns 'Glitter And Be Gay'.




'Butler Please' er koboltblå og er i min optik næsten en neon-farve. Som oftest er neonfarver matte eller satin-agtige i deres finish, og det er 'Butler Please' også. Det gode ved dette, er at den derfor tørrer ret hurtigt. Det dårlige er, at den kan være lidt sværere at lægge - netop fordi den tørrer så hurtigt. Eftersom denne lak var en del af Essies sidste vinterkollektion, er den efterhånden et år gammel og derfor er den også lidt mere tyk i konsistensen, hvilket yderligere besværliggør arbejdet med den. Den krævede to forsigtigt lagte lag for at dække - men et lag topcoat kunne heldigvis "dække over" at lakken ikke er helt nem at påføre.

Resultatet er jeg vild med, det er en af de Essie-farver, som jeg altid vender tilbage til. 






'Butler Please' er vistnok købt på Trendsales.dk.

- Maria


fredag den 10. januar 2014

Fælles Fredag - Waterfall!

God fredag på bloggen!

I dag vil jeg vise en vandfaldsmanicure. Jeg er ret glad for denne type mani, jeg er især blevet glad for designet når vandfaldseffekten er i samme farve,  som det f.eks. er tilfældet her. Jeg har dog også tidligere lavet et multifarvet vandfaldsdesign. Designet i dag er også multifarvet og lavet med forskellige lilla Kiko-lakker.

Jeg har brugt: '330 Lilac', '331 Violet', '332 Dark Violet', '333 Brilliant Violet', '255 Violet Microglitter'. (Billedet viser farverne lidt varmere end de er i virkeligheden).




Jeg brugte 'Lilac' som base, og dernæst brugte jeg en striper-brush til at lave linjerne med de andre lakker.

Resultatet synes jeg er rigtig fint, men af en eller anden grund kan jeg bedre lide denne type mani på helt korte negle. 






'330', '331', '332' og '333' er alle gaver fra min kæreste og er købt i Berlin, '255' har jeg selv købt i Palma, Spanien - dog sender Kiko nu lakker til Danmark via hjemmesiden: http://www.kikocosmetics.eu (hvor alle disse fem lakker kan købes).

Husk at kigge forbi hos de andre bloggere!

- Maria