lørdag den 7. december 2013

Green Christmas - og en lille nyhed!

Hejsa og godmorgen!

I dag vil jeg vise jer den smukke mørke smaragd-grønne shimmerlak 'Laughin' To The Bank' fra Deborah Lippmann. Jeg viste jer den også i går som en del af mit stampingdesign til Fælles Fredag, men i dag får I den at se for sig selv.




'Laughin To The Bank' var ok at arbejde med - selvom jeg ikke er så glad for penslerne i Lippmanns lakker. Den krævede to lag for at dække, og jeg skulle passe lidt på med ikke at få penselstrøg på neglene.

Jeg synes, at denne lak er meget smuk til både efterår og jul. Flot, flot, flot!

Jeg har desværre kun ét billede at vise jer. Mit kamera er ikke fantastisk, og derfor havde jeg faktisk ikke fået taget et eneste billede, som jeg havde lyst til at vise på bloggen. På grund af mørket har kameraet svært ved at fokusere - så billederne bliver ret uskarpe. Øv. Men jeg håber, at I kan bære lidt over med den lidt svingende kvalitet i billederne her i den mørke tid.




'Laughin' To The Bank' er købt på beautybay.com

Og så til den lille nyhed… Jeg er blevet spurgt nogle gange om Miss Chinchilly ikke kunne få en Facebook-side - så de kunne følge bloggen derfra, hvilket jeg nu har valgt at gøre. Siden er stadig i en opbygningsfase, men jeg regner med og håber på at huske og poste hvert indlæg derinde. Så kig forbi Miss Chinchilly på Facebook, hvis du helst vil følge bloggen derfra :-)

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar