Dior er udkommet med tre sommerkits med to mini-lakker i hvert kit samt en lille dotter/dottigtool. Dior kalder sættene for 'Polka Dots - Colour and Dots Manicure Kit'. Jeg har købt et enkelt sæt. Sættet hedder 'Pastilles' og rummer en azurblå crellylak med nummeret 795 og en lys nude beige crellylak med nummeret 212. Desværre har lakkerne ikke rigtige navne, hvilket aldrig er et plus i min bog.
Flakonerne er små, men penslerne er de samme som i de store Dior-lakker. Det er altid sværere med applikation når flakonen er lille, men det kan lige gå - særligt når penslen holder 100%.
I dag vil jeg kun vise jer et billede af den azurblå lak da det var den der gjorde, at jeg måtte eje sættet. Jeg vil senere lægge billeder op af begge farver i en dotticure. Lakken er som beskrevet crelly i formulaen, så den starter ud med at være lidt sheer, men dækker fuldstændigt i to lag. Og nøj en farve! En voldsom, på grænsen til neon, blå lak, der indbyder til sol og sommer.
Desværre er farven sindssygt kamerasky, og jeg kunne altså ikke fange den rigtigt. Så i virkeligheden er den altså en del flottere. Kig evt. på den i en butik, den er så smuk!
Sættet er købt i Magasin.
- Maria
Ingen kommentarer:
Send en kommentar