torsdag den 6. august 2015

Flamingoer

Jeg er forelsket. Jeg er simpelthen forelsket i MoYou Londons produkter. Eller altså... forelsket-agtigt... ik'?

Deres stampingplader er gode, flotte og lette at bruge (og indpakningen med sleeves til hver plade er fantastisk!). Deres stampere (eller i hvert fald én, som jeg har fra dem) er nærmest perfektion... og nu har jeg prøvet deres lakker... og wauw... de er gode. Jeg har aldrig prøvet rigtige stampinglakker før, og det det gør måske, at jeg er mere entusiastisk, end jeg burde være. Men altså de er virkelig gode!

I dette indlæg har jeg brugt en plade fra deres tropiske kollektion (nr. 5) og deres rosa/pink stampinglak, som har navnet 'Sweet Lips'. Jeg har stampet over den smukke nude farve fra OPI 'Do You Take Lei Away?'






OPI-lakken dækkede perfekt ved to lag og var god at arbejde med. Og stampinglakken 'Sweet Lips' var helt perfekt. Lakken var godt pigmenteret - og tørrede hverken for hurtigt eller for langsomt ift. selve stampingen. Det er ikke sidste gang jeg køber stampinglakker fra MoYou London.

Og resultatet er da for kært! Søde flamingoer.






'Do You Take Lei Away' var en gave fra min kæreste (købt på Ibiza), og alt stampinggrejet er købt fra MoYou Londons hjemmeside.

- Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar