Syrenerne blomster typisk, når jeg har fødselsdag d. 25. maj. I øvrigt fylder jeg rundt - 30 i næste omgang.
Syrenen symboliser således noget helt særligt for mig: sommeren er på vej, der er flere timer i døgnet og ja, så er det jo også omkring min fødselsdag. Hold nu op, hvor jeg også har suget i mange syrenblomster, da jeg var barn. Glædelige minder, når man i dag bor på 4. sal på Amager!
Dagens lak fra Dior hedder 'Lilac' - altså 'syren' på engelsk. Og netop derfor var jeg nødt til at eje denne lak. Ja, fjollet. Specielt eftersom jeg ikke synes, at den er så vildt syren-agtig i farven! Jeg oplever den som medium lyserød med lilla undertoner.
I mine noter har jeg skrevet: 'to lag, fin at lægge'. Så en fin regulær cremelak. Og ja, den tager sig da også helt fin ud på neglene.
'Lilac' er købt i Magasin. I øvrigt er den fra Diors forårskollektion, så I skal nok til at skynde jer hvis i vil eje denne syren/ikke syrenfarvede Dior-lak.
- Maria
Altså jeg stemmer på at den er ikke-syrenfarvet. Bevares, det er en fin lyserød, men navnet er noget vildledende. Måske kunne du omdøbe den til orkide?:)
SvarSletOrkide ville helt klart være mere passende! :-)
Slet