lørdag den 28. december 2013

Rolling In The Deep

Hej på bloggen! Jeg har holdt lidt juleferie herfra, hvilket egentlig ikke var tiltænkt - men julen tager bare meget tid. Til gengæld har den været hyggelig.

I dag vil jeg vise jer en mørkeblå cremelak fra Deborah Lippmann, som bærer navnet 'Rolling In The Deep'. Lakken er nærmest sort og indeholder meget små stykker sølv-glitter.




'Rolling In The Deep' krævede to lag for at dække, og den var meget let at påføre. Glitterstykkerne er næsten ikke synlige på neglene - kun når der er meget lys og fra bestemte vinkler. Men det giver alligevel lakken et interessant look. Lakken er efter min mening meget elegant.

Nogle kan måske se, at mine negle er kortere og mere rundede end de plejer at være. Det skyldes, at jeg gennem længere tid har rendt rundt med en flækket tommelfingernegl - dog var den i starten kun flækket et lille stykke, hvilket langsomt blev mere og mere. Jeg har bare ladet det være og har kun ladet neglen være styrket af lak og toplak - og tænkt at den jo nok før eller siden ville flække helt af.

Og det skete så i Magasin d. 27 december om eftermiddag, hvor jeg stod med min kæreste og kiggede på kufferter. Min kæreste (som ellers normalt ikke er særlig klodset) fik skubbet til en kuffert, som jeg prøvede at redde med venstre hånd. Desværre overlede hverken kufferten eller min negl. Eller… det vil sige, at kufferten jo bare røg en meter ned og kunne samles op igen - det samme kunne ikke siges om min negl. Øv. Og jeg kunne heller ikke finde den lille stump og sætte den på igen med te-posetricket.
Min kæreste blev næsten ligeså shit-agtig som jeg selv og troede næppe at mine negle ville kunne komme til at se normale ud igen. Men efter at have filet og buffet dem og dernæst lagt ny lak, blev han overrasket over hvor fint resultatet blev. Han prøver virkelig at gå op i min lak, hvilket er rart!

I hvert fald: nu er mine negle kortere og mere runde. Men jeg synes nu, at det ser helt ok ud.






'Rolling In The Deep' er købt på beautybay.com

Jeg kunne i øvrigt ikke nå Fælles-Fredags-udfordringen i denne omgang, så det kommer først op om nogle dage.

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar