tirsdag den 13. august 2013

Den sorte ridder

God tirsdag!

I dag vil jeg gerne vise jer min første Butter London lak - 'The Black Knight'.

Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men denne lak har i lang tid været på min ønskeliste. Jeg så for noget tid siden, at de i NORR i København forhandlede Butter London, hvor denne lak var blandt de udstillede. Jeg var lidt tilbageholdende med at købe den i første omgang - men den sorte ridder slap så alligevel ikke helt taget i mig, hvorfor jeg købte den i lørdags på en gåtur med min kæreste :-)

Denne lak er sort og indeholder tonsvis af små glitterstykker i mange forskellige farver - de mest dominerende er blå, rød, fuchsia og guld. Glitterstykkerne har også forskellige størrelser, men de er alle meget små.

Jeg tænkte, at et enkelt lag af denne skønhed over en sort base ville være ok til at skabe dybde i lakken. Jeg lagde den over 'Black Satin' fra Chanel.




'The Black Night' var en smule svær at lægge... Det var svært at få den til at ligge jævnt -  nok på grund af al det glittervanvid de har kunnet putte i den lille flaske (hvilket også gjorde, at den var lidt svær at fjerne igen). Anyhow - den var fantastisk smuk på neglene! Langt væk fra ser den mest af alt bare sort ud, men tæt på skaber glitteret et virkelig fint farvespil - specielt i solen.

På billederne har jeg et lag 'Black Satin' og et lag af 'The Black Knight'.

Ihh, hvor den er fin! :-)








'The Black Knight' er, som skrevet, købt i butikken NORR i København

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar