tirsdag den 24. november 2015

Tilbage fra ferie!

Min kæreste og jeg har tilbragt en uge på Gran Canaria (igen). Og det var så dejligt. Vejret var bedre end hvad jeg nogensinde har oplevet dernede, og min kæreste og jeg var på rigtig fin bølgelængde. Nu er jeg tilbage og på arbejde - hvor vi er midt i den mest travle tid overhovedet, så jeg blev budt velkommen tilbage med samlet set knap 100 mails i indbakken. 

Jeg føler derfor behov for lige at se tilbage på ferien med lidt billeder på bloggen.

Vi var et voldsomt turistet sted, men vejret var fantastisk, promenaden var smuk, poolen var dejlig kold (det er dejligt at blive dyppet i 18-19 graders kølighed efter en løbetur i 29 graders varme) og vi tog en dag i Las Palmas, hvor vi købte absurd store mængder af sindssyg lækker håndskåret sortfods-skinke til en ok pris. I Danmark køber vi det typisk hos i Torvehallerne, hvor man giver 160 kroner pr. 100 gram. Ja, 160 kroner pr. 100 gram - så det siger sig selv, at det var luksus at sidde og spise det hver dag på ferien - nogle gange både til frokost og aftensmad. Det blev i øvrigt skyllet ned med rosévin og tiramisu (købt i supermarkedet) til dessert. Jeg kunne godt have haft taget en uge mere.

Først lidt billeder af promenaden






Jeg er voldsomt glad for close-up billeder - så de følgende er af min nye Samsonite kuffert i Liberty-print og dernæst lidt vegetation fra øen








Og selvfølgelig blev der købt lidt lak - og en enkelt parfume!





Et billede af mig - det får I så sjældent!




Og naturligvis et mere traditionelt neglelaksbillede - i øvrigt af 'Porcelaine' fra Dior



'Porcelaine' er i øvrigt købt brugt på Trendsales

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar