Sider

onsdag den 16. april 2014

Chanel Azuré og ferieminder

Sidste Sommer købte jeg 'Azuré' og 'Bel Argus' fra Chanel. Jeg købte disse lakker kort før mine ferier med min kæreste - så hver gang jeg hiver dem frem, kommer jeg til at tænke på strand, natur og sommer. Jeg har af en eller anden grund endnu ikke vist Azuré på bloggen - men nu skulle det være.

Til information: der kommer en del ikke-lak-relaterede billeder i dette indlæg.

'Azuré' er en metallisk duokrom lak, der skifter fra turkis til blå/lilla. Skiftet er ikke så voldsomt, men meget fint alligevel.




Lakken krævede to lag for at dække, og den var ganske fin at arbejde med. Man skal dog lige være opmærksom på, at man med denne type lak typisk kan se penselstrøg - så man skal gøre sig lidt umage med applikationen. Desværre sad jeg lige over en meget varm radiator, da jeg lagde denne lak... hvilket desværre resulterede i nogle bobler. Øv.






Siden denne lak minder mig så utrolig meget om ferie, vil jeg kort vise jer nogle billeder fra min kærestes og min Mallorca-tur fra sidste sommer. Det var en tur, som min kæreste og jeg sammensatte ud fra lige præcis de ønsker vi havde. Da vi sad i flyet sagde min kæreste, at vi rigtigt skulle være agroturister. Det forstod jeg ikke lige, men jeg fandt ud af at han havde ret. Det sted vi havde valgt til vores ophold var en gammel nedlagt gård, hvor der både var hunde, katte, høns og en hane (der troligt galede to timer før vi reelt skulle op hver morgen). Jeg vidste bare ikke at den type ferie gik under kategorien "agroturisme".

Hotellet lå i smukke landlige omgivelser, og hver morgen blev der serveret morgenmad udendørs:












Vi havde lejet bil på turen - og min kæreste mente derfor, at vi skulle se hele øen. Jeg var ikke helt enig, men vi kom dog ud til en del smukke strande. Specielt Es Trenc (hvor vi tilbragte mange timer), som er på de to første billeder:










Vi tog også en dag i Palma, hvor jeg fik købt lak:




Ah... så kan jeg drømme mig mod sol, salt og sommer. 'Azuré' er købt i Magasin, men der er den for længst udsolgt. Dog ser jeg den tit poppe op på Trendsales.

- Maria


8 kommentarer:

  1. Sikke et skønt indlæg - og så lige op til påskeferien! Nu fik du også lige sat gang i mine drømme om sommerferie ;) God påske! Kh. T.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak T! Og god påske til dig også :-)

      Slet
  2. Det er min absolutte yndlingslak. 'Indsæt selv masser af hjerter osv' ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig også fin - og når det er Chanel, så går det jo aldrig af mode ;-D

      Slet
  3. Det er også en super fed farve - perfekt til ferien :) og fine billeder, man savner jo helt sommerferie nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er så smuk! Og ja, den minder jo om smukt hav - så helt sikkert perfekt til sommerferie. Ha, ha - det havde samme effekt på mig :-D

      Slet
  4. Fantastisk lak! Den passer perfekt til en dag ved stranden :) flotte billede! Jeg får helt lyst til at rejse væk...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er fantastisk til sol, sommer og rejser! Og jeg får også lyst til at rejse tilbage, når jeg ser på billederne.

      Slet