torsdag den 18. februar 2016

Lilla fra Kiko

Her kommer endnu en omgang lak fra de bedre lysdage - hvilket vil sige, at billederne har ligget i arkivet siden omkring sensommer. Lakken jeg i dag vil vise er fra Kiko og hedder 'Tasty Grapes' nr. 472.




Denne lak er svær at beskrive, den er lilla med shimmer, men den er samtidig meget jelly-agtig og nærmest med gennemsigtig base. Den krævede tre lag for at dække helt. Den var fin at arbejde med.

Egentlig vil denne lak nok være mere spændende over mørkere farver. Jeg har f.eks. set den swatchet over sort, hvor den får fine duokrome egenskaber.




'Tasty Grapes' er en gave fra min kæreste, efter han havde været i Berlin. Denne lak er ikke en del af Kikos standard sortiment, så jeg vil gætte på, at den vil være svær at få fat i nu.


- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar