søndag den 8. februar 2015

Prikker der varsler forår...

Kan I mærke det? Det er sindssygt koldt udenfor, men det bliver langsomt lysere - og hist og her stritter der små grønne bavianer op af jorden. Jeg kan helt klart mærke, at foråret er på vej, og det betyder - for mig - at jeg langsomt trækker flere pasteller og glade farver ind i den daglige "garderobe" af neglelak.

I aftenens indlæg vil jeg netop vise to, eller i hvert fald én, glad(e) farve(r) i fin prik-forening. Lakkerne er begge fra Essie. Den nude hedder 'Spin The Bottle' og den koralfarvede med lidt shimmer/fint glitter hedder 'Sunday Funday'. 




Designet giver nok sig selv, så jeg vil ikke sige så meget om hvordan og hvorledes. Jeg vil blot sige, at mine negle trængte til farve - og det fik de! 'Sunday Funday' er ved at blive en rigtig forårs/sommerklassiker for mig.






Begge lakker i indlægget er sponsoreret af Billigvoks.dk

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar