torsdag den 21. november 2013

Toggle to The Top!

Godmorgen på bloggen :-)

I dag vil jeg vise den fine 'Toggle To The Top' fra Essies vinterkollektion 2013. Den har en meget mørk rød jellybase og er spækket med rødt glitter. Glitteret har samme størrelse og farve.




Jeg legede egentlig med tanken om at lægge 'Toggle To The Top' over en sort base, men jeg tænkte alligevel, at første gang den skulle pryde mine negle - så skulle den være alene. Så det endte med to lag af 'Toggle To The Top'. Den har en relativ fin dækkeevne, så de to lag var nok. Lakken var lidt klumpet at arbejde med, men man kan heller ikke regne med andet, når basen indeholder så meget glitter. 
Til gengæld krævede denne lak mere end to lag topcoat… den krævede faktisk tre lag for at blive helt jævn og smuk. Så der er tre lag topcoat i spil på billederne nedenfor.

Der er mange meninger om denne lak, fordi den ligger så tæt op ad 'Leading Lady' fra sidste år, som lå tæt op ad 'Ruby Pumps' - begge lakker fra Essie. Det er samme type glitter i samme base - hvor basen bare lader til at være blevet mørkere og mørkere med årene. Så det er måske ikke den mest revolutionerende lak fra Essie.

Men altså, det ændrer ikke på hvor smuk 'Toggle To The Top' er. Nam, nam, det er en rigtig julelak! Jeg vil dog alligevel mene, at man ikke har brug for både 'Leading Lady' og 'Toggle To The Top' - med mindre man er afhængig af at købe neglelak virkelig godt kan lide begge farver.






'Toggle To The Top' er købt på trendsales.dk

- Maria


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar