onsdag den 7. juni 2017

Azur

Et hurtigt pip fra mig på denne regnvejrsaften, hvor nogle måske kan drømme sig til varmere himmelstrøg. Jeg er dog (generelt) vild med de skift vi har i vejret i Danmark, så lidt regn skræmmer mig ikke. Ikke i dag i hvert fald.
Men dagens lak ville nu passe smukt til noget turkist hav, solcreme og kold sodavand. Vi lægger således en visit omkring 'Azur' fra Dior, som, måske ikke overraskende, er en azurblå cremelak. 

'Azur' er en del af sidste års sommerkollektion, så den er ikke i butikkerne længere - men kan sikkert med held findes brugt.

'Azur' dækker fint i to lag og er god at arbejde med. Billederne yder den ikke rigtigt retfærdighed, hvor den fremstår lidt mere crelly og neon end den reelt er.






'Azur' er købt i Magasin.

- Maria 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar