onsdag den 8. august 2018

I dag

I dag havde jeg første dag på arbejde efter en lang barsel, som startede i juni 2017. I dag tog min lille pige sine første rigtige skridt. I dag er jeg træt, varm og tilfreds. I dag viser jeg jer nogle ældre billeder, mens jeg glæder mig over, at mine negle og neglebånd langt om længe er ved at være lige så fine som på billederne herunder. 

'Aloha' er en ældre lak fra Dior, som (mærkeligt nok?) har en orangerød glasflaske, der forstærker farven på lakken (i flasken, that is) og får den til at se mere jellyagtig ud. På neglene er det en cremelak uden for mange dikkedarer. Rød med stærke orange undetoner... eller omvendt. Det er en glødende lak, dog synes jeg at den gløder mere på billederne end den gjorde i virkeligheden.

Fin er den i hvert fald. Og ville have passet ganske fint på mine varme og let svedige hænder i dag!






'Aloha' er købt brugt.

- Maria


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar