mandag den 21. september 2015

Glitter på en stresset mandag

Mandage er tit slemme - for flere af os. I dag var så absolut ingen undtagelse for mig. Så jeg må glæde mig over lidt smukke negle i løbet af sådan en dag.

Jeg har desværre ikke denne lak på i dag, men hold nu magle, hvor jeg jeg er sikker på, at den ville kunne skabe fest på en hvilken som helst dag i ugen! Jeg kunne derfor godt have haft brugt at have den på neglene i dag.

'Ariels Tale' er fra Picture Polish. Det er en klar lak med masser af blå-grønt glitter. Jeg har reborn-udgaven, hvilket vil sige, at der er mere glitter i basen end den tidligere udgave. Dette er jeg lidt ærgerlig over. Jeg synes nemlig, at der er for meget glitter i denne udgave. Og netop derfor valgte jeg en ren glitter-mani, hvilket man ikke så nemt ville kunne gøre med den oprindelige udgave.




Jeg har lagt et enkelt lag af 'Ariels Tale' og dernæst duppet resten af glitteret på med en svamp. Lidt noget gris. Lidt svært at få til at se rigtig pænt ud. Men hvis man kan lide glitter, så er det hele besværet værd.






Bonusinfo - jeg har naturligvis altid været vild med Disneys Den Lille Havfrue (ligesom stort set alle andre kvindfolk født i 80'erne). Jeg var endda i biografen og se den med min mor. Og jeg fik den på VHS i julegave tilbage i enten 1989 el. 1990. Det var dengang man skulle spole sin film tilbage, når man havde set den. På en måde mere besværligt, på en måde mere simpelt.

'Ariels Tale' er fra Norwaynails

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar