Sider

torsdag den 17. april 2014

Paradis

Siden Picture Polish sammen med bloggen Liquid Jelly lavede lakken 'Paradise', har jeg haft lyst til at eje den. Det er ikke fordi jeg som sådan er vild med farven, men jeg kan godt lide ideen om lakken (hvis det overhovedet giver mening) og at den er inspireret af den latterligt mærkelige fugl "Superb bird of paradise". Og så er jeg bare vild med navnet.

'Paradise' er en glitterlak med en jellybase. Den indeholder større stykker lyserød glitter, mindre stykker lilla og helt små stykker turkis glitter (som har lidt duokrom effekt over sig - og skifter til blå).

De swatches jeg har set af 'Paradise' synes jeg har været lidt kedelige. De fleste bruger lakken for sig selv, hvilket man sagtens kan gøre, men jeg mener, at lakken på denne måde får et lidt støvet look. Dette prøvede jeg at undgå ved at bruge 'Azuré' som base. 'Azuré' matcher det turkise glitter farveskiftet.




'Paradise' er lagt i to lag over 'Azuré'. Jeg fandt faktisk ud af at 'Paradise' kan bruges over mange forskellige typer af lakker. F.eks. fremhæver en sort base det duokrome i lakken og får lakken til at fremstå helt anderledes. Jeg kan godt lide lakker, som man kan bruge på flere forskellige måder. Jeg blev meget fint tilfreds med denne mani.





'Paradise' er købt på Norwaynails.com

- Maria


Ingen kommentarer:

Send en kommentar