mandag den 30. september 2013

266 prikker

Godmorgen og god mandag :-)

Jeg har til dagens indlæg brugt den helt hvide 'Alpine Snow' fra OPI (som jeg ikke har taget med på det første billede af flaskerne - jeg tænkte, at I godt kan forstille jer, hvordan en hvid lak ser ud!), derudover har jeg brugt tre lakker fra Essie, som alle indeholder en smule sølvglitter: den lyseblå 'Rock The Boat', som jeg har vist for sig selv i dette indlæg, den lyselilla 'Full Steam Ahead' og den mørkere lilla, med røde undertoner 'The Girls Are Out'.




Jeg startede med to lag af 'Alpine Snow' - den var virkelig god at arbejde med! Og dernæst prikkede jeg ellers løs med nogle dotting tools i forskellige størrelse. Jeg startede med de største prikker (i alle tre farver), dernæst de mellemstore - og til sidst de helt små. Jeg lagde farverne, sådan at det skulle ligne en slags prik-gradient. Det tog virkelig lang tid, men det var besværet værd. Dernæst lagde jeg en almindelig top-coat og til sidst en mat top-coat (det er i øvrigt vigtigt først at lægge en almindelig top-coat over sit design inden man lægger en mat - ellers kommer det til at hive i designet). 

Jeg synes, at det var en virkelig sjov mani - både at lave og at se på! Og overskriften angiver sjovt nok, hvor mange prikker jeg i alt havde på venstre hånd. Det er altså en del! Hvis I trykker på billedet, bliver det større - og så kan I selv tælle efter!

Jeg håber, at I kan lide denne mani ligeså meget som jeg selv kan :-)






Alle lakker i dette indlæg er fra Billigvoks.dk.
- Maria


4 kommentarer:

  1. Wow hvor er det fedt!

    SvarSlet
  2. jeg fik aldrig skrevet men jeg synes det her design var et af de flotteste til prikkeugen. Enormt lækker mani og må bestemt selv prøve sådan en prikke-gradient, aner ikke hvorfor det ikke er sket endnu for det er jo så sødt! Og dejlige farver har du også brugt. Jeg har de andre to men mangler den lilla!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! I prik-ugen havde jeg dog en anden mani, men jeg ville hellere have deltaget med denne :-)

      Det er en virkelig fin teknik, hvor jeg synes, at man kan bruge et hav af forskellige farver til denne mani, så jeg er sikker på, at du har tre andre farver der kan gå, hvis du ikke har den lilla :-D

      Slet