tirsdag den 20. august 2013

Strawberry Pink

I dag vil jeg vise endnu en af Kikos tekstur-lakker :-)

Jeg var for ca. to måneder siden med min kæreste på Mallorca, hvor jeg selvfølgelig fik købt en del neglelak i Palma (20 for at være præcis). Så det er altså dér jeg har 'hele' min Kiko-samling fra. Jeg kunne tage endnu en ferie - nærmest kun for at købe Kiko-lak. Jeg synes at de er fantastiske!

Nå, videre til dagens farve, som er 'Strawberry Pink'. Jeg ved ikke lige om jeg synes at den er så jordbær-agtig i farven, men fin er den i hvert fald. Den er lyserød, men læner sig op ad pink og med en masse guld-glitter/shimmer i. 




På billederne har jeg to lag på - selvfølgelig uden topcoat.

Ligesom de andre tekstur-lakker jeg har prøvet, er 'Strawberry Pink' lidt tyk i det, men let at arbejde med. På neglene blev den lidt mørkere i farven end jeg havde regnet med. Jeg kan ikke helt gennemskue hvorfor... jeg troede måske, at den ville være lidt mere 'tøset' pink/lyserød. Derudover er jeg ikke helt tilfreds med teksturen på denne lak, den måtte godt have været mere 'sandpapir'... og lidt mindre... 'bumpet neglelak', hvis det giver mening!

Selvom jeg ikke synes, at den har heeelt nok tekstur - så synes jeg faktisk stadig at den er virkelig fin på neglene - specielt med det der guld-skær :-)








'Strawberry Pink' er som skrevet købt i Palma i en Kiko-forretning

- Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar