mandag den 26. august 2013

Club Tropicana drinks are freee!

I dag vil jeg vise jer Neonglitteret fra det orange Ciaté sæt, hvor jeg i gårsdagens indlæg viste jer lakken 'Cha Cha Cha'. Forbered dig på et laaaangt indlæg!

Sættet hedder 'Corrupted Neon Manicure' og glitteret der følger med har det helt fantastiske navn: 'Club Tropicana'. Den sang er jo så fantastisk - og bliver altid spillet når min kæreste og jeg er ude i den store verden og gør os klar på hotellet til store drinks!




Jeg ved godt, at mange folk er efter Ciaté fordi de 'stjæler' bloggernes ideer - og laver copy-right på navnene osv. Men jeg må sige, at hvis det ikke var for Ciate, så havde jeg f.eks. ikke prøvet velvet-trenden, caviar-trenden etc. De forstår altså at tage ideerne og gøre dem lækre. Og ja, Ciatés sæt er ikke billige, men der er jo stadig ikke nogen, der forhindrer folk i at købe ting på Ebay. Bum.

Sættet indeholder som skrevet en lak og en neon-glitter. Ud over dette får man også en lille topcoat med i købet, som lyser under UV-lampe. Desværre har jeg ingen UV-lampe... så det kunne jeg ikke rigtigt prøve.

I får lige et par billeder af deres fantastiske indpakning!






Jeg er begyndt at lære mig selv at jeg altså ikke kan bruge indpakningen/emballagen til noget, hverken fra Chanel-lakker eller andre mærker. Derfor ryger de hurtigt ud - inden jeg får knyttet mig for meget til dem. Jeg er lidt af en gemmer/samler - og derfor kan denne proces være meget svær for mig ;-D

Nå, nu til mani'en. Well. Jeg var ikke super imponeret. For det første var det virkelig noget gris - og man får ikke en tragt med til at få glitteret tilbage i flasken, som man jo f.eks. gør til deres Caviar-mani sæt. For det andet havde glitteret en farve, der i mine øjne, lå lidt for langt væk fra base-farven. Så hvis der røg glitter af - så kunne man se den mørkere base. For det tredje havde der sneget sig små grønne glitterstykker ned i de orange... lidt svært at sidde og pille dem ud! 

Jeg startede med bare at tage glitter over base-farven uden topcoat - eftersom jeg hos flere forskellige bloggere havde læst, at det føltes lidt ligesom en normal tekstur-lak. Øhm, nej det gjorde det ikke! I hvert fald ikke hos mig. For det første kom der orange glitter ud over det hele (efter det hele var tørret) - og for det andet var teksturen så grov, at fingrene hang fast i bukser, bluse og alt andet stof! Så foretrækker jeg altså en normal tekstur-lak.

Så prøvede jeg alligevel at tage en topcoat på... Resultatet var enormt tykke negle og meget mærkeligt farvede negle. Det var så grimt, at jeg ikke engang vil vise et billede af det. Det er sjældent at jeg gør det - men jeg nulrede det faktisk af inden det blev for tørt - så jeg hurtigt kunne lægge noget nyt! Jeg tror dog at jeg vil give sættet endnu en chance - og så med den topcoat, som følger med, som måske ikke er så tyk som min Seche Vite.

Her er et billede med 'Club Tropicana' over 'Cha Cha Cha' - altså uden topcoat. Neon er det i hvert fald!




Så overordnet set: ros til Ciaté for at lave disse sæt. Dette var ikke lige for mig. Men hvis man bare elsker at ens negle lyser op på diskoteket under UV-lampen (gid det var mig) så er det måske værd at kigge nærmere på :-)

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar