Jeg har jo for nyligt kastet min kærlighed på Yves Saint Laurents neglelakker. Så da jeg for nogle uger siden (endnu engang) var forbi YSL i Magasin, og så at to limited efterårslakker var kommet i handlen, så slog jeg selvfølgelig til med det samme og købte en smuk petroleumsfarvet lak med diskrete stykker glitter. Den har navnet 'Bleu Galuchat'
Så langt så godt. Da jeg kom hjem, googlede jeg lige for en sikkerheds skyld lidt billeder af lakken - og så fandt jeg ud af, at det er en tekstur-lak.
Jeg har det egentlig ok med at high-end brands også følger med på diverse trends, men eftersom jeg ikke var klar over, at det var en teksturlak, havde jeg jo sat næsen op efter noget andet. Jeg var dog så heldig, at Magasin gerne ville bytte den dagen efter (og jeg havde selvfølgelig heller ikke haft den åbnet). Så tak for god service til Magasin - man kan nemlig ikke tage for givet, om de vil tage en lak tilbage eller ej.
Så det var faktisk meddelelsen - vær vågne når I køber lak. Og hvis I kigger på YSL's efterårslakker, så vær opmærksom på, at de begge er teksturlakker.
Og nu hvor jeg ved, at det er en teksturlak, kunne jeg faktisk godt finde på at købe den igen... forventningsafstemning kan man vist kalde det.
- Maria