lørdag den 12. oktober 2013

OPI - Emotions

Halløj og god weekend!

I dag vil jeg vise jer en lak fra OPI ved navn 'Emotions'. 'Emotions' er en sort tekstur-lak (liquid sand) fra den kommende Mariah Carey julekollektion. Den har både 'sand' og helt mat sort glitter i den sorte base.

I flasken ser den mest af alt bare sort ud :-)




'Emotions' var let at arbejde med, selvfølgelig ikke ligeså let som en creme-lak, men næsten ligeså let :-) Børsten er tilpas bred - og lakken fordeler sig godt. Jeg synes også, at selve rengøringen omkring neglene glad ganske nemt.

Da det er en tekstur-lak tog jeg selvfølgelig ikke topcoat på.'Emotions' tørrede helt igennem efter nogle timer, og billederne er taget efter ca. 2 timer. Jeg synes, at 'Emotions' tørrede hurtigt i forhold til f.eks. 'Stay The Night'. Jeg synes at lakken er virkelig flot.

Jeg går normalt ikke med helt sort lak, men til gengæld går jeg tit i sort tøj. Da jeg var teenager, var jeg altid efter min mor: "ej, moar altså... tag dig lige sammen, du skal ikke altid have sort tøj på..." Det var jo også super let at sige, når jeg selv stod i mine hvide/lyserøde Buffalo-støvler og var 14 år gammel.
Jeg har jo siden måttet sande, at min mor havde ret. Jeg er selv blevet vild med sort tøj - jeg synes, at det klæder mig rigtig godt. Men helt sort lak bliver på en eller anden måde for meget. Men 'Emotions' er rigtig fin - og giver sort, men også glitter på neglene. Jo mere jeg kigger på denne lak, jo bedre kan jeg lide den. Måske skulle jeg gøre det mere i sort neglelak :-)

Jeg må lige undskylde de røde fingre på det nederste billede - det var ikke lige det bedste lys.






'Emotions' er købt på nailpolishdirect.co.uk

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar