lørdag den 9. januar 2016

Mat røg

Jeg ville sådan ønske at jeg havde en enkelt dag, hver uge, som kun stod i neglelakkens tegn. Jeg ville så gerne lave noget mere nail art. Men jeg tænker ikke, at min arbejdsplads ville sætte særlig stor pris på, at jeg brugte min arbejdstid på lak. Så det lader jeg være med.

Jeg vil i stedet for en gangs skyld vise noget nail art. Jeg brugte tre lakker til formålet - alle fra Essie: 'Turquoise And Caicos', 'Coat Couture' samt 'A Splash Of Grenadine'.




Til selve designet brugte jeg denne fremgangsmåde. Resultatet, synes jeg, blev rigtig fint. Jeg kæmpede dog en del med at rense ved neglebåndene, da denne type design giver ret meget neglelak på alle mulige andre steder ud over neglene.










Lakkerne er fra Billigvoks.dk

- Maria


onsdag den 6. januar 2016

Og godt nytår!

Puha, den første uges arbejde efter sådan en lang (for mit vedkommende 16 dages) ferie er altså hård. Sådan inhuman hård. Jeg skal især vænne mig til at stå op, når det stadig er mørkt. Jeg sætter dog faktisk pris på sne og kulde - det hører sig ligesom til i januar, og så er det en fantastisk undskyldning for at hygge med kage i sofaen under dynen. 

Jeg har naturligvis stadig ikke helt fået det op at køre med kamera og computer endnu. Så i dag må I nøjes med endnu et billede af en lak fra Diors efterårskollektion. Denne hedder 'Cosmopolite' og er egentlig en mauve - altså en god blanding mellem lilla og brun. Og denne har så stærke røde undertoner. 




'Cosmopolite' var virkelig fin at lægge og dækkede smukt i to lag. Og farven er simpelthen bare så klassisk fin. Den går til alle hudfarver og faktsisk også alle årstider (med tryk på efterår og vinter). Hvis I stadig kan få fat på den skal I gøre det. Så er det sagt.

Billederne blev desværre ikke fantastiske. Jeg har før klaget lidt over at være negleblogger - der kun tager billeder i naturligt lys - om vinteren. Håbløst.




'Cosmopolite' er købt i Magasin (hold nu magle jeg lægger mange skejser i den butik!)

- Maria


onsdag den 30. december 2015

Det der med at være hurtig...

...har vist aldrig rigtigt været mig. Jeg vil derfor nu vise jer en lak fra Diors efterårskollektion, som formentlig har været udsolgt langt de fleste steder længe. Trendsætter - det er mig!

'Métropolis' er navnet. 'Metropolis' er mørk støvet grøn.




Denne lak er fin at lægge og kræver to lag for at dække. Dior laver altså bare virkelig gode lakker. De holder i øvrigt fantastisk på mig, hvis jeg ikke skulle have nævnt det tidligere.






'Metropolis' er købt i Magasin

- Maria


tirsdag den 29. december 2015

Og glædelig jul!

December løber tit hurtigt. I år er ingen undtagelse, men desværre har december i år også medbragt en del ærgerlige ting for mit vedkommende. Generelt ved jeg, at december kan være svær - det er den mest travle tid på mit arbejde og (egnes og andres) forventninger til jul, hygge, sne og gaver kan som oftest ikke opfyldes for alle.

Et ældre familiemedlem tog sin afsked med denne verden for nogle uger siden, jeg har mistet to rigtige dejlige og vigtige kollegaer (til andre jobs) i december, jeg har fået ny leder på mit job pr. 1. december, jeg har fået set et minimum til familie og venner denne december, min computer døde efter et halvt års periodisk rallen (farvel 2500,- til reparation af patienten) og min hårtørrer døde med en ordentlig eksplosion i hænderne på mig en travl morgen... eller okay - måske er eksplosion for voldsomt beskrevet, men der stod i hvert fald rigeligt med gnister ud - og min ene hånd var ret sort som følge deraf (farvel 1400,- til ny hårtørrer). Ak ja - og så har vores internet/tv herhjemme været nede tre aftener i træk, hvor vi skulle se julekalender! Nå ja, en smule sygdom kommer jeg åbenbart heller ikke udenom i december. Så der har været kaos, tårer og frustration af forskellig kaliber.

December har heldigvis også bragt mange gode ting med sig - jeg har indtaget store mængder glögg med min kæreste diverse steder rundt omkring i byen, jeg har fået set julekoncert med Caroline Henderson i Christians Kirke med min søster, jeg har fået set Post- og Telemuseets udstilling om DR's julekalendre gennem tiden med en god veninde, jeg har set en del til Torvehallerne (min lidt for gode og dyre ven), jeg har fået pyntet op herhjemme, jeg har fulgt med i både Juleønsket og Absalons Hemmelighed, jeg har spist meget risengrød, jeg har fået købt en fin limited edition dug fra Gerog Jensen til mit julebord, jeg har fået købt en praktisk god vinterjakke, jeg har haft både adventskrans og kalnderlys (som begge dele er blevet passet!) og jeg har faktisk haft råd til at købe lige præcis dét Ole Mathiesen ur til min kæreste som jeg længe har ønsket at give ham. 

Nå, men det faktum at min computer døde har skabt en stor pause i min blogging (som nogle måske har bemærket), hvilket jeg er ærgerlig over. Og samtidig må jeg jo sige, at jeg ikke havde haft så meget tid i december til at blogge alligevel. Så det er måske blevet til et tiltrængt pust og en tiltrængt tænkepause. Der kommer dog snart igen lak på bloggen, når jeg lige har fået vist lidt zoom-billeder af julestemning fra hjemmet. 

Så et forsinket glædeligt jul til jer derude!







- Maria

fredag den 11. december 2015

Rød fra Dior

Denne røde fine lak fra Dior var vist en del af deres efterårskollektion. 'Wonderful' er navnet, farven er meget rød med shimmertendens. 




'Wonderful' er helt fantastisk at lægge - og det er faktisk en one-coater. Jeg har dog for en sikkerheds sjyld to lag på på billedet. Jeg tænker faktisk, at denne lak også kunne være rigtig god til stamping.

Virkelig en fin og klassisk lak.




'Wonderful' er købt i Magasin

- Maria

onsdag den 9. december 2015

G. G. G.

Guld. Glitter. Gradient.

Så behøver jeg faktisk ikke at sige så meget mere! Til denne mani har jeg brugt den smukke mørke oliven-grønne 'Power Clutch' og den fine topcoat med guld-glitter-stykker 'Rock At The Top'. Begge lakker er fra Essie.




Begge er gode at arbejde med. Resultatet er fint og julet.




Begge lakker er fra Billigvoks.dk

- Maria