mandag den 26. september 2016

Tekstur er tilbage!

Den har i hvert fald været tilbage hos YSL, hvor to teksturlakker udgjorde lak-delen i deres kollektion af sommer makeup. I øvrigt tak til YSL for ikke hele tiden at lave nye kollektioner med 4-6 lakker. Med YSL kan man rent faktisk følge med!

De to teksturlakker blev vist desværre udsolgt ganske og aldeles hurtigt, så hurtigt at selv én af YSL-sælgerne i Magasin ikke nåede at få fat i dem (sagde hun i hvert fald). Men måske der stadig er håb i Matas eller på nettet, dette har jeg dog ikke undersøgt nærmere.

Den første jeg vil vise jer hedder 'Savage Pink', som er en champagnefarvet lak med bløde undertoner af brun og lyserød. Den er meget nude i det. 

Den var fin at lægge, krævede to lag for at dække og havde en ok tørretid, selvom den naturligvis ikke tørrer ligeså hurtigt som en cremelak med hurtigtørrende topcoat. 

Og den er vældig fin. Jeg er vild med tekstur stadig - og denne er en meget elegant og afdæmpet udgave af slagsen. I skyggen gør den ikke meget væsen af sig, men den glitrer meget smukt i sollys. 








'Savage Pink' er som beskrevet købt i Magasin.

Hvis man er meget interesseret i at få fat i lakkerne som er limited edition, når de kommer ud, så henvend jer til sælgerne og bliv skrevet op. Det har jeg gjort nogle gange - og metoden har været givet godt ud. 

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar