onsdag den 2. oktober 2013

Nfu Oh 56

Hej igen!

I dag vil jeg vise jer hvordan den smukke '56' fra Nfu Oh ser ud oven på 'River Green', som jeg viste for sig selv i gårsdagens indlæg.

'56' er fra Nfu Ohs Opal-serie, som vist nok er ved at udgå. Denne lak har en armygrøn jellybase og er fyldt med en masse flakies, som skifter fra grøn til blå. Denne lak er ikke særlig køn for sig selv (synes jeg), men lagt over en mørk grøn eller blå base = Wauw! Jeg er ret fascineret af flakies, og specielt flakies der skifter fra blå til grøn. Jeg ved ikke helt hvorfor, jeg er  så vild med denne type lak... men ja, det er jeg altså!




Jeg lagde et enkelt lag '56' over 'River Green' - for jeg synes, at det gav tilstrækkeligt med flakies på neglene. '56' var let at arbejde med - de farveskiftende flakies fordeler sig fint og uden problemer på neglene.

Jeg synes, at denne kombination blev rigtig fin og efterårsagtig. Desværre kunne jeg ikke få et godt billede af farveskiftet. Jeg håber dog, at man alligevel kan fornemme, hvor fin denne lak er.






'56' er købt på viis.ee, dog tror jeg, at den desværre er udsolgt hos dem.

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar