onsdag den 28. august 2013

Chic Reloaded med Perky Pink

Godmorgen!

Som lovet vil jeg i dag vise jer, hvordan Essence 'Chic Reloaded' fra gårsdagens indlæg kan se ud med lidt glitter-ballade.

Jeg har valgt at lægge lakken 'Perky Pink' fra Sally Hansen over. Det navn, det navn... Det er et meget teenage-agtigt navn! Lakken er også lidt teenage-prinsesse-agtigt, den er nemlig fyldt med iriserende forskellig størrelse glitter i en pink klar base. Basen er så klar, at denne lak kan bruges over de fleste lakker - uden at resultatet bliver pink (dette gælder dog ikke med hvid og f.eks. meget lyse grønne lakker).





Applikationen gled rimelig nemt, basen er let at arbejde med - og den indeholder slet ikke så meget glitter, at den klumper eller er for tyk at lægge. Jeg er vild med iridiserende glitter. De større stykker glitter i denne lak er orange/gule, når lyset rammer lige på, men bliver grønne når lyset rammer fra siden - de mindre stykker går fra at være grønne til at blive mere blå - og helt yderst lilla. Ærgerligt at billederne ikke kan vise det så godt.

Hvis man ikke har en lak som denne, med glitter i skiftende farver, så skal man skynde sig at købe én! Deborah Lippmann 'Stairway to Heaven' er også et godt valg - den må jeg snart få vist på bloggen!

Nu til mani'en. Jeg har et enkelt lag 'Perky Pink' over 'Chic Reloaded' - og jeg kunne virkelig godt lide resultatet. Normalt ville jeg aldrig lægge en glitter over en duochrome lak, men man skal jo udfordre sig selv en gang imellem. Heldigvis gik udfordringen denne gang rigtig godt :-)






'Perky Pink' er købt i Matas

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar