torsdag den 9. oktober 2014

Kiko byder på efterår

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Efterårslakker er de smukkeste i min optik. Jeg er vild med det gyldne, det mørke, det diskrete shimmer, der tit er en del af en efterårskollektion. 

Denne lak fra Kiko er ganske vist ikke en del af en efterårskollektion, men den passer smukt til efteråret alligevel. Den hedder 'Tribal Purple' og har en mørk støvet fuchsia/lilla farve. Billederne gengiver den mere rød end den reelt er.




'Tribal Purple' var god at arbejde med, og den krævede to lag for at dække. Den tørrer halvmat op, hvilket er virkelig fint, desværre holder det ikke ligeså godt som med topcoat, så derfor fik den et lag - hvilket man også kan se på billederne. Her kan I se en lak fra samme kollektion (hvis I er nysgerrige på lakkens finish).

Jeg siger det endnu en gang - smuk lak til efteråret!






'Tribal Purple' er en gave fra min kæreste, som han har købt i en Kiko-butik på Ibiza. 

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar